”Tak er kun et fattigt ord” var CSC-bossen Carsten Linds ord da han trådte ud fra arbejdsretten. Og han havde da også grund til at være taknemmelig. I dag den 23. juni 2011 kl. 14.30 dømte arbejds(giver)retten at CSC kan ”frigøre” sig fra overenskomsten med PROSA. Det er et hårdt slag for alle arbejdere på CSC der gang på gang har fået at vide fra toppen af PROSA at arbejdsretten ville dømme til deres fordel.
Toppen af PROSA står nu klædt af til skindet, men det er CSC-arbejderne der nu betaler prisen for fagtoppens eklatante dilettanteri. Man har overholdt alle regler i ekstrem grad. Man har overholdt nærmest uendelige strejkevarsler, imens arbejdsgiveren i ro og mag har sat arbejderne til at oplære deres egne skruebrækkere(!). Dette er foregået med PROSA-toppens accept! Ja, der har været moralske beklagelser og klynkeri i pressen, men handling var totalt fraværende. Dette var tilfældet, ikke bare den første dag, hvilket måske, måske, ville være forståeligt, indtil fagtoppen kom på benene. Men det foregik i fire måneder!
Enhver fagforeningsaktivist ved at det til tider er nødvendigt at trække en streg i sandet og sige: hertil og ikke længere. Også selvom det betyder, at man må hive sine medlemmer ud i ”ulovlig” strejke. Men hver gang, CSC-bosserne har lavet nye angreb, har man tillidsfuldt støttet sig til ”arbejdsretten”. Der er endda fra PROSA’s side blevet lavet et postkort med PROSA som en Lucky Luke figur der slæber en CSC-chef i arbejdsretten. Det postkort ser vi nok ikke meget til i fremtiden, eftersom det nu er ”Lucky Luke” der sidder bag tremmerne.
Arbejderne har i skærende kontrast hertil, kæmpet en brav kamp imod alle odds. Gang på gang har de på egen hånd taget nye initiativer for at lægge pres på arbejdsgiveren. Der er blevet organiseret enormt disciplinerede blokader, der i konfliktens løb er taget til i omfang og rækkevidde. Der er blevet organiseret vagtplaner, telefonkæder osv. – et enormt arbejde. Men alt sammen er blevet gjort af arbejderne selv samtidig med, at fagtoppen har siddet inde på kontorerne eller i arbejdsretten. Informationen ned til gulvet har været elendig. CSC-arbejderne selv lært sig alle erfaringer på den hårde måde. De har al mulig grund til at være stolte af sig selv og deres styrke. De har videreført de bedste traditioner fra dansk og international arbejderbevægelse. De samme kamptraditioner, der i sin tid sikrede de rettigheder, som arbejdsgiverne nu vil tage fra os.
CSC kan nu ”frigøre” sig fra overenskomsten med PROSA, hvilket ifølge CSC-bossen Carsten Lind betyder, at arbejderne de næste dage vil modtage et brev med ”tilbud” (lidt i samme stil som Corleones tilbud) om arbejde på en HK overenskomst der er betragteligt ringere end den nuværende. Dagens kendelse er ikke en dødsdom over fagbevægelsen, men et rungende WAKE-UP-CALL til toppen af denne, der tilsyneladende ikke er i stand til at tage kampen op, når selve grundlaget for deres egne privilegier tages fra dem.
Havde PROSA reageret i tide og kaldt alle sine medlemmer ud i strejke og spredt konflikten, var der en god chance for at forsvare overenskomsten. Det er stadigt muligt. Dagens dom er ikke den endelige afgørelse, kampen kan stadig vindes. Men det kræver, at PROSA skifter sin linje omgående og går i offensiven. I morgen klokken 14.30 skal medlemmerne diskutere dommen og beslutte, hvordan de skal reagere. Uanset, hvad arbejderne vælger at gøre; at skrue op for blusset eller lave en tilbagetrækning, er det vigtigste, at det gøres samlet.
En ny tid
Det er i sandhed en ny tid vi står overfor. Tiden med fyldte chokolader og cognac på forhandlingsbordet er forbi. Nu klares forhandlingerne ved fabriksporten og på gaden med skruebrækkere, politi-indgreb og vædring af blokadevagter.
Ekkoet fra dagens kendelse fra ”arbejdsretten” runger i arbejderklassen og vil tage til i styrke i fremtiden: ”Vågn op i toppen af forbundsbygningerne! Tør chokoladeskægget af, tag blokadevesten på og kom ind i kampen, hvor jeres medlemmers længe har været!”
