Kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger (PTUDC) organiserer nødhjælp og protest i mere end 57 byer i Pakistan. Oversvømmelserne har ødelagt den allerede elendige infrastruktur i landet. I mange af de ramte områder er veje, broer, hospitaler, skoler og så videre blevet ødelagt, hvilket gør arbejdet endnu sværere.

Her viderebringer vi en meget kort rapport om et lille udvalg af PTUDC’s nødhjælps- og protestaktiviteter. Mere omfattende rapporter om aktiviteterne i hele Pakistan kan læses på engelsk på marxist.com. Desuden kan du se et billedgalleri her.

Den pakistanske stats uduelighed er blevet udstillet af katastrofen. Regeringen har erklæret, at den ikke er i stand til at tage sig af katastrofen. Imidlertid sørger hæren og andre statslige institutioner for, at deres håndlangere er sikre. De fleste godsejeres afgrøder er blevet sikret. Helikopterne, der er blevet stillet til rådighed af de imperialistiske herrer og militæret bliver desuden brugt til at støtte fundamentalistiske organisationer. Statens topprioritet i hjælpearbejdet er at støtte madrassaerne, hvor de fleste selvmordsbombere og andre terrorister er blevet trænet.

I Malakand nægtede hæren at lade PTUDC oprette en nødhjælpslejr, da det fundamentalistiske Lashkar-eTaiba allerade havde lavet en lejr med nødhjælp til terrorister.

Dera Ghazi Khan
Dera Ghazi Khan er hovedbyen i den sydlige del af delstaten Punjab. Byen har 1,5 millioner indbyggere. Det er et af de områder, der er hårdest ramt af oversvømmelserne. PTUDC har oprettet en lejr, og aktivisterne er involveret i nødhjælp. De lokale myndigheder har vist deres uduelighed, og de har ikke været i stand til at sikre den vigtige forbindelse til Multan – en anden stor by.

Priserne på alle dagligvarer er steget til usete højder. Spekulanterne har udnyttet situationen groft. De fattige har ingen steder at gå hen. Byens myndigheder bliver ved med at sige, at de vil åbne vejen til Multan ”i morgen”. Men den dag kommer aldrig. Hæren har lovet at levere en jernbro. Men de har ikke holdt deres løfte.

Aktivisterne indsamler så meget medicin og mad, de kan, og fordeler det til de trængende. De fattige fra områderne omkring byen er søgt ind til byen i desperation, men der er alt for lidt hjælp. Kammeraterne melder om, at man kan se fattige, der kaster deres små børn i vandet i desperation, fordi de ikke har råd til selv de mest basale ting.

Kot Addu
I Kot Addu – en by med 800.000 indbyggere – har vandet brudt gennem digerne omkring floden, og vandet når nu første sal i byens huse. Mange er flygtet til højere beliggende områder. Næsten 150.000 er strandet i Thal-området, hvor de intet har at spise og drikke, og epidemier breder sig som en steppebrand. Folk efterlades for at dø. Mange dør af slangebid og lignende.

Aktivister fra PTUDC har oprettet komiteer med arbejdere og unge, som distribuerer nødhjælp blandt ofrene. Mange af kammeraterne har fået deres hjem ødelagt af vandmasserne, men de er stadig indblandet i disse aktiviteter. Komiteerne modtager megen hjælp fra lokalområdet, og mange hjælper til med at distribuere fødevarer og medicin, samt til at huse hjemløse i deres egen bolig.

De komiteer, som PTUDC har oprettet, hjælper også til med at sørge for sikkerhed for de boliger, som er blevet forladt af flygtningene. Der er ingen statslig administration i byen, og der er en stigning i antallet af plyndringer og ildspåsættelser.

De organiserer desuden protester imod, at staten ikke yder nogen form for hjælp, samt imod de godsejere og multinationale selskaber, der fik myndighederne til at lede vandmasserne ind i Kot Addu for at redde deres egen jord og afgrøder fra vandet. Ali Akbar, en af PTUDC’s ledere, fører an i denne aktivitet.

Malakand
Malakand-distriket med knap en halv million indbyggere i det nordvestlige Pakistan var for få måneder siden under Talebans kontrol. Nu terroriserer den pakistanske hær befolkningen med udgangsforbud og tilfældige drab. Det er uskyldige, der myrdes, og fundamentalisterne går fri.

Al infrastruktur er blevet ødelagt af oversvømmelserne. PTUDC redder folk fra de farlige områder og hjælper dem til sikre områder. Men den pakistanske hær og regeringen prøver at sabotere arbejdet. Hæren gav ordre til, at en nødhjælpslejr, der var blevet oprettet, skulle fjernes. Da aktivisterne modsatte sig dette, blev de tæsket, og nødhjælpslejren blev ødelagt.

I virkeligheden støtter hæren fundamentalistiske organisationer som Lashkar-e-Taiba. Deres madrassaer bliver sikret af soldater, og deres våben bliver fragtet til sikre steder med hærens helikoptere. PTUDC’s lejre afslørede deres aktiviteter, og befolkningen i området fik at se, hvad disse ”hjælpetiltag” blev brugt til.

Et stort antal bønder har kontaktet aktivisterne for at få hjælp, efter deres afgrøder blev ødelagt. PTUDC har holdt et åbent møde i landsbyen Dheri Allahand for at kræve disse bønders ret. Over tusind bønder deltog på mødet. Der er blevet oprettet adskillige lejre i distriktet med opbakning fra lokalbefolkningen.

Kahsmir
Den pakistanske del af Kashmir er hårdt ramt af store regnskyl og jordskred. Mange er blevet dræbt, og mange hjem er blevet ødelagt. Aktivisterne organiserer hjælpearbejde i alle større byer i Kashmir, herunder Rawlakot, Plundri, Kotli, Muzzaffarabad og Neelum. Arbejdet er besværligt på grund af forholdene, men aktivisterne indsamler så mange penge og fornødenheder, de kan. De fremfører desuden deres revolutionære budskab til masserne om, at disse lidelser kan fjernes for evigt gennem en socialistisk omdannelse af samfundet.