Her på spidsen har tiderne været hårde. Det er nemlig meddelt i pressen, at Mogens Lykketoft er gået i kamp for socialismen. Her i det bedste af alle samfund, det danske.
Først har Mogens Lykketoft og omkring 20 andre socialdemokrater skrevet til Arbejdermuseet, fordi de har en Lenin statue stående, som kustoderne ikke vil fjerne. Brevet er skrevet til forsvar for socialismen og til anklage mod Lenin, der betegnes “som en forræder mod den demokratisk socialistiske idé”. At Lenin betegnes som forræder mod socialismen er mærkeligt. Lenin, der nationaliserede godsejernes jord. Lenin, der trak Rusland ud af 1. verdenskrig. Lenin, der med alle midler byggede socialismen op i Rusland.
Siden har Jyllandsposten med undren kunnet konstatere, at Mogens Lykketoft bakker op om, at ordet socialisme ikke skal fjernes fra partiprogrammet. Her på spidsen deler vi også denne undren. Nu Mogens endelig har fjernet sit Trotskij-skæg synes man, at det er mærkeligt at holde fast i socialismen, som jo kun førte til elendighed og fattigdom. Men så bliver man straks mere rolig, når man læser Mogens Lykketofts tale til den Socialdemokratiske kongres i september. Der siger han, at Socialdemokraterne vil invitere Venstre og Konservative til samarbejde, hvis man får regeringsmagten. Og at “markedskræfterne giver os velstand”. Velstanden har markedskræfterne givet os i form af “kolonihaver, landsbykirker, smørrebrød, hygge og Dannebrog”, som det så poetisk står i det Socialdemokratiske principprogram. Her på spidsen kan vi kun glæde os til det store kolde bord, når Socialdemokraterne får regeringsmagten.
