Verdens mægtigste mand, Donald Trump, kommer på besøg. Danske socialdemokrater og liberalister udtrykte indtil for ganske nylig væmmelse over hans politik og gjorde grin af “den orange baby”. I 2017 kaldte Jeppe Kofod, der siden er blevet Danmarks nye socialdemokratiske udenrigsminister, således Donald Trump “et farligt bekendtskab for alle andre end de republikanske kernevælgere”. Men nu er de alle ved at snuble over hinanden i deres ynkelige forsøg på at please “Danmarks vigtigste allierede”. For disse politiske skabninger er principielle holdninger åbenbart noget man skriver på twitter og i debatindlæg – så længe det altså ikke har konsekvenser. I det øjeblik målet for deres latterliggørelse tropper op, udstilles deres ubetydelighed, og piben får omgående en anden lyd. Gulvet foran Trumps fødder bliver slebet blankt af hans danske undersåtters ydmyge bukken og skraben.
Donald Trump er det politiske udtryk for nogle af de mest reaktionære lag i den amerikanske herskende klasse. Han opildner til racisme. Han bygger en modbydelig mur på den mexicanske grænse for at holde fattige immigranter ude. Og han bruger alle midler, inklusiv militære og handelspolitiske, for at fastholde USA’s førerposition i verden. Trump og hans politik skal bekæmpes, derom kan der for socialister ikke herske to meninger.
Mens Trump er åbenlyst reaktionær, og praler af det, er det danske borgerskab imidlertid ikke meget bedre, omend tonen er mere europæisk og raffineret. Socialdemokratiet skruede selv hårdt op for den racistiske politik i valgkampen. Og Trump er en amatør når det kommer til grænsemure. Den europæiske herskende klasse har, med socialdemokratisk opbakning, forlængst bygget en mur mod flygtninge. Her taler vi naturligvis ikke om DF’s latterlige vildsvinehegn ved den tyske grænse. Det danske og europæiske borgerskab er mere diskrete. De har udliciteret deres flygtningemur. Ikke bare blev den skabt for år tilbage, men den bliver også forsvaret med dødbringende magt. Det europæiske borgerskabs mur står i Tyrkiet hvor “demokraten” Erdoğans soldater forsvarer den med våben. Den står i Libyen, hvor de desperate flygtninge med EU-støtte sendes i koncentrationslejre og sælges i åbne slavemarkeder. Den står ved grænsen mellem Marokko og Ceuta, og den udgøres af Middelhavet hvor tusinder drukner hvert år, fordi de nægtes søredning fra de europæiske lande. Men i ægte europæisk liberal tradition eksisterer alt denne ondskab ikke – i hvert fald ikke i Europa. Altså lige bortset fra når et par døde børn skyller forstyrrende op på en badestrand. Men faktum er, at det europæiske borgerskab – inklusiv den danske regering – ikke bare fører samme flygtningepolitik som Trump, men en politik der de facto er langt værre, målt i menneskelige omkostninger. Og den danske socialdemokratiske regering vil endda, sammen med bl.a. det italienske højrefløjsparti Lega (der er tætte venner med Trump), presse på for at gå endnu videre og oprette asyllejre i Nordafrika, hvortil asylansøgere, der er lykkedes i at komme til Europa, kan deporteres til. Trump har således meget at lære når det kommer til reaktionær flygtningepolitik.
I forhold til USA’s internationale magtpolitik kan den herskende klasse i Danmark heller ikke undsige sig. Samtlige danske regeringer har siden 90’erne sendt danske soldater i krig og døden for amerikanske krigseventyr, som udelukkende har haft til formål at styrke USA’s geopolitiske position (omend resultaterne ofte har været det modsatte). Og, indtil videre, har den danske socialdemokratiske regering meldt positivt tilbage i forhold til deltagelse i den britisk/amerikanske flådeoperation i Hormuz-strædet mod Iran (et land som Danmark ellers gennem EU har indgået en atomaftale med). Der er ikke tale om symbolsk tilstedeværelse, men en skarp operation med virkelige konfrontationer, der meget vel kan koste liv, også for danske soldater og civile søfolk.
Trump og hans reaktionære politik er en trussel for arbejdere over hele verden, ligesom det syge system han repræsenterer. Men Trump og den “raffinerede” herskende klasse i Europa er to alen af samme stykke. Den eneste grund til, at den liberale elite hader ham, er at han hiver det humanistiske slør bort fra deres klasseinteresser.
Når Trump lander i Danmark, vil RS derfor, ligesom tusinder af andre, demonstrere imod ham og hans politik. Men ikke for, som folketingsmedlemmer fra Enhedslisten har argumenteret for, at presse den socialdemokratiske regering til at forsøge at overbevise ham om, at USA skal tiltræde den tandløse Paris-aftale. Ud over det naive i at forsøge at overbevise Trump om noget som helst, så udgør regeringen og Trump to sider af samme mønt. Hvordan skulle de kunne overbevise Trump om at føre en anden politik end den de selv fører? Deres politik er dikteret af kapitalismens rammer. Alle i Danmark, der vil kalde sig socialister må derfor i lige så høj grad, og måske endda mere, rette sin kritik mod den danske herskende klasse der har været stik-i-rend-dreng for amerikansk imperialisme i årtier. Og de må rette deres kritik mod den danske regering, der agerer medløber. For at bekæmpe Trump må vi også bekæmpe “vores eget” borgerskab. Vi må bekæmpe kapitalismen.
