Arbejdsgiverne fra Kommunernes Landsforening (KL) og forhandlerne for de strejkende fra FOA er nået frem til et forlig, der skal godkendes af FOA’s hovedbestyrelse i aften. Det er endnu ikke helt klart, hvad detaljerne i forliget er, men det er alligevel klart, at kravene ikke er blevet opfyldt. Den borgerlige arbejdsmarkedsforsker Jesper Due – som altid er på arbejdsgivernes side – siger til TV2 News:
”Det er ikke umuligt, at nogle medlemmer vil føle sig snydt. Først blev de lovet lønstigninger på 5000 kroner om måneden, så blev det til 15 pct., og nu ser det ud til, at de må nøjes med omkring 12,8 pct. ekstra. Det kan betyde, at medlemmerne vil sige nej til overenskomsten.”
Det ser ud til, at forliget giver 35 millioner ekstra ud over den ramme, den borgerlige regering oprindeligt havde dikteret. Men 35 millioner er ingenting i det store regnskab, som overenskomsten udgør. Det er tvivlsomt, om det overhovedet får nogen mærkbar effekt for det enkelte FOA-medlem. I løbet af det sidste halve år har inflationen været på seks procent på årlig basis. Det betyder, at alle lønstigninger på under seks procent om året i praksis er en lønnedgang.
Det er altså et forlig, der slet ikke opfylder de beskedne krav, som strejken blev indledt på. Ikke engang kravet om en ramme på 15 procent over tre år – som ligger på niveau med inflationen – blev opfyldt. Dermed kommer forliget til at betyde, at FOA-medlemmerne vil opleve nedgang i reallønnen. Desuden ser det ud til, at pædagogerne fra LFS er blevet fuldstændig overset, og ikke får del i de ekstra krummer, som forliget giver. Det er uacceptabelt.
Margrethe Vestager fra De Radikale – som altid udmærker sig med arbejdsgivervenlig nedskæringspolitik – har allerede været ude og rose forliget. Hun roser desuden FOA’s ledere for at udvise ”ansvarlighed” med deres godkendelse af forliget. De Radikale har været nogle af de allermest ivrige for at holde lønningerne nede og skære i den offentlige sektor, så det er tydeligt at en ”ros” fra deres side er et udtryk for, at den danske overklasse er lettede og taknemmelige over, at arbejderbevægelsens ledere har kastet medlemmernes krav over bord.
På FOA’s stormøde for tillidsrepræsentanter i Odense den 16. april blev det gjort klart fra salen, at kravet om 15 procent ekstra var absolut minimum, og at lederne ikke skulle acceptere mindre. FOA’s formand Dennis Kristensen blev rost for at holde fast i, at rammen på 12,8 procent skulle sprænges, og samtidig gav tillidsrepræsentanterne klart udtryk for, at de var villige til at kæmpe kravene igennem. Med godkendelsen af et forlig, der dårligt adskiller sig fra rammen på 12,8 procent har ledelsen svigtet den tillid, som medlemmerne har vist dem. Det vil uden tvivl afspejle sig på FOA’s kongres til efteråret, og det vil også vise sig i antallet af ”nej”-stemmer, når FOA’s medlemmer skal stemme om forliget den 29. maj.
FOA’s ledere stod i en historisk god position. De strejkende havde 80 procent af befolkningens opbakning, og kampgejsten blandt medlemmerne har været overvældende. I stedet for at bruge denne opbakning og sprede strejkerne til den private sektor, har FOA’s ledelse valgt at indgå et forlig, som ikke lever op til medlemmernes krav. Det er et svigt af det ansvar, de har som ledere af vores bevægelse.
Opgaven for de aktive er nu at drage læren af strejkerne. Strejkerne kunne have været styrket enormt ved at udbrede dem til kollegaerne i LO-forbundene i den private sektor. Den nuværende ledelse har vist, at den ikke er villig til at gå denne vej. Derfor må de aktive tillidsfolk og andre aktive FOA’ere nu organisere en opposition, der baserer sig på de krav, som man gik ind i konflikten med. Sådan en opposition må sigte på at etablere en ny ledelse, der vil kæmpe kravene igennem. Arbejderne har ikke skabt store organisationer for at vores ledere skal være ”ansvarlige” over for arbejdsgiverne, men for at vi sammen kan kæmpe for ordentlige forhold. Der er behov for en ledelse, der vil stille sig i spidsen for denne kamp, og der er behov for at opbygge en marxistisk opposition i den danske arbejderbevægelse.
Forliget er en ommer – det må afvises!
Opbyg en opposition på arbejdspladsernes krav – gå med i Socialistisk Standpunkt!
