Mandag d. 5. juni var 400 unge mennesker samlet til konference for at forsvare velfærden. Konferencen kom oven på den succesfulde 17. maj demonstration, hvor over 100.000 var på gaden i protest mod velfærdsnedskæringer, hvilket regeringen arrogant har ignoreret fuldstændig. At sådan en konference er mulig at stable på benene, viser at klassekampen i Danmark intensiveres dag for dag.

Mange unge er ikke tilfredse med bare at have vist deres utilfredshed. De vil fortsætte kampen indtil velfærden er fuldstændig sikret. På konferencen blev det besluttet at:

• Aktionere spontant hvis der indgås et forlig
• Opbygge lokale velfærdsgrupper
• Arrangere en konference med repræsentanter fra alle skoler og alle tillidsmænd d. 2. september i år
• Planlægge en national protestdag på Folketingets åbningsdag

Alle disse forslag er bestemt positive, men der mangler en plan for hvordan kampen føres videre. På konference blev der stillet en række mere vidtgående forslag (se nedenfor).

For det første blev der stillet forslag om, at konferencen d. 2. september skulle være beslutningsdygtig for initiativet. Det blev stemt ned med argumentet om, at det kunne skræmme nogen af fagforeningsledelserne fra deltage, mens det jo i virkeligheden burde handle om medlemmerne og deres demokratiske indflydelse på bevægelsen og dens videre vej fremad.

For det andet blev det stillet forslag om, at protestdagen på Folketingets åbningsdag måtte indeholde en national demonstration på Christiansborgs Slotsplads. Dette faldt også, da man ikke mente, at det kunne besluttes endnu.

For det tredje blev der stillet forslag om, at konferencen burde opfordre LO til at bruge truslen om 24-timers generelstrejke med efterfølgende optrapning som et virkemiddel i kampen. I Socialistisk Standpunkt mener vi, at dette er den fuldstændige rigtige vej fremad.

Regeringen har vist, at den ikke lytter til normale argumenter. Bendt Bendtsen kommenterede derimod arrogant, at de jo laver reformer for ”vores skyld”.

17. maj viste, at skellene ikke går mellem unge og gamle, studerende og arbejdere, eller indvandrere og danskere. Skellene går mellem det store flertal; alle os der hver dag går på arbejde, skal have vores børn i skole, vores gamle på plejehjem osv. og så regeringen og deres bagland i Dansk Industri og på direktionsgangene.

Regeringen skærer ikke ned for sjov – den varetager arbejdsgivernes og virksomhedernes interesser. Strejker er et vigtigt kort, fordi de rammer regeringens bagland på pengepungen. Det er det eneste sprog de forstår. I Frankrig så vi det samme. Kampen mod CPE blev først vundet, da strejkende arbejdere gik ind i kampen på de unges side.

Desværre blev forslaget nedstemt. Ikke fordi folk ikke selv ville, men fordi de ikke mente, at man kunne få støtte til en generalstrejke. Faktum er dog, at der ikke er så langt fra den største demonstration i 20 år til en 24-timers generalstrejke. I sær ikke hvis 400 unge giver hinanden hånden på, at de vil gå ud på deres skoler og tage ud til arbejdspladser og uddele løbesedler, hvilket blev gjort i Frankrig, og fremsætte parolen om en 24-timers generalstrejke.

Det blev sagt fra talerstolen, at en opfordring om 24-timers generalstrejke ville splitte bevægelsen. Men det der i virkeligheden vil splitte bevægelsen er, hvis ikke den føres fremad, men bare kører videre i samme rille.

Nu indgås der måske snart et forlig, hvor de værste nedskæringer er taget af bordet, men kampen må fortsættes indtil ALLE nedskæringer er væk. Det kan ikke gøres ved kun at fortsætte med spredte aktioner og selvstændige demonstrationer uden strejker , hvilket var det eneste alternativ til en 24-timers generalstrejke, der blev præsenteret på konferencen.

Folk har set, at nedskæringerne ikke blev taget af bordet, selvom demonstrationen d. 17. maj var den største i 20 år. Det er sværere at få mange i kamp, hvis der ikke ligger en konkret plan for hvordan, at kampen udbygges og vindes. Her er brugen af strejkemidlet helt centralt.

Konferencen var dog præget af en kamplysten stemning. En rengøringsdame fra Jylland erklærede harmdirrende, at ”vi må tænde en flamme i folk, vi må puste til den flamme, så det bliver til et bål og på det bål må vi smide regeringens ideologi”!

Hvad der sker videre bliver spændende at se. Eksamener og den kommende ferie ser ud til at udelukke store mobiliseringer nu og her, men med et tilstrækkeligt vanvigtigt forlig, er det ikke til at sige, hvad der vil ske.

Og ligegyldigt hvad fortsætter kampen efter sommerferien, hvor i sær den store konference, kan blive startskuddet til en enorm bevægelse, der vil gå over i Danmarkshistorien.

Læs også vores løbeseddel til konferencen (i pdf)

Forslag 1:
Tilføjes efter “… generationsalliancens bredde og styrke”:

“Konferencen er initiativets samlende og besluttende instans. Her skal den endelige plan og de endelige paroler vedtages. Det gøres for at give alle unge og alle arbejdere mulighed for selv at have indflydelse på hvordan kampen videreføres og vindes.”

Stillet af: Toke Nielsen, Ålborg teknisk skole, Jonas Foldager Metal Ungdom Lyngby, Jeppe Krommes-Ravnsmed FOA-ungdom, Roskilde

Forslag 2:
I afsnittet: “national protestdag på Folketingets åbningsdag” ændres punktet under “Aktiviteter” til:
“På folketingets åbningsdag forsvares velfærden af den brede befolkning. Gennem en samlet national demonstration på Christiansborg Slotsplads lægger vi yderligere pres på regeringen for at tage nedskæringerne af bordet.

Motivation:
Det må stå helt klart at det eneste der nytter er at samle protesterne. Spredte små-aktioner rundt om i landet har kun effekt, hvis de sættes i forbindelse med en stor national demonstration. Vi må samle kampene, ikke sprede dem.

Stillet af: Toke Nielsen, Ålborg teknisk skole, Jonas Foldager Metal Ungdom Lyngby, Jeppe Krommes-Ravnsmed FOA-ungdom, Roskilde

Forslag 3:
I slutningen af dokumentet tilføjes:
17. maj viste vi hvor mange vi er. Det var en imponerende manifestation og en advarsel til regeringen. Men der er stadig forringelser i støbeskeen. Vi, ligesom størstedelen af Danmarks befolkning, vil have ALLE nedskæringerne af bordet. 17. maj var begyndelsen, nu tager vi næste skridt.

Fra dette møde opfordrer ungdommen, der i mange år er gået forrest i kampen mod nedskæringer, de store fagforbund, der støttede op om 17. maj-initiativet, til at sætte handling bag ordene.

Vi opfordrer dem til at indkalde til en national tillidsmandskonference, med det formål, at presse LO til, at indkalde til 24-timers generalstrejke imod velfærdsforringelserne.

Motivation:
Vi kan på ingen måde acceptere de planlagte nedskæringer på vores velfærd. Eftersom regeringen ikke har taget angrebene af bordet, må vi arbejde for at bringe bevægelsen fremad. Regeringen har vist at den ikke vil lytte til gode argumenter. Derfor må vi ramme deres bagland på pengepungen. De eneste der kan gøre dette er fagforbundene. De kan gøre det gennem strejke.

Det er klart, at det ikke er op til os, at bestemme om der skal være generalstrejke eller ej. Det er derimod op til LO. LO blev dannet for at samle kampene, nu er det tid til at kæmpe samlet.

Eftersom at det er os unge der er gået forrest i kampene de sidste år, ser mange faglige aktive mod ungdommen. Derfor har vi en mulighed, endda en forpligtigelse, til at arbejde for at bringe bevægelsen fremad. En udtalelse fra dette møde, med opfordring til 24-timers generalstrejke, vil være et kraftigt signal til de fagligt aktive rundt om i landet, om at kampen kan og skal vindes, og kan hjælpe til at få diskussionen ud på arbejdspladserne.

Stillet af: Toke Nielsen, Ålborg teknisk skole, Jonas Foldager Metal Ungdom Lyngby, Jeppe Krommes-Ravnsmed FOA-ungdom, Roskilde