Billede af Troels Witter / Silkeborg Kommune pressefotos.

Skolereformens mere skjulte konsekvenser begynder nu at dukke op: massefyringer og nedlæggelser for SFO’er og klubtilbud. Det er ikke blot skolerne, der rammes, men hele daginstitutionsområder. Altså er en af grundstenene i vores velfærdssystem i risiko for at lide alvorlige tab, hvis ikke helt at forgå.

Regeringens mål med skolereformen, som træder i kraft fra august i år, lyder gode: at gøre eleverne så dygtige som muligt, mindske betydningen af social baggrund, og børnenes trivsel og faglighed skal styrkes. Det kan i høj grad gavne børnene og det faglige grundlag, at få mere vidensdeling og øget samarbejde på tværs, af de faggrupper som omgiver børnene i deres hverdag. Men reformen er led i en spareøvelse, der som bekendt ikke fremmer kvaliteten.

Den præcise udformning og konsekvenser af reformen er endnu uklar. Implementeringen er lagt op til kommunerne, så uligheden i kvaliteten øges yderligere. Reformens skadelige konsekvenser må bekæmpes og et vigtigt led i det, er at modgå splittelse mellem faggrupper, især mellem lærere og pædagoger.

Reformens umiddelbare konsekvens

Reformen betyder, at for de børn som benytter sig af fritidsordningerne, stiger deres timetal med 5 timer ugentligt. I indskolingen skal de gå i skole 28 timer, hvor det før var 23 timer. 4-6 klasse får ligeledes 5 timer mere, altså fra 25-30 timer. Den logiske konsekvens af dette er indlysende: Mere tid i skolen = mindre tid i klubberne. De politiske partier bag reformen forsøger at give et billede af, at der kompenseres for dette, ved i stedet at flytte de frigivne pædagogiske resurser over i skolen. Men virkeligheden er, at der hverken blandt politikere eller kommunale ledere er nogen reelle intentioner eller forhåbninger om, at det kan lade sig gøre.

En ting som blev stillet i udsigt for pædagogerne, er den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp. I praksis er der dog kun blevet sat ca. 6 timer af om ugen for hver årgang fra 0-6 klasse. Omregnet bliver det 2-3 timer i hver klasse, inklusiv lektiehjælpen. Hvilket er helt utilstrækkeligt, til at kunne sikre arbejde til pædagogisk personale landet over.

Altså bliver pædagogernes omfattende tilstedeværelse i skolen, langt fra en realitet, som der fra Antorini og resten af regeringens side blev lagt op til. Hun udtalte til dagbladet Information, i januar sidste år: “Det pædagogiske personale er tiltænkt en stor rolle i fremtidens folkeskole. Derfor forventer jeg heller ikke, at det vil føre til fyringer af det pædagogiske personale”.

Men den forventning holdte ikke stik, hvilket BUPL også allerede dér og forsat har påpeget, da den reducerede åbningstid, vil betyde en nedskæring af forældrebetalingen. Og hvem skal så betale for pædagogernes løn i SFO’er og fritidsklubordninger? Staten har i al fald overladt finansieringen til kommunerne, som ironisk nok ikke har fået bemidlet de nødvendige ressourcer, og resultatet bliver uundgåeligt massefyringer, dårligere arbejdsvilkår og voldsomt reducerede timetal.

Det betyder, at personalet skal kæmpe med en reel trussel om snarlig fyringer, samt kvalitetsforringelse af det pædagogiske arbejde, netop fordi børnene får endnu mindre tid til de sociale aktiviteter, og den fordybelse som sker i fritidsordningerne. I stedet for dannelse og social udvikling, kommer børnenes hverdag i højere grad til at handle om at opnå gode resultater i Pisa-test o.l.

Fyringer på vej

I Århus kommune, fremgår det i Søndagsavisen fra d. 19/1/14, vil omkring 100 stillinger blive nedlagt. “Vi er naturligvis usikre” udtaler Lars Møller, faglig sekretær fra BUPL Århus til DR Østjylland. Lars Møller har også tidligere påpeget, at de pædagoger og medhjælpere, som ikke får stillinger i skolen, må forvente at nøjes med deltidsjob, og at fuldtidsstillinger generelt ikke længere kan forventes at være opnåelige.

Og det er ikke kun i Århus pædagoger og medarbejdere er tvunget til at overveje deres fremtid.
I Roskilde kommune forventes en nedskæring på 40% af personalet. I Kalundborg udtaler Hanne Dollerup, børne- & kulturdirektør i Kalundborg Kommune, til sn.dk, at hun ikke kan afvise, at det samlede resultat af skolereformen vil koste pædagogstillinger. Dette billede stemmer desværre overens med de udsigter, som man bl.a. forventer i Kolding kommune, hvor 37 pædagoger forventes fyret. For ikke at glemme de nuværende ledige pædagoger og medhjælpere, som nu har endnu længere udsigter til et arbejde.

Frivillighed og mindre tryghed for børnene

Landets pædagogiske personale i fritids- og klubordninger har god grund til at frygte for fremtiden. Eksempelvis fremlagde Hjørring kommune planer om at lade frivillige passe børnene fra 14-15.30, og herefter benytte børnehaverne som fritidsordning for skolebørn i de sene timer fra 15.30-17. Ud over fremtidige afskedigelser af næsten 200 pædagoger, kan det få betydning for børnenes hverdag, som vil blive endnu mere usammenhængende, og der kan være en risiko for at børnenes behov ikke kan tilgodeses, når alderen er så bred. Gennemføres dette forslag åbner det en ladeport for angreb på pædagoger og læreres arbejdsforhold og løn.

De frivillige mangler ikke kun den faglige viden, men vil også blive brugt til lønpresseri. Dvs. generelt ringere forhold for både pædagoger og børn. Med dette slag er vi for alvor på vej væk fra det solidariske velfærdssamfund, og kursen er i stedet sat mod amerikanske tilstande, hvor velfærden afhænger af frivilliges velvilje og ressourcer.

Henning Pedersen kritiserer kommunens måde at gribe det an på. Han mener, at gode pædagogiske fritidsmuligheder, som SFO’er og klubber, er i risiko for at forsvinde. “Man nedlægger et velfungerende pædagogisk tilbud og giver i stedet børnene en rodet og usammenhængende dag.”

Bekymring for kvaliteten

Ser man ud fra kerneopgaven, der ligger i at give et stabilt fagligt tilbud til børnene, kan det ligeledes tænkes, at der indgås uhensigtsmæssige kompromiser, i forhold til fordybelse med børnene, kolonier som ikke kan udføres fordi personalet kun har mellem 15 og 19 timer hvert sted. Samtidig kommer både pædagoger og børn i vuggestuer og børnehaver til at opleve en hverdag med meget forskelligt personale, og kortere tid for både børn og pædagoger til at lære hinanden at kende.

Både fagforening og ansatte er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten kan opretholdes i SFO’er og klubber. Og hvad der sker med de børn, som ikke længere får mulighed for at benytte tilbuddene.

I Roskilde Dagblad fortæller BUPL’s fællestillidsmand for SFO- og klubpædagoger i Roskilde Heidi Larsen: “Som vi ser det, vil det helt sikkert gå ud over kvaliteten af klubberne, og derfor er vi bekymrede for, om de unge vil benytte tilbuddet”.

Den reducerede åbningstid kan få konsekvenser, ved at børnenes kammeratskaber og den sociale trivsel, som kan styrkes i fritidsordningerne, mindskes, og at nogle forældre samtidig også melder deres børn ud, fordi pris og åbningstid ikke hænger sammen.
Allan Baumann, faglig sekretær fra BUPL forklarer, at det vil ramme socialt skævt: “Og det er netop de børn, som har det største behov, fordi dårlig økonomi ofte hænger sammen med andre problemer i familien” Han frygter, at særligt disse børn vil blive overladt endnu mere til sig selv.

Børnenes trivsel og den danske velfærd

Fokus i reformens nationale mål var på børnenes udvikling og trivsel, og forståelsen af at uddannelse skal sikres for alle. Men det kan lade til, at trivsel kan blive sværere at sikre udenfor skolerne, når børnene har så lange dage, at de ikke kan “nå i klub” (2 timer) før der lukkes, eller forældre ikke har råd til at betale de 650-1000 kr. for 12 timers åbningstid.

Skolereformen kommer til at have alvorlige konsekvenser ikke bare for lærerne og børnene men også for pædagoger.

BOKS:

Uholdbart københavnsk alternativ

Københavns kommune har valgt en anden strategi, men den er langt fra tilstrækkelig
Trods løfter i et fællesbrev fra Københavns Børn & Ungeafdeling LFS og BUPL Storkøbenhavn, om at en stor del af det pædagogiske personale ville ende i skolen, vil der i Københavns kommune ske en massiv omrokering af personalet til børnehaver og vuggestuer, hvor der i praksis ikke er stillinger til dem. Udsigten er nemlig, at kun en lille del skal hen i skolerne. Måske et bedre alternativ til yderkommunerne, hvor mange har en begrundet frygt for at miste deres job, eller få så få timer, at deres levevej ikke er realistisk at opretholde, hvis de fortsætter i jobbet.

Et stort puslespil, nu og fremover

Selvom man i København har forsøgt, at få omrokeringen til at lyde som et naturligt følge af reformen, er det langt fra tilfredsstillende.
LFS og BUPL Storkøbenhavn lægger vægt på at omrokeringen er måden at bibeholde stillinger på, og at det er en nødvendighed, mere end en ønsket situation, hvis man skal stille et alternativ til fyringer. Og for de pædagoger, som forbliver i Københavns kommune, er to arbejdspladser en realitet. Hermed også en tilknytning til to personalegrupper, hvor både forberedelsestid de enkelte steder, og personalemøder kan tænkes at blive vanskeligt at få til at gå op. Hertil skal ferieplanlægning også gå op i en højere enhed, da dette skal ske på tværs af institutioner.
Forholdene for pædagogerne i København bliver altså ligeså langt fra tilfredsstillende.