Regeringen har med sit udspil til ”velfærdsreformer” lanceret et frontalangreb på stort set alle grupper. At regeringen overhovedet kan kalde sine forslag for reformer, må siges at være fuldstændig misvisende.

Udspillet rummer angreb på unge under uddannelse, unge arbejdsløse, indvandrere, arbejdere og ældre – oveni hatten foreslår regeringen flere privatiseringer. Kort sagt størstedelen af den danske befolkning – arbejderklassen og dens familier.

Fogh har mange gange sagt, at klassekampen er død, men nu viser regeringen for alvor sin klassekarakter – alligevel er erhvervslivet ikke tilfreds – mere vil have mere.

Del og hersk
Regeringen fører en helt klar ”del og hersk” strategi. Nedskæringerne fremlægges som tiltag for enkelte grupper, men fungerer som rambuk for angreb på hele arbejderklassen.
Vi skal alle arbejde længere, unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, indvandrere skal have lavere løn, og arbejdsløse unge og ældre skal have dårligere forhold.

På den måde håber regeringen at spille de forskellige grupper ud mod hinanden. Men sandheden er, at nedskæringerne rammer alle arbejdere; lavere løn til indvandrere og dårligere forhold for arbejdsløse skaber et pres på lønningerne for alle.

Ren klassepolitik
Ingen kan længere være i tvivl om, hvis interesser regeringen varetager – erhvervslivets. Med lavere lønninger, og dårligere forhold for arbejdsløse skabes et generelt pres på løn- og arbejdsforhold – et pres der kun kommer kapitalisterne til gode.

Samtidig synes regeringens parole at være: arbejd til du dør! Efterlønsalderen og pensionsalderen skal sættes op – ældre fremstilles som dovne snyltere. Men i virkeligheden er arbejdspresset blevet sat enormt i vejret de sidste mange år – og flere og flere går ned med stress, og er nedslidte, når de når de 60 år.
Regeringen siger, at unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, og at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. Men allerede nu står næsten en million danskere udenfor arbejdsmarkedet. Problemet er ikke, at der mangler arbejdskraft, men at der mangler jobs. At unge og gamle arbejdsløse tvinges til at leve for et beløb, som kan sætte enhver familie fra hus og hjem, skaber ikke flere jobs. De eneste, der får gavn af at der er flere der ”står til rådighed på arbejdsmarkedet”, er arbejdsgiverne – det er almindelig kendt at mange arbejdsløse ”lægger en dæmper på lønkravene”.

Det samme gælder privatiseringer – vi har set utallige gange, at servicen ikke bliver bedre med privatiseringer, og at det rammer både forbrugere med højere priser og de ansatte med større arbejdspres. Logisk set giver det da heller ikke nogen mening at det skulle blive bedre og billigere, fordi nogen skal tjene penge.

”Pisk og Gulerod”
I debatten om velfærdsudspillet er der blevet snakket meget om ”pisk og gulerod”. Det er pænt sagt arrogant. Hvis regeringens forslag kommer igennem vil det smadre leveforholdene for en lang række mennesker. Unge på halve dagpenge vil ikke være i stand til at forsøge en familie, for ikke at snakke om sig selv – og fratages man kontanthjælpen står man reelt uden nogen som helst form for indkomst. Det er måske her gulerødderne kommer ind i billedet – den eneste vej ud er at leve af gulerødder?

Samtidig skærpes kravene til aktivering blandt arbejdsløse – regeringen snakker om at der må ”mere pisk” til for at få disse ”snyltere” til at tage et arbejde. Men arbejdsløshed er jo i langt de største tilfælde ikke noget folk selv vælger – tværtimod. Men folk skal åbenbart tvinges til at leve på sultegrænsen, gå fra hus og hjem og ydmyges indtil de er parat til at underbyde alle overenskomster i både løn- og arbejdsforhold.

De sidste mange år er arbejdspresset steget enormt både i den private og offentlige sektor – og alligevel siger regeringen at efterløns- og pensionsalder skal sættes op. Det er fuldstændig absurd at mennesker der har arbejdet hele livet skal tvinges til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet.

Hvis forslagene går igennem vil det have katastrofale konsekvenser for en lang række mennesker, lige nu falder arbejdsløsheden, men vi ved alle at den vil stige igen – det er bare et spørgsmål om tid.

Samlet kamp – Europa viser vejen
Det er ikke fordi, der ikke er penge i det danske samfund at regeringen skærer ned – virksomhederne får rekordoverskud og der er overskud på statens finanser. Regeringen vil bruge pengene til afbetaling af gælden og skattelettelser – ikke til almindelige arbejdende mennesker, men først og fremmest til de rigeste og erhvervslivet.

Den borgerlige regerings politik er ikke dumpet ned fra himlen, men ligner den, regeringer over hele Europa fører. Men Europas arbejdere har også vist vejen frem – generalstrejker og massedemonstrationer. Regeringen har afsendt sin krigserklæring mod de danske arbejdere – nu må vi følge arbejderne i resten af Europa.

Der er råd til forbedringer, men vi har også set, hvor svært det er at presse disse forbedringer igennem. Kapitalismen er ikke længere i stand til at sikre velstand og fremgang – det er i virkeligheden det, der gemmer sig under det fuldstændig absurde argumentet om, at ”vi må ’reformere’ velfærden for at fremtidssikre den”. Den eneste vej til at fremtidssikre velfærden er, at arbejderne selv overtager produktionsmidlerne, og på den måde udnytter de enorme ressourcer, de hver dag skaber – til en bedre velfærd for flertallet.

De sidste år har vi set en lang række spredte strejker og protester, blandt lærere, pædagoger, slagteriarbejdere, lufthavnsansatte, buschauffører osv. Fagforeninger, studenterorganisationer og arbejderpartier må samle de mange spredte kampe og protester – kun gennem fælles kamp kan vi vinde.

Arbejderbevægelsen må indkalde og mobilisere til en 24-timers generalstrejke imod regeringens nedskæringer, med trussel om flere hvis ikke nedskæringerne trækkes tilbage. Den borgerlige regering kan ikke sikre velfærden – arbejderbevægelsen må kæmpe for en arbejderregering på et socialistisk program.

Elever og lærlinge
De studerende skal hurtigere gennem uddannelsessystemet; 10. klasse skal afskaffes og SU’en sættes ned med 1000 kr. for alle der starter på en videregående uddannelse mere end to år efter endt ungdomsuddannelse – og man kan kun få SU til den normerede studietid.

I dag kan man få SU til et år mere end normeret tid, hvilket betyder at man har mulighed for at skifte studie, hvis man opdager det første man starter på er det forkerte, og bare generelt giver en tid til at blive færdig – de færreste klarer studiet på normeret tid. Til gengæld får de studerende lov til at tjene mere – sloganet er; læs fuldtids og arbejd fuldtids!

Til gengæld fremsætter regeringen ingen konkrete initiativer til at øge antallet af praktikpladser, hvilket der er absolut brug for – især efter at regeringen afskaffede skolepraktikordningen. Den eneste løsning fra Regeringen er at ”øge virksomhedernes økonomiske incitament”.

Vi siger:
– Behold 10. klasse!
– Frit optag på uddannelserne
– En SU svarende til mindsteløn – i hele studietiden.
– For praktik til alle, genindfør skolepraktikken – lærlingeuddannelsen under fagbevægelsen og lærlingenes egen demokratiske kontrol.

Arbejd til du dør
Efterlønsalderen skal over en årrække hæves til 63 år, mens pensionsalderen sættes op til 67. Forholdende for dagpengemodtagere mellem 55-59 år forringes.

Vi siger:
– For et arbejdsmiljø der ikke slider os ned!
– Bevar efterlønnen!
– Ingen angreb på pensionerne – for retten til en – god alderdom.- En pension til at leve af – svarende til mindsteløn

Arbejdsløse
Regeringen vil hæve aldersgrænsen for arbejdsløse ”unge” fra 25 til 30 år. Disse unge er åbenbart dovne snyltere, der skal have særlige ”incitamenter” – dagpengesatsen halveres efter 6 måneders arbejdsløshed for unge under 30 uden en erhvervskompetence udgivende uddannelse. Kontanthjælpen er generelt lavere og kontanthjælpsmodtagere, der afviser ”tilbud” om uddannelse fratages kontanthjælpen, samtidig bliver hjælpen tilbagebetalingspligtig, hvis man stopper uddannelsen uden rimelig grund.

Forhold de unge under 25 længe har været underlagt. Det er tydeligt at regeringen lidt efter lidt forsøger at gøre disse regler gældende for hele arbejdsstyrken. Samtidig skærpes kravene til aktivering for alle arbejdsløse. I bund og grund et fuldstændig frontalangreb på arbejderklassen, med dannelsen af en arbejdskraftreserve af især unge, der tvinges til at agere løntrykkere gennem elendige vilkår og aktivering.

Vi siger:
– Lige rettigheder for alle arbejdsløse. Arbejdsløshedsunderstøttelse svarende til mindsteløn.
– Dagpenge svarende til fuld løn
– Stop for tvangsaktivering
– Arbejde til alle – 30 timers arbejdsuge

Privatiseringer
Regeringen siger at der skal være et såkaldt ”frit valg”, hvilket betyder at dem med penge skal kunne vælge en privat service, frem for det offentlige, som derigennem nemmere kan udsultes. Samtidig ønsker regeringen flere privatiseringer af offentlige virksomheder såsom DSB, Dong o.l.

Vi siger
– Gen-nationaliser de privatiserede virksomheder
– Udvid og udbyg den offentlige sektor.

Billig arbejdskraft
Virksomhederne skal nu kunne ansætte indvandrere og ”andre” langtidsledige med løntilskud eller til en løn under overenskomsterne. Virksomhedernes racistiske indstilling bruges som undskyldning for at give arbejdsgiverne billig arbejdskraft, der kan lægge et pres på alles arbejdsforhold.

Vi siger:
– Lige løn for lige arbejde!
– For en national mindsteløn for alle på 130 kr. i timen