Tilstedeværelsen ved vores conference af et ledende medlem af det Irske Republikanske SocialistParti (IRSP) var en begivenhed af historisk betydning. Selvom det ikke var første gang en republikansk socialist har deltaget i et af tendensens møder, var det første gang at IRSP officielt har besluttet at sende en repræsentant som observatør.
Gerry Ruddy, generalsekretær for IRSP
Vi tillægger kontakten imellem den internationale marxistiske tendens og venstrefløjen af Irsk republikanisme, som vi deler mange fælles synspunkter med, stor vigtighed. Dette var ikke et tilfældigt møde, men et resultat af årevis af tålmodigt arbejde, diskussioner og udveksling af materiale, hvilket kulminerede sidste år, med udgivelsen af dokumentet The Revolutionary Dialectic of Irish Republicanism af Alan Woods, som snart vil udkomme i form af en ny bog.
De forsamlede delegeredes store entusiasme for denne kontakt med vore irske brødre og søstre blev allerede vist ved de enorme klapsalver som kammerat Gerry modtog, allerede inden han talte:
”Tak kammerater, mit navn er Gerry Ruddy, generalsekretær for det Irske Republikanske SocialistParti. Jeg er statsborger i Irland, ikke Nordirland. [Applaus]. Vores bevægelse er anti-imperialistisk, socialistisk og imod britisk imperialisme I Irland – og nogle af os er marxister.
Vi har kæmpet i denne bevægelse imod britisk imperialisme de sidste 30 år. Iløbet af denne kamp, som har involveret massekamp, er vore kammerater blevet gasset, brændt, arresteret, tortureret og myrdet.
Underskrivelsen af Good Friday aftalen var et nederlag for irsk republikanisme og anti-imperialisme. Den såkaldte fredsproces er ikke en fredsproces, men en pacificeringsproces. Skylden for denne pacificering – for det nederlag – hviler udelukkende på os republikanere som ikke tog en klasseposition.
Nordirland er nu som et politisk laboratorie hvor tester om hvordan man kan undertrykke og besejre kampe bliver afprøvet, som i Sydafrika. Vi har haft alle slags konfliktløsningseksperter der er kommet til os for at afprøve os…, for at berolige os…., for at belære os…., for at føle os for at se ”hvordan man kan få stoppet disse mennesker”. Og de har brugt den sydafrikanske model hvor tidligere kommunister som ledte væbnede massekampe nu er en del af millionæreliten som hersker over de afrikanske masser.
At strategien har virket er klart når tidligere væbnede kæmpere i Nordirland mener at fordi de trykker hand med præsidenten for USA, slagteren George Bush, at det på en eller anden måde er en sejr. Det er en skrækindjagende handling af Gerry Adams, lederen af Sinn Fein, at røre ved det Bush, det svins hånd.
Der er mange ting jeg gerne ville nå at sige, men fordi tiden er kort vil jeg forsøge at holde mig selv meget kort til denne pointe: Der er lærdomme der kan drages fra både vores erfaringer i Nordirland og i Sydafrika.
Når jeg ser på situationen i Irak ser jeg at der er fare for at venstrefløjen ikke lærer lærdommene fra Nordirland og Sydafrika. Læren som vi har lært fra vores egen erfaring er denne: Hvor der er en anti-imperialistisk kamp er det marxisternes og de revolutionæres pligt at give denne kamp støtte ved ligeledes at give troværdige analyser.
Som en internationalistisk og som en revolutionær bevægelse ser vores bevægelse sig selv som en del af en international kamp og der hvor kammerater er involveret i en kamp på liv og død er det vores elementære pligt at hjælpe på alle de måder vi kan, samtidig med at vi beholder vores kritiske sans.
Alt for ofte i fortiden, modtog vi ikke bare konfliktløsnings researchere, men også akademiske marxister som kom for at fortælle os hvordan vi skulle føre vores kamp. Revolutionens realitet er at vi beskæftiger os med mennesker, og ingen af os er perfekte og har ret altid. Så vi har lavet fejl, og vil uden tvivl begå fejl i fremtiden, men fordi vi har en klar klasseposition i Irland, som er denne: Frigørelsen af Irland er en forpligtelse og et ansvar som kun kan gennemføres af den irske arbejderklasse, som er, som kammerat James Conolly sagde det, de uforgængelige arvtagere til kampen for irsk frihed.
Men fordi vores kammerater er involveret i kampen for national frigørelse, tro da ikke at vi er nationalister. Vores republikanisme var og er internationalistisk. Og vores socialisme er ligeledes international og jeg er beæret over at være inviteret til en international konference som denne.
Jeg tror at ved at åbne de marxistiske tendenser i hele verden for at forbinde sig med grupper som vores som har været involveret i den væbnede modstand imod britisk imperialisme, ved at åbne op for de anti-imperialistiske kræfter, kan vi omforme dem fra anti-imperialistiske kæmpere til klassekæmpere. Der kan ikke være nogen frihed uden arbejderklassens frihed! Tak for ordet. [applaus].
