For revolutionære socialister, er det
fuldstændigt afgørende at analysere begivenhedernes udvikling og forstå, hvor
og hvornår en revolution udfolder sig. Dernæst – og ikke mindre vigtigt – er
det altafgørende at tage praktiske skridt for at deltage i en revolution, kæmpe
side om side med arbejderklassen, de fattige bønder og ungdommen og fremlægge
de marxistiske idéer, for at hjælpe aktivisterne med at løse de presserende
opgaver, som revolutionen stiller dem over for.
Den
venezuelanske revolution – en prøve for revolutionære
Socialistisk Standpunkt er den danske sektion af den
Internationale Marxistiske Tendens, IMT. IMT er en revolutionær marxistisk
sammenslutning, med aktive i hele verden, som kæmper for socialisme. Fra 1998,
hvor Hugo Chávez blev valgt som præsident i Venezuela, forklarede vores internationale
kammerater, at en revolutionær proces var igangsat, fordi modsætningerne
imellem masserne, der havde valgt Chávez i håb om forandring, og imperialismen,
som ville fastholde privatiseringer og en liberalistisk dagsorden, var så
store, at det måtte føre til revolutionære sammenstød imellem klasserne. Dette
perspektiv – som de fleste andre på venstrefløjen erklærede for ”utopisk” eller
forfejlet – viste sig igen og igen at være rigtigt. Både i april 2002 med
oligarkiets fejlslagne kupforsøg, i december 2002 med arbejdsgiver-lockouten, i
flere afstemninger i 2004, 2006, osv. Vi mener, at selve revolutionen er den
afgørende prøve for enhver tendens, organisation eller parti, som definerer sig
selv som revolutionær.
Det er på den baggrund, at IMT har valgt at
bruge ressourcer og menneskelige kræfter, på at give vores bidrag til at få
fuldført revolutionen og indført socialisme i Venezuela. Som et led i denne
aktivitet startede en gruppe revolutionære fra den bolivariske bevægelse
(Chávez’ bevægelse), vores søsterorganisation i Venezuela, ”Corriente Marxista
Revolucionaria” (CMR) i december 2003. Samtidig har IMT været initiativtagere
til oprettelsen af den brede solidaritetskampagne ”Hands Off Venezuela” og til
oprettelsen af FRETECO i Venezuela (sammenslutning af fabrikker for arbejderkontrol).
Endnu et led i denne aktivitet har været at
give teoretiske idéer til aktivisterne. Som de eneste overhovedet, har vi
udgivet og solgt hundredvis af klassiske bøger af Marx, Engels, Lenin og
Trotskij, samt vore egne materialer. Vi har også arrangeret foredrag og
skolingskurser for at udbrede de marxistiske idéer. Den entusiasme, hvormed
mange aktivister har modtaget denne aktivitet, viser den store tørst der er
efter politiske idéer.
Hvem er Alan Woods?
Alan Woods er et ledende medlem af IMT fra Wales i
Storbritannien og er forfatter til mange bøger. Blandt de vigtigste er Lenin og Trotskij – hvad de virkelig stod
for (kan købes på dansk her), Bolshevism
– the road to revolution (en mindeværdigt værk om bolsjevikpartiets
histiorie, pt. kun på engelsk), Reason in
Revolt (bog om marxisme og moderne videnskab). Oven i det skal lægges
tonsvis af artikler og pjecer, som omhandler et væld af aspekter af marxistisk
teori og aktuelle begivenheder.
Alans personlige liv er også rig på erfaring
fra den revolutionære bevægelse. Udover at have studeret slaviske sprog på
universiteter i Sussex, Moskva og Sofia, var han tilstede i Paris under
maj-begivenhederne i 1968, i Lissabon under nellike-revolutionen i 1974 og boede
i årevis i Spanien, hvor han deltog i undergrundsbevægelsen imod
Franco-diktaturet. Pt. er han bosat i London, men rejser dog jævnligt til
udlandet og giver foredrag i lande som Pakistan, Cuba, Venezuela og Brasilien.
Han taler da også mange sprog, bl.a. spansk, fransk, tysk og russisk. I
november 2007 aflagde han visit til Danmark, hvor han talte til et møde i arbejdermuseet med 200 gæster, arrangeret af Socialistisk Standpunkt.
Venezuela har fra starten haft Alans
interesse. Siden det mislykkede kupforsøg i 2002, har han skrevet adskillige
analyser om situationen, flere af dem er samlet i antologien The Venezuelan Revolution – a Marxist Perspective.
På den baggrund, er Alan blevet inviteret til
Venezuela adskillige gange, for at give foredrag om marxistisk teori og om hans
analyse af revolutionen i Venezuela. Både i 2004, 2005 og 2006 besøgte han
landet med det formål, har været i medierne og på landsdækkende fjernsyn i
flere omgange. I 2004 mødtes han også med præsident Hugo Chávez, som har anbefalet
hans bøger i flere omgange.
Talerturne
med tusinder af deltagere
I det sidste års tid har Alan Woods skrevet en ny bog,
”Reformisme eller revolution – Marxisme og Socialisme i det 21. århundrede”. Bogen
er et svar på ideer fremsat af Heinz Dietrich, en reformistisk
universitetsprofessor. Dietrich hævder at have ”opfundet” en ”ny” socialisme
for det 21. århundrede. Hans skrifter er blevet brugt som et pseudo-teoretisk
dække af de moderate og reformistiske kræfter inde for den bolivariske
bevægelse i Venezuela. På 435 sider behandler Alan Woods mange aspekter af
marxismen og stiller den op som modsætning til Heinz Dieterichs forsøg på at
udvande og revidere disse idéer. Bogen er både udgivet på spansk og engelsk og
kan købes på WellRed.
Fra den 13. juni til den 6. juli var Alan
Woods således på rundtur i Venezuela for at præsentere sin nye bog, ved en
stribe offentlige møder arrangeret af Corriente Marxista Revolucionaria. Alan
talte til møder i 11 byer i landet, med over 100 tilstedeværende per møde. Et
af de vigtigste foredrag fandt sted på et offentligt møde med 550 arbejdere på
stålvalseværket SIDOR i Ciudad Guayana (delstaten Bolívar). SIDOR blev nationaliseret
for nylig efter en lang kamp mellem arbejderne og arbejdsgiveren. Et andet
vigtigt møde var en forsamling med over 650 arbejdere fra bilindustrien i
Puerto
andre møder kan nævnes bjergbyen Mérida med 400 tilstedeværende, den olierige
havneby Maracaibo med 180 deltagere, og to møder med aktivister fra det nye
socialistparti PSUV i Barinas, hvor i alt 800 lyttede til Alans foredrag.
På alle disse møder gjorde Alan det klart, at
hans bog ikke var et abstrakt akademisk værk, men derimod en politisk
nødvendighed i kampen for socialisme. Han udfordrede de reformistiske folk, som
hævder at ”revolutionen går for hurtigt”, og forklarede, at revolutionens
problem er, at den er gået for langsomt, og at arbejderklassen og de fattige
bønder har brug for radikale forandringer. Han argumenterede for, at det er
masserne, som har reddet revolutionen ved hvert vendepunkt (som for eksempel
ved kupforsøget i april 2002 og ved arbejdsgiverlockouten i 2002-3, samt ved
talrige afstemninger og valg). Problemet er, ifølge Alan Woods, at
kapitalisterne stadig har magten over afgørende dele af industrien, fødevarekæderne,
landbruget og bankerne, hvilket de bruger til at sabotere økonomien. Den eneste
udvej er at nationalisere bankerne, industrien og jorden, og sætte den under
arbejdernes demokratiske kontrol. Kun sådan kan de brændende problemer, som den
venezuelanske revolution står over for, løses.
I TV,
aviser og til møde med Chávez
Alan Woods blev interviewet til flere medier og hans
foredrag blev rapporteret i de største medier i landet. Det nationale nyhedsbureau
ABN skrev flere artikler om hans turné, han blev interviewet til RNV, den
nationale radiostation, og mødet på SIDOR blev rapporteret i den største
landsdækkende avis, Diario Vea. Vigtigst af alt var dog et tyve minutters
interview i det populære program ”Contragolpe” på VTV, med studieværten Vanessa
Davies, hvilket blev set af hundredetusinder i hele Venezuela i primetime.
Som et resultat af denne presseomtale blev han
inviteret af præsident Hugo Chávez til at deltage i en revolutionær karavane, hvor Chávez holdt en tale og roste Alans teoretiske arbejde.
Opbygning
af den marxistiske tendens
Hovedformålet med denne talerturné har været at
opbygge den marxistiske tendens i Venezuela, CMR. På møde efter møde, oplevede vi
den enorme tørst efter idéer, som præger tusinder af aktivister i PSUV og den
bolivariske bevægelse.
CMR’s opgave er at bygge en marxistisk tendens
inde i fagbevægelsen, iblandt ungdommen, i PSUV og andre steder. Formålet med
en sådan tendens er at bevæbne masserne med ideer, tradition og metode, der kan
vinde revolutionen. En revolutionær proces er i selve sin natur en proces, der
ikke kan vare for evigt.
Før eller siden må den falde ud til fordel for
den ene eller den anden klasse i samfundet. Enten vil overklassen knuse
revolutionen (hvilket de har forsøgt flere gange uden held) og give masserne en
hård lektion, der skal lære dem at dukke nakken og overlade styringen af
samfundet til en lille håndfuld kapitalister. Eller også vil revolutionen knuse
kontrarevolutionen ved at ekspropriere kapitalisterne og opbygge en ny stat,
baseret på arbejderne og de fattige masser. Det vil være de første skridt i
opbygningen af demokratisk socialisme i Venezuela, og det vil sprede sig som en
steppebrand i resten af Latinamerika og videre ud. Det er det, CMR og IMT
kæmper for.
Billedgallerier:
Møde på Universidad de los Andes med 400 deltagere
Møde på SIDOR med over 500 stålarbejdere
