Lærlingene er igennem historien altid blevet underbetalt og udnyttet som billig arbejdskraft. Situationen i 2004 er ikke anderledes. Ved overenskomstforhandlingerne i 2004 havde lærlinge fra en række forbund, bl.a. SiD Ungdom stillet krav om bedre arbejdsforhold og en lønstigning på 12 kr. Men resultatet var skuffende. Lærlingene inden for næsten alle fag fik en stigning på 4,5 procent pr. år. Dette svarer til mellem 2 og 4 kroner pr. time alt efter fag. Dette er ikke engang i nærheden af en ordentlig løn der er til at leve af. Den typiske førsteårslærling får omkring 40 kr. i timen. Dette for at arbejde 37 timer om ugen. Dette lønniveau har intet at gøre med de normale lønninger på det danske arbejdsmarked. I gamle dage (25-30 år tilbage) gik man i lære som 14-15årig, og lærlingene boede typisk stadig hjemme hos familien. Lærlingelønnen var derfor et supplement til deres husholdning. Men i dag går man typisk først i lære når man er mellem 18 og 20, hvor mange er flyttet hjemmefra, eller i hvert fald gør det under læretiden. Dette understreger endnu mere, at lærlingelønnen ikke er fulgt med. Hvem kan betale mad, husleje, transport, tøj osv. med en timeløn på 40 kroner?
Nogle vil mene at man ikke kan forlange en ”rigtig” løn til lærlingene fordi de er under uddannelse. Man påstår at mestrene ”ikke vil have råd til at ansætte lærlinge”. Men allerede nu kan man se, at mestrene ikke lever op til deres forpligtigelse med hensyn til at ansætte lærlinge. Mellem 8.000 og 9.000 mangler en læreplads. Tilsyneladende er lærlingelønnen allerede for høj ifølge arbejdsgiverne. Men her kommer arbejdsgivernes reelle hensigter frem. De har ingen romantiske følelser for at videreføre fagene og sikre en god uddannelse. De vil bare have billig arbejdskraft. Dette kan på ingen måde accepteres. Enten må arbejdsgiverne leve op til deres forpligtigelse og ansætte lærlinge, eller også må de helt fratages ansvaret. Allerede nu er der talrige eksempler på at lærlinge bliver udnyttet som billig arbejdskraft i stedet for at blive uddannede i deres fag. Men hvis arbejdsgiverne ikke kan sikre en ordentlig uddannelse, må staten overtage ansvaret og sikre en langt bedre uddannelse på de tekniske skoler. Dette bør være under løbende kontrol af fagbevægelsen og de lokale lærlingeklubber.
Argumentet med at lærlingene ikke kan få en ordentlig løn, fordi de er under uddannelse er også ulogisk. Man prøver at få lærlingene til at acceptere deres dårlige lønninger, fordi at man under andre uddannelse kun får SU. Men de tekniske uddannelse adskiller sig fra resten af uddannelsessystemet ved, at lærlinge arbejder og deltager i produktionen. Derudover kan man heller ikke gøre lærlingene ansvarlige for, at der i Danmark er en SU som også er umulig at leve af. I stedet bør både lærlingelønnen og SUen hæves, så den svarer til mindstelønnen. En mindsteløn, der er stillet krav om, skal være på 110 kr. ved de nyeste overenskomstforhandlinger. Lærlingen spiller en meget vigtigt rolle. Uden lærlinge vil der ikke være faglært arbejdskraft i fremtiden. Med andre ord vil samfundet ikke kunne køre rundt, hvis ikke der bliver uddannet nok lærlinge. Derfor bør man belønne de unge, der går i lære, i stedet for at straffe dem med lønninger, der minder om noget, der var godt istedet for at straffe dem med det dårligste arbejde og lønninger, der minder om noget, der var godt i romertiden.
I 1989 nedlagde Lærlinge og ungarbejdernes LandsOrganisation sig selv. Den havde ellers haft stor succes i 70erne og 80erne. Den formåede at samle og organisere titusinder af lærlinge og sætte lærlingens krav på dagsordenen. I dag har vi LO Ungdom, som dengang blev startet af bureaukratiet i fagbevægelsen for at splitte lærlingenes kamp. Hvad man end kan synes om det, må man acceptere, at det i dag er den eneste landsdækkende faglige ungdomsorganisation der eksisterer (udover Erhvervsskolernes Elev Organisation, der kun organisere folk der går på teknisk skole, og som for eksempel ikke fremsætter overenskomstkrav). LOU er ikke en særlig aktiv organisation, men det er en skam, for det er der brug for. Derfor bør alle lærlinge, der vil kæmpe for at få bedre arbejdsforhold opbygge deres lærlingeklubber og sammen arbejde i LO Ungdom. Gjorde man det, ville man kunne skabe en landsdækkende lærlingeorganisation der igen kunne føre lærlingenes krav frem. Også EEO bør gøre alt for at få sine aktive lærlinge til at blive aktive i deres lærlingeklubber (som tit skal opbygges fra bunden). Derudover bør EEO indgå et tæt samarbejde med LO Ungdom for en kæmpende lærlingebevægelse.
En naturlig del af det bør være kravet om strejkeret til lærlinge, der ellers i dag er stavnsbundet til deres arbejdsgivere, selv under en konflikt. I et demokratisk samfund bør alle have retten til at organisere sig og kæmpe for bedre forhold. Derfor skal lærlingene have strejkeret.
SiD Ungdom’s landsledelse opfordrede sine medlemmer til at stemme nej til overenskomsten fordi lærlingenes krav var blevet ignoreret. Og i slutningen af 2003 var tusinder af SKP lærlinge (uden læreplads) på gaden i protest mod den borgerlige regerings angreb på SKP ordningen. Dette viser klart at passiviteten blandt lærlingen som var udbredt op gennem 90erne er ved at være slut. Og dermed at lærlingene igen bliver aktive i kampen for ordentlige arbejdsforhold.
