Et stigende antal mennesker – især unge – oplever problemer med psykiske sygdomme, mens der samtidigt bliver færre penge per patient i psykiatrien. Især de svært psykisk syge bliver svigtet af en underfinansieret psykiatri. Under kapitalismen bliver folk presset ud i psykisk sygdom, mens konstante nedskæringer gør det umuligt for psykiatrien at følge med.
Psykiatrien har oplevet en stigning i patienter på 44 procent fra 2008 til 2015. Og på trods af at der er blevet tildelt flere penge til psykiatrien, har den store stigning i patienter altså betydet, at pengene til den enkelte patient er faldet fra 72.300 kroner til 59.200. Antallet af sengepladser er ligeledes faldet fra 3.171 i 2009 til 2.860 i 2015, mens antallet af patienter, der blev indlagt i samme periode, steg med omkring 6.000. Der er altså blevet flere patienter, der er så alvorligt psykisk syge, at de har brug for en indlæggelse, mens der er blevet færre sengepladser at tilbyde. Det betyder, at indlæggelsestiden er faldet, og at de mest alvorligt psykisk syge ikke får tilstrækkelig behandling grundet manglen på sengepladser. Psykiatrifonden rapporterer, at “[i] 2016 var ca. hver fjerde indlæggelse en genindlæggelse inden for 30 dage efter udskrivningen fra forrige indlæggelse”. Dette vidner tydeligt om en presset psykiatri, der svigter de hårdest ramte psykisk syge på grund af manglende ressourcer.
Psykisk syge bliver dømt
Et sted, hvor det er tydeligt, at en underfinansieret psykiatri fejler de svært psykisk syge i Danmark, er antallet af alvorligt psykisk syge, som bliver dømt for lovovertrædelser. Antallet er steget fra 1.445 i 2001 til 4.392 i 2014 – altså en tredobling. Dette er en klar indikator for, at alvorligt psykisk syge ikke får den hjælp, de har brug for, og at dette i stigende grad fører til, at de ryger på kant med loven og potentielt er til fare for andre. En presset psykiatri kombineret med skiftende regeringers konstante nedskæringer på kontanthjælp, dagpenge og førtidspension skubber samfundets svageste ud i fattigdom og risikerer i sidste ende at tvinge dem til kriminalitet.
For at vende udviklingen er det nødvendigt at psykiatrien får flere penge. Flere penge vil betyde flere sengepladser, og man vil derved kunne undgå for tidligt at udskrive patienter, som udgør en fare for dem selv eller andre. Det vil også øge sandsynligheden for, at personalet i psykiatrien rundt i regionerne opdager potentielle problemer tidligere. Samtidigt har retspsykiatriske patienter – altså folk der er blevet dømt og tildelt en behandlingsdom – ikke mulighed for at tage hverken uddannelse eller arbejde under deres dom, ligesom folk med fængselsdomme har. En rettighed som for nogle patienter kunne gøre det nemmere at vende tilbage til samfundet efter en afsluttet behandlingsdom – selvfølgelig forudsat, at det arbejdsmarked, de kommer ud på, ikke er så hårdt presset, at patienterne bliver udsat for yderligere stress.
Stress på arbejdsmarkedet
Men det er ikke kun de i forvejen sårbare i samfundet, som bliver påvirket. Et af de hurtigst voksende psykiske problemer er stress. Ifølge stressforeningen oplever 10-12 procent af den danske befolkning symptomer på alvorlig stress hver dag, og ud af disse er 35.000 danskere hver dag sygemeldt fra deres arbejde. Mange tilfælde af stress er direkte forårsagede af dårligt arbejdsmiljø eller pressede forhold på arbejdsmarkedet. Konkurrencen i det kapitalistiske system presser kapitalisterne til hele tiden at forøge deres profitter ved at presse mere arbejde ud af den enkelte arbejder. Det er ikke tilfældigt, at det sker nu. Siden krisen er konkurrencen på verdensmarkedet blevet skærpet, og det er også slået igennem på det danske arbejdsmarked. Konsekvenserne er tydelige, når man ser på forekomsten af stress.
Børn og unge i psykiatrien
Især unge er hårdt ramt af psykiske problemer. 23 procent af kvinder i aldersgruppen 16-24 år rapporterede i en undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen om danskernes sundhed, at de har dårligt mentalt helbred, hvilket gør dem til gruppen med den højeste forekomst af psykiske problemer. Kigger man på statistikker i forhold til uddannelsesniveau “scorer” dem under uddannelse også højst.
Ligesom unge på videregående uddannelser er også gymnasieelever og børn helt ned i folkeskolealderen påvirkede og oplever i stigende grad psykiske problemer. Fra 2010 til 2016 skete der en fordobling af antallet af børn og unge i psykiatrien, og det er alarmerende. Men det burde ikke komme som en overraskelse, når man kigger på det væld af reformer og angreb på ikke bare uddannelse men også lærernes arbejdsforhold, som regeringen har gennemført i løbet af de seneste år. Øget konkurrence og pres har store konsekvenser for elever og studerende. Den nyeste af regeringens tiltag – “fraværspakken” – er bare ét skub ud mod kanten for en i forvejen presset ungdom. Fremdriftsreformen fra 2013 er endnu et eksempel, og på trods af at nogle af tiltagene blev justeret efter massiv modstand, er beskeden fra Christiansborg til de unge klar: Uddannelse koster penge, og penge er vigtigere end de studerendes ve og vel.
Systemet skaber psykisk syge
Med øget pres på ikke bare arbejdere men også børn og unge og et smuldrende sikkerhedsnet i form af velfærd skaber kapitalismen altså den perfekte grobund for psykiske sygdomme. Samtidig umuliggør den at opbygge en solid og velfungerende psykiatri, som kan tage hånd om samfundets svageste. Kampen for en bedre psykiatri hænger altså uløseligt sammen med kampen mod kapitalismen. Kun ved at skabe et samfund, som ikke sætter profit før menneskers velvære, og som ikke konstant skærper konkurrencen både blandt studerende og på arbejdsmarkedet, kan man nedsætte behovet for en psykiatri – og samtidig gøre det muligt at bruge de nødvendige ressourcer på at skabe rammer, som kan sikre, at de, som er psykisk syge og især de alvorligst psykiske syge, kan få den hjælp de har brug for. Dette kan kun opnås ved at vælte kapitalismen og opbygge et socialistisk samfund.
