Klokken 7.45 torsdag morgen eksploderede tre bomber på den centrale station Atocha i Madrid. Tilsyneladende var bomberne skjult i håndbagage i togkupeer. Samtidig var der andre eksplosioner på stationerne Santa Eugenia, El Pozo og i arbejderklasseforstaden Vallecas.
Disse angreb fandt sted i myldretiden, mens tusindvis af mennesker skulle på arbejde på fabrikker og på kontorer i og omkring Madrid. Der kan derfor ikke være tvivl om, at gerningsmændenes hensigt har været at slå så mange som muligt ihjel.
Alle steder var der kaos og rædsel. Hospitaler og klinikker blev oversvømmet med sårede. I skrivende stund er der 186 døde og 900 sårede. Angrebet var rettet mod forsvarsløse mænd, kvinder og børn. De fik ingen advarsel. Det var en blodig massakre.
Hvem er ansvarlig?
Gerningsmændenes identitet er ukendt. Men det kan være den baskiske terrororganisation ETA, der står bag. Det benægter ETA’s støtter.
Der er mere end blot indicier, der peger på ET, som bagmænd for den forfærdelige forbrydelse. Juleaften blev to mænd arresteret med kufferter fyldt med sprængstof. To varevogne fyldt med sprængstof blev opdaget for en uge siden. Ifølge avisen El Pais onsdag delte to uidentificerede individer løbesedler ud i San Sebastian, hvori de opfordrede til ”sabotage” mod det spanske jernbaneselskab Renfe.
Fraværet af en advarsel kan forklares på forskellig vis. Det afspejler muligvis, at de nye uerfarne rekrutter i ETA nu tyr til denne type metoder. Eller det kan være, at en hård gruppe i ETA bruger disse metoder ud fra desperation. Uanset hvad er resultatet lige kriminelt.
Hvis ETA er ansvarlig, viser det svaghed, ikke styrke. ETA er isoleret og desperat. Sidste år blev 300 formodede ETA-medlemmer arresteret. Organisationen har svært ved at rekruttere nye.
Medlemmer af separatistbevægelsen i Baskerlandet burde spørge sig selv, hvem der vinder på dette? Svaret er klart: kun den ekstreme højrefløj, politiet og staten. Spanien står over for et parlamentsvalg, hvor det baskiske Batasuna for første gang ser ud til at ryge ud. Måske tror bombemændene, at de har rettet et slag mod det konservative PP. Men det forholder sig stik modsat.
Hvad vil konsekvenserne være for Baskerlandet? Ved deres handlinger har terroristerne vendt den spanske befolkning imod sig. Hjerter vil hærdes. Den mest reaktionære fløj af de spanske kapitalister vil blive styrket. Der vil ikke blive tale om forhandlinger. De baskiske fanger vil fortsat rådne op i fængsel.
Det højreorienterede PP har øjeblikkeligt indstillet sin valgkamp. PP er sikker på at vinde valget. PP har haft en hård linje mod ETA og de baskiske nationalister. De vil nu øge undertrykkelsen. Denne uge offentliggjorde FN en rapport, hvor de fordømte den tortur og de tæsk, som baskiske fanger er udsat for i spanske fængsler. Staten vil nu være i stand til at fortsætte med disse metoder og bryde demokratiske rettigheder. Det vil skabe et klima, hvor vold, galskab og myrderier kan blomstre. Hvordan det skal hjælpe det baskiske folk, er der ingen, der ved.
Terroristerne hjælper de reaktionære
Terrorisme gør stor skade mod arbejderklassen og det baskiske folks sag. På den anden side gavner den de reaktionære og imperialisterne i hele verden. På et tidspunkt, hvor Spaniens deltagelse af besættelsen af Irak bliver mere og mere upopulær, leverer dette en bekvem undskyldning for premierminister Aznar til at forny sin opbakning til ”krigen mod terror”. Tony Blair brugte omgående terrorangrebet til at retfærdiggøre den såkaldte krig mod terror. George Bush vil snart gøre det samme.
Alt dette tillader PP at fremstå som ”folkets venner”. Aznar står nu som en stor statsmand i spidsen for en nation i sorg. Regeringen har indkaldt til demonstrationer over hele Spanien med parolen ”med ofrene, med grundloven, for at besejre terrorismen”. Millioner af almindelige spaniere vil deltage, med Aznar og de andre ledere af PP i spidsen.
Kan nogen forestille sig en bedre gave for de reaktionære borgerlige politikere lige før valgdagen? I offentligheden græder de krokodilletårer for terrorens ofre, mens de privat gnider sig i hænderne over udsigten til endnu fem år ved magten med et stort flertal. Det er en prægtig gave, terroristerne lige har givet dem!
Al denne larm vil ikke løse det baskiske problem eller afskaffe terrorismen. Det vil kun sætte ekstra fart på karusellen med terrorisme og undertrykkelse. De to ting lever af hinanden. Terroristerne er fremragende allierede for den borgerlige stat, og den oborgerlige stat er den bedste garanti for nye rekrutter til de terroristiske organisationer.
Behov for en uafhængig klassepolitik
Regeringen karakteriserede øjeblikkelig angrebet som et angreb mod demokratiet og appellerede til alle spaniere om at samles om staten. De har lagt en fælde for arbejdernes organisationer og venstrefløjen, som hoppede lige i den. PP er ikke i stand til at udrydde ETA. Ved dens repressive metoder skaber PP-regeringen et klima, som terrorismen kan brede sig i. Når PP forbyder ETA’s politiske fløj og nægter dem ret til at optræde legalt, har resultatet været ganske forudsigeligt. Ad denne vej er det ikke muligt med en løsning.
Der er brug for, at arbejderklassen og dens organisationer fører en uafhængig politik. Uheldigvis er de reformistiske ledere af arbejderbevægelsen ude af stand til det. Socialistpartiet har ingen uafhængig politik og har identificeret sig selv med PP og den spanske stat. Jose Luis Rodriguez Zapatero, socialistpartiets generalsekretær, opfordrede til en forening af alle politiske kræfter for at bekæmpe terrorismen. Zapatero sagde på landsdækkende TV: ”Jeg håber at disse svin, disse kriminelle, falder i politiets hænder så hurtigt som muligt.”
Koordinatoren for den forenede venstrefløj opfordrede også til ”national enhed mellem alle partier.”
Venstrefløjens ledere har dermed forladt enhver rest af en uafhængig klassepolitik og allieret sig med PP. Det er en meget dårlig situation. Terroristernes handlinger er barbariske og bør fordømmes. Men ved at forene sig med PP vil venstrefløjens ledere i Spanien ikke hjælpe med at udrydde problemet med terrorisme. Tværtimod er PP’s metoder den bedste propaganda for ETA.
Marxisme er imod individuel terrorisme. Men grunden til vores modstand har intet at gøre med de borgerlige politikeres hykleri, og de er ikke bange for at bruge vold og starte blodsudgydelser, når det passer dem. Vi er imod individuel terrorisme fordi det er kontraproduktivt og altid får det modsatte resultat af det ønskede.
Den russiske marxisme blev født af modstand mod individuel terrorisme. Men sammenlignet med den nye generation terrorister var de gamle russiske terrorister de rene engle. De dræbte kun kendte torturbødler, politichefer og zarer. Ofte meldte de sig selv til politiet bagefter. Den moderne form for terrorisme, der dræber i flæng, indeholder ikke et eneste progressivt atom.
De spanske og baskiske marxister, El Militante i Madrid og Esker Marxista i Baskerlandet, fordømte straks massakren. Det er absolut korrekt. Nu er der brug for at fastholde en selvstændig klasseholdning mens den borgerlige stat forsøger at skabe en national enhedsblok omkring deres reaktionære program.
Lederne af de store fagforbund UGT og CCOO har indkaldt til en 15-minutters generalstrejke i protest mod myrderierne. Det er en korrekt beslutning, så længe det betyder, at de faglige ledere protesterer mod slagteriet af arbejdende mennesker, og ikke handler i solidaritet med PP. Men fagforeningerne må passe på ikke at blive trukket ind i en blok med vores klassefjender.
Fagbevægelsen burde forberede en generalstrejke mod PP-regeringen, der med sin reaktionære anti-arbejderklassepolitik og arrogante holdning til det nationale spørgsmål, bidrager til spændingerne i samfundet, og gør en løsning på det baskiske problem umulig. I sidste analyse er terrorisme blot produktet af det rådne og uretfærdige system, som vi lever under. Den eneste måde at udrydde terrorismen på, er ved at fjerne dens årsag, hvilket er selve det kapitalistiske system.
Nej til individuel terrorisme!
Nej til statsterrorisme!
Forsvar de demokratiske rettigheder!
Ingen blok med PP!
For en selvstændig klassepolitik!
