De danske politikere har det frygteligt vanskeligt. Hvordan skal man adskille sig fra hinanden, når ens økonomiske politik (når man er i regering) er fuldstændig ens? Svaret lader til at være: Gør ligesom den ambitiøse nye mellemleder på en en mellemstor dansk virksomhed, som lige er kommet hjem fra kursus og som er ivrig efter at vise initiativ og rykke op i hierarkiet: Kør en bulldozer gennem nogle strukturer eller systemer og sæt så nogle skinnende nye i stedet. Erklær det som løsningen på alle problemer! Når det efter et par år med mange vanskeligheder og omkostninger endelig er ved at være kørt ind, og det viser sig, at det faktisk ikke var en løsning, så kommer anden fase: Riv det ned, og erklær afskaffelsen af det elendige system som løsningen på alle problemer!
På den måde er dansk politik blevet ét stort beskæftigelsesprojekt. De holder i hvert fald sig selv og alle de stakkels offentligt ansatte beskæftiget:
Folkeskolereformen skulle give børnene højere fagligt niveau. Et markant højere timetal blev lanceret som den store løsning på alle problemerne, og lærernes forhold blev smadret, nu man var i gang. Nu er den kørt ind, og det viser sig, at det måske alligevel ikke var så smart. Med en ny aftale for folkeskolen sænker politikerne igen timetallet og lancerer dette skridt som opfindelsen af den dybe tallerken.
13-skalaen skulle naturligvis reformeres. Ikke for at undgå at børn og unge bliver bedømt med et intetsigende tal, som kun kan bruges i en kunstig og stress-accelererende intern konkurrence mellem eleverne. Nej, problemet var, lod politikerne os forstå, at der var for mange tal i skalaen. Det blevet lavet om til 7-trins skalaen. Nu er det ved at være noget tid siden, og da der ikke er nogen penge til at investere i uddannelserne, så mener politikerne, at det er på sin plads at lancere det banebrydende projekt at supplere 7-trinsskalaen med et par tal eller måske blot genindføre 13-skalaen.
Strukturreformen og oprettelsen af Regionerne, der kostede milliarder, fyringer og omstruktureringer skulle bl.a. centralisere sundhedstilbuddene til fordel for borgerne. Omkostningerne var enorme. Nu er hverdagen ved at have sænket sig, og så er det naturligvis tid til, at de samme politikere kan fjerne regionerne igen og erstatte dem med et kompliceret sæt af administrative enheder, for at samtænke og få sundhedstilbuddene tættere på borgerne, forstås det.
Sundhedsplatformen blev indført for et par år siden i regionerne Østdanmark og Hovedstaden. Den har kostet omkring 2,8 milliarder og et ukendt antal fejlbehandlinger og dødsfald. Det var politikernes projekt, helt hen over hovedet på det faglige personale. Nu er det ved at være kørt ind, og har vist sig ikke at være den store forkromede løsning på alle problemer. Så nu er der snak om at skrotte det igen i forbindelse med en eventuel sundhedsreform.
Christiansborg kører i ring. Parlamentarismen i sin moderne form er i sandhed “brød og skuespil.” Prisen betales af de offentligt ansatte og de almindelige brugere af de offentlige services.
