OK18 kan resultere i konflikt, som vil involvere tusindvis af offentlige arbejdere. Det inkluderer lærere, undervisere og teknisk/administrativt personale på skoler, universiteter og i resten af uddannelsessektoren. Spørgsmålet er, hvordan studerende kan støtte op om de offentlige arbejdere.
I skrivende stund er overenskomstforhandlinger i gang for knap 750.000 offentlige ansatte (OK18).
En konflikt vil sætte klassekamp på dagsordenen i Danmark igen: mellem offentlige arbejdere på den ene side og arbejdsgiverne på den anden side, anført af Moderniseringsstyrelsen med resten af det ”etablerede” Danmark i ryggen.
Men hvad med studerende? Forholdene for de ansatte på uddannelserne er altafgørende for studerendes forhold. Hvis de ansatte får forringede arbejdsforhold, får de studerende forringede studieforhold. Samtidig får masser af studerende jobs ude i det offentlige efter endte studier og har familie og venner, som arbejder er der og overordnet har studerende en interessere i at forsvare sundhedssystemet, uddannelserne, daginstitutionerne osv., som de selv anvender.
Studerende har derfor al grund til aktivt at involvere sig i en OK18-konflikt – i klassekampen – på de offentlige arbejderes side så energisk som overhovedet muligt. Det vil kunne have afgørende effekt på udfaldet af konflikten. I den sammenhæng er det værd at tage nogle historiske eksempler frem på, hvordan studerende spiller en progressiv rolle, når de forener sig med arbejderklassen.
Radikale studerende
I 1800- og første halvdel af 1900-tallet var studerende en forholdsvis lille gruppe og kom primært fra overklassen og den øverste del af småborgerskabet. Studerendes klassebaggrund var derfor langt hen ad vejen anderledes, end hvad tilfældet er i dag.
På trods af deres sociale tilhørsforhold kunne studerende spille en virkelig progressiv rolle. Eksempelvis havde mange studerende i Rusland et inderligt had til det bundrådne zar-regime og ønskede radikale forandringer, selvom de selv kom fra de højere lag af samfundet. Efter at de først havde forsøgt sig med individuel terror og andre semi-anarkistiske metoder, vendte de sig til arbejderklassen
De begyndte at involvere sig i studiecirkler for arbejdere, hvor de brugte deres uddannelse og evner til at hjælpe arbejdere med politisk skoling og andre færdigheder. Det var disse studiecirkler som lagde grunden til, hvad der skulle blive Bolsjevikpartiet, som i 1917 gennemførte verdens første succesfulde socialistiske revolution.
Maj ’68
Efter 2. verdenskrig ændrer de studerendes sociale komposition sig markant. Med efterkrigsopsvinget kom der i de mest udviklede kapitalistiske lande et øget behov for uddannet arbejdskraft og med opbygningen af velfærdsstaten blev adgangen til uddannelserne udvidet for børn fra de lavere dele af middelklasserne og endda for nogle børn fra arbejderklassen.
Den politiske venstredrejning, der fandt sted i Vesteuropa i 1960-70’erne, fik særdeles godt fat i de studerende. Den blev udtrykt i de venstreorienterede partiers massive medlemsfremgang, i de forskellige sociale bevægelser og ikke mindste i de studerendes involvering i klassekampen.
Et af de bedste eksempler på, hvor magtfuld enheden mellem studerende og arbejderklassen kan være, er begivenhederne i Frankrig i maj 1968. De bliver ofte betegnet som et ”studenteroprør”, men hvad der fandt sted i Frankrig for 50 år siden, var intet mindre end en revolutionær bevægelse, hvor arbejderklassen kunne have væltet fransk kapitalisme.
Der er ingen tvivl om, at de franske studerende spillede en nøglerolle i maj ’68. I månederne før havde studerende besat universiteter og arrangeret demonstrationer. Uroen blev for meget for den herskende klasse og rektoren for det prestigefyldte universitet, Sorbonne, i Paris besluttede at lukke universitetet for anden gang i dets 700 år lange historie, mens politiet ryddede gårdspladsen for studerende.
Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. Gadekampe begyndte at udfolde sig i Paris’ gader i ugen efter. De studerendes organisationer indkaldte til tidsubegrænset studenterstrejke, og politiet slog voldsomt ned på de studerende.
Politiets voldsomme repression fik arbejderklassen på banen. I gadekampene fik de studerende støtte fra arbejderfamilier, som blandt andet bombarderede politiet med kasteskyts fra deres lejligheder. Den 13. maj indkaldte fagforeningerne til den første generalstrejke, og bevægelsen udviklede sig til hidtidigt usete proportioner. Aldrig før i historien havde så mange arbejdere været involveret i en strejkebevægelse. 10 millioner gik i strejke, fabrikker blev besat, og massemøder med tusindvis af arbejdere blev afholdt.
På grund af arbejderne og de studerendes samlede bevægelse var Frankrig på randen af en revolution. Præsidenten var flygtet ud af landet i helikopter, og det var umuligt at slå bevægelsen ned med vold. Hvis ledelsen af det franske kommunistparti, PCF, havde villet, kunne den have omvæltet fransk kapitalisme og startet på opbygningen af et socialistisk samfund. I stedet kanaliserede de bevægelsen ud ad parlamentarisk vej. Det gjorde, at den i sidste ende løb ud i sandet.
Arbejderklassen
Som med Frankrig ’68 kan studerende være en inspiration og katalysator for den stemning, der udvikler sig i arbejderklassen. Studerende har utrolig meget at bidrage med i klassekampen. Det har vi set mange gange siden. Under det såkaldte arabiske forår spillede unge studerende en vigtig rolle i de revolutionære bevægelser, der knækkede ryggen på diktaturer i Mellemøsten og Nordafrika. I Danmark har elever og studerende været i forreste linje i mange år, som det sås i kampen mod nedskæringer eller racistisk flygtningepolitik.
Men hvorfor har vi som marxister så stort et fokus på arbejderklassen? Årsagen er, at arbejderklassen er den eneste klasse i samfundet, som har en potentiel magt, der kan skabe virkelige revolutionære forandringer på grund af dens position i produktionen. Samfundet bliver lammet hvis en samlet arbejderklasse vælger at gå i strejke. Dette vidner om den potentielle magt arbejderne besidder og som kunne anvendes til at omforme samfundet fuldstændigt, hvis produktionen blev overtaget, organiseret og drevet af arbejderne demokratisk.
Selvom studerende ikke er en klasse, kan de som en social gruppe stadig have enorm betydning i klassekampen. De kan smitte arbejderne med nærmest utømmelige mængder af energi. Fordi de ikke har samme familieforpligtelser og lignende som mange arbejdere, er de langt mere fleksible og kan bidrage på mange konkrete måder i arbejdernes kamp. I en konflikt på det offentlige område vil de studerendes involvering kunne have enorm betydning for udfaldet.
Fuld støtte
Den vigtigste måde at støtte bevægelsen på som studerende er at involvere sig. Først og fremmest ved at arbejde for enhed blandt ens medstuderende i opbakningen til de offentlige arbejdere. Allerede før konflikten må der laves støttekampagner og informationsmøder, hvor OK18 og angrebene fra arbejdsgiverne bliver forklaret. Der må skabes forbindelser til undervisere og andre ansatte, så man har skelettet til et solidaritetsnetværk, der kan sættes i gang den dag, der udsendes strejke- eller lockoutvarsel.
Når konflikten først begynder, må studerende besætte deres uddannelsesinstitutioner i solidaritet med de konfliktende arbejdere. Her kan der laves alternativ undervisning, folkekøkkener, læsegrupper, aktionsgrupper, politiske workshops og meget andet. Til de demonstrationer, der bliver arrangeret i forbindelse med konflikten, kan studerende spille en nøglerolle i at gøre mobiliseringerne så store som muligt. Det kan ske ved at få så mange studerende med som muligt, men også ved at tage ud på private arbejdspladser og mobilisere der.
Studerende ville være en kæmpe hjælp i at sprede kampen til det private arbejdsmarked. Strejker i det offentlige har den uheldige konsekvens, at de primært rammer de borgere, der er afhængige af de offentlige institutioners ydelser, og at de offentlige arbejdsgivere faktisk sparer en masse penge, fordi de ikke skal udbetale lønninger. En udvidelse af konflikten til den private sektor vil kunne ramme kapitalisterne på pengepungen og vil gøre rigtig ondt.
En succesfuld OK18-kampagne blandt studerende vil også rette fokus over på de andre dele af velfærden, som bliver smadret. På uddannelsesområdet vil det blandt andet været reducering af undervisningstimer, lukning af fag og mindre vejledning, som alt sammen er resultatet er mange års nedskæringer.
Genliv bevægelsen
Kravene fra Moderniseringsstyrelsen og resten af arbejdsgiverne er endnu et skridt på vejen mod den totale afmontering af den offentlige sektor inklusive uddannelserne. Det må stoppe – nu.
Studerende må kaste sig helhjertet ind i OK18-kampen. Det ville også være en måde at genoplive elev- og studenterbevægelsen på, som er blevet kørt træt efter årevis med ”ballon og konfetti”-demonstrationer, et meget snævert politisk fokus, der KUN måtte omhandle studerende, og ikke-eksisterende resultater i kampen mod nedskæringer.
Der er ingen tvivl om, at de borgerlige medier vil forsøge at så splittelse mellem studerende og de ansatte på uddannelserne. Elev- og studenterbevægelsen må gøre alt i deres magt for at skabe enhed mellem studerende og de offentlige arbejdere i konflikt. Al påstand om modsatrettede interesser vil nemt kunne blive manet i jorden, hvis studerende stiller sig fuldt over på arbejderklassens side.
OK18 kan blive et vendepunkt i Danmark. Det er nu, at studerende skal være med til at stoppe overklassens årelange offensiv, og begynde et nyt kapitel.
OK18 solidaritetsnetværk starter op!
Marxistiske Studerende har taget initiativ på en række uddannelsesinstitutioner til at starte ”SolidaritetsNetværk for Arbejdere og Studerende” i solidaritet med de offentlige arbejdere i OK18. Har du lyst til at blive involveret eller selv at starte det op på din egen skole eller uddannelsesinstitution? Så skriv til os på kontakt@marxstud.dk.
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 37, marts 2018. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.
