Global aktionsdag: Støt de iranske arbejdere


De Iranske arbejderes solidaritetsnetværk



1 minut

Fire af de internationale faglige organisationer, som til sammen repræsenterer mere end 170 millioner arbejdere i verden, har i en fælles erklæring udnævnt fredag den 26. juni 2009 til international aktionsdag med krav om retfærdighed for de iranske arbejdere. Denne dag vil der være demonstrationer foran de iranske ambassader og konsulater for at protestere i mod undertrykkelse af de mest basale faglige rettigheder og mod fængsling af fagforeningsfolk.

Som et led i aktionsdagen er der demonstration foran den iranske ambassade i København, fredag den 26. juni klokken 15. Adressen er Engskiftevej 6, København Ø.

Demonstrationen arrangeres af de iranske arbejderes solidaritetsnetværk i samarbejde med Initiativet for solidaritet med den iranske fagbevægelse og kampen om retfærdighed samt Socialistisk Standpunkt.

Vore iranske brødre og søstre har brug for vores støtte i deres kamp imod det diktatoriske regime.

De voldsomme sammenstød mellem demonstranter og regimets sikkerhedsstyrker denne weekend var endnu et vendepunkt i den revolutionære situation i Iran. Det er alle arbejder-aktivisters pligt at støtte massebevægelsen i Iran. Samtidig er det vigtigt at sætte sig ind i de processer, der udfolder sig, samt den revolutionære historie i Iran. Vi henter en enorm inspiration fra bevægelsen hos en befolkning, der har sagt fra, og bevæger sig for at blive herrer over sin egen skæbne.

Vi opfordrer alle til at deltage i demonstrationen på fredag.

Hent plakat for demonstrationen her i pdf-format.

Læs mere hos Justice for Iranian Workers, hos de iranske arbejderes solidaritetsnetværk og Iran-temasiden hos Socialistisk Standpunkt.