De uhyrlige forhold, som pakistanerne lider under, er i høj grad ukendte i Vesten. Der er tavshed omkring de mange, der hver dag bliver dræbt af amerikanske droner og mordere fra Taleban. Men det modbydelige drabsforsøg på en ung aktivist, der sympatiserer med den marxistiske tendens, har løftet lidt af sløret for barbariet

Malala Yousafzai blev brutalt skudt, da hun var på vej hjem fra skole. Maskerede mænd steg ombord på en bus fyldt med rædselsslagne børn, identificerede hende og skød hende på klos hold i hovedet.

Hvem er de folk, der fører krig mod forsvarsløse skolepiger? Vi ved, hvem de er, fordi de har påtaget sig skylden. De kujonagtige mordere, der udførte den afskyvækkende handling føler ingen trang til at gemme sig. De føler ingen skam, for de er skamløse. Det pakistanske Taleban har taget ansvaret for denne opvisning i blodtørstigt barbari.

Hvilken forbrydelse havde denne 14-årige pige begået, som kunne retfærdiggøre at tage hendes liv? Holdt hun med den amerikanske imperialisme? Støttede hun besættelsen af Afghanistan? Var hun på samme side som den pakistanske regering og dens hær?

Nej, tværtimod. Malala har været på samme side som de undertrykte i Pakistan, Afghanistan og ethvert andet land. Hun var en svoren fjende af imperialismen, godsejervældet og kapitalismen. Hun stod for frihedens, fremskridtets og socialismens sag. Og for dette har de forsøgt at tage hendes unge, uskyldige liv.

Swat ødelagt
Der er muligvis ingen steder, det pakistanske folks lidelser har været større end i de bjergrige egne, der er kendt som Swat. Swat-dalen er et smukt sted, der engang var kendt for sin musik og tolerance. Det plejede at være et populært sted at tage hen på ferie og bryllupsrejser. Nu er stedet ødelagt af en krig, der er kendetegnet ved det største barbari fra alle sider.

På grund af, at området ligger tæt på Afghanistan, er denne smukke region blevet trukket ind i en blodig krig, hvor den pakistanske hær, Taleban og den amerikanske imperialisme slås for at vinde kontrollen.

Først erobrede Taleban kontrollen. De gjorde livet til et helvede for Swats befolkning. De tvang mændene til at gro skæg, halshuggede deres modstandere og indførte sharia-lov og andre reaktionære tiltag for at holde masserne i en tilstand af uvidenhed og analfabetisme, så de lettere kunne regeres af mullaherne og de religiøse fanatikere.

Ved en enkelt lejlighed myrdede Talaban 14 mennesker i en landsby og hang deres kroppe op i træerne som en advarsel. Kun to mennesker turde at begrave ligene. Senere begyndte de at organisere modstand mod terroristerne, og nu er de medlemmer af den Internationale Marxistiske Tendens (som Socialistisk Standpunkt også er en del af, red.)

På trods af alle besværligheder og farer, har kammeraterne fra den Internationale Marxistiske Tendens (IMT) organiseret en meget vellykket marxistisk sommerskole den 13. til 15. juli i år. Se rapport (med billeder og video) på engelsk her.

Der var over 225 kammerater fra hele landet til stede på denne sommerskole. Selv enkelte soldater deltog. Til stede var også vores kammerat Malala Yousafzai, som talte i løbet af debatterne. Hun var fyldt med entusiasme og tillid til den retfærdige sag, hun kæmpede for.

Nu, mindre end tre måneder senere, kæmper hun for sit liv på en intensiv-afdeling på Peshawar Hospital, fordi hun har et projektil siddende tæt på hjernen.

Talebans reaktionære natur
Der er visse folk i Vesten, der opfatter sig som venstreorienterede, og som mener, det er rigtigt at støtte Taleban, fordi de angiveligt ”kæmper imod imperialismen”. Her har vi at gøre med en lige blanding af uvidenhed og kynisme.

Taleban og andre reaktionære grupper har aldrig været antiimperialister. Tidligere blev de støttet, bevæbnet og finansieret af imperialisterne, der brugte dem som et redskab i deres kamp mod den sovjetiske hær i Afghanistan. Dengang beskrev de vestlige medier dem som ”frihedskæmpere”. Nu beskriver de dem som terrorister. I virkeligheden var de kontrarevolutionære terrorister dengang, og de er kontrarevolutionære terrorister nu.

Reaktionære bevægelser som Taleban er tæt forbundet til godsejerne og kapitalisterne. De forsvarer ikke de fattiges interesser, men de rige købmænds, pengeudlåneres og narkosmugleres interesser. Det er en offentlig hemmelighed, at de bliver finansieret, bevæbnet og i stor udstrækning kontrolleret af elementer i den pakistanske stat og den berygtede efterretningstjeneste ISI.

I den udstrækning, der er imod den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan, er det fordi deres herrer i ISI søger at gøre Afghanistan til en pakistansk koloni. Det vil ikke være et fremskridt for de lidende folk i Afghanistan, men blot at den ene brutale, udenlandske undertrykker bliver skiftet ud med en anden.

Kampen imod imperialismen kan kun lykkes, hvis den bliver anført af det arbejdende folk under ledelse af et revolutionært, marxistisk parti. Den virkelige vej til at besejre imperialisterne er at fjerne deres støttepunkter – de korrupte godsejere og kapitalister. Kampen imod udenlandske undertrykkere kan kun lykkes, hvis den bliver forbundet til en omstyrtelse af godsejervældet og kapitalismen.

De pakistanske marxister har gentagne gange afsløret de tætte bånd mellem de islamiske fundamentalister og den pakistanske stat. For dette har Taleban rettet et udødeligt had mod dem. Talebanerne frygter med god grund, at den revolutionære marxismes voksende indflydelse underminer deres egen indflydelse.

I Swat har vores kammerater organiseret masserne imod disse reaktionære. Det har ført til, at mange af kammeraterne er blevet ofre for fundamentalistisk terrorisme. Der var en kammerat, som blev skudt med otte skud fra en G3-riffel. Kammeraterne sagde, at ”kun hans vijelstyrke og had til den undertrykkende stat og de kontrarevolutionære talebanere holdt ham i live.”

Malalas heltemod
Efter rædslerne under Talebans besættelse, gik den pakistanske hær ind i Swat-dalen med blodige resultater. Man anslår, at deres offensiv tvang 1,2 millioner af områdets beboere på flugt. Hæren har gjort sig skyldig i mange brud på menneskerettighederne, herunder mord, tortur og massakrer på fanger. De jævne folk blev som sædvanlig fanget mellem de kæmpende parter.

De kontrarevolutionære talebanere var især imod, at kvinderne skulle spille enhver anden rolle i samfundet end at være slaver i hjemmet. De ønskede at forhindre, at piger gik i skole. Deres had til lærdom fik dem til at ødelægge skoler og myrde lærere. Malalas far var leder af den sidste pigeskole, der blev lukket.

Under Talebans besættelse af Swat i 2009, talte den dengang 11-årige Malala imod lukningerne af pigeskolerne. På et tidspunkt, hvor de kujonagtige politikere i Islamabad havde travlt med at gøre kur til Taleban, talte hun imod dem. Hun skrev en blog for BBC Urdu under pseudonym. Hun er efterfølgende fortsat med at tale imod Taleban, hvilket har krævet et enormt mod. De begyndte at true hende, men hun fortsatte sin trodsige kamp, som fik en mere bevidst, politisk karakter.

Taleban-lederne har spredt misinformation og anklaget hende for at være pro-vestlig og tilhænger af Obama. Det er en løgn. Selv om hun var indædt modstander af de kontrarevolutionære talebanere, var Malala også imod USA’s imperialisme og det korrupte, borgerlige regime i Pakistan. Hendes sympati lå et helt andet sted: hos revolutionær socialisme og internationalisme.

Dengang passede det de borgerlige, at en som hende afslørede Talebans forbrydelser. Hun fik en national fredspris i 2011. Men derefter er de borgerlige kilder tavse om hendes aktiviteter. Nyhederne om mordforsøget på hende har vage henvisninger til hendes øgede interesse for politik, men de nævner ikke, hvori denne politiske interesse lå. Kendsgerningen er, at hun var IMT-sympatisør.

Dette er ikke svært at forstå. På nuværende tidspunkt er den pakistanske sektion af IMT den eneste organiserede venstrefløj i Swat. I løbet af de sidste få år er vores rækker blevet fyldt af tidligere medlemmer af kommunistpartiet, som er forblevet loyale over for ideerne fra Marx og Lenin, og som fortsætter med at kæmpe for socialisme uanset farerne.

Rapporten fra den marxistiske sommerskole i Swat blev bragt på Marxist.com. Heri stod: ”Denne skole har givet os stor energi og styrke til at kæmpe for idéerne i den videnskabelige socialisme som et alternativ til religiøs fundamentalisme og borgerlig liberalisme.”

En talsmand for Taleban, Ehsanullah Ehsan, bekræftede i en telefonsamtale, at Malala havde været et mål, og han kaldte hendes kamp for retten til uddannelse for en ”perversitet”. Den virkelige perversitet er et samfund, der baserer sig på millioner af arbejdere og bønders slaveri, og som behandler kvinder som slavernes slaver. Den virkelige perversitet er børnearbejde og analfabetisme, fattigdom, sygdom og uvidenhed. Og det er netop alle disse ting, Taleban ønsker at bevare.

Malala er en af mange fantastiske unge kammerater, der leder efter en udvej fra den nuværende blindgyde ved at gå ad den revolutionære vej. Ved at gøre dette, var hun ganske klar over risikoen. Hun var klar til at sætte sit liv på spil for at kæmpe for basale menneskerettigheder som uddannelse. Og hun har betalt en høj pris.

Enhver klassebevidst arbejder i hele verden vil stærkt kunne føle den tragedie det er, at en ung pige er blevet skudt ned med koldt blod af en kujonagtig snigmorder, fordi hun har krævet rettigheder for kvinder. Vores hjerter bløder for de lidelserne, som hendes familie, venner og kammerater gennemgår. Vi ønsker brændende, at hun kommer sig.

Dette ondskabsfulde angreb vil ikke holde os tilbage fra vores opgave. Vore fjenders gemenhed og grusomhed er kun den destillerede essens af det gemene og grusomme samfund, der har skabt disse uhyrer. Dette hærder blot vores beslutning om at fortsætte den kamp, som kammerat Malala har betalt en høj pris for.

Mere end nogensinde står menneskehedens valg mellem socialisme og barbari. Det er et valg mellem lys og mørke, mellem uvidenhed og lærdom, mellem vildskab og civilisation. Det er et let valg, og Malala foretog det. Lad hendes liv og heltemod være et eksempel for alle.

• Ned med de morderiske kontrarevolutionære! Ned med imperialismen!
• Lad os kæmpe for retfærdighed for alle, et liv uden uvidenhed, vold og undertrykkelse.
• Optrap kampen for en bedre fremtid i en socialistisk verden.