Under den nuværende globaliserede kapitalisme er alle lande endnu mere afhængige af hinanden end de var førhen, og alle lande følger mere eller mindre en eller anden form for samme røde tråd. Krakker et lands økonomi, har det indflydelse på andre lande, der så igen har indflydelse på deres samarbejdspartnere og kon-kurrenter. Der er ikke ét land i verden, der kan sige sig fri for verdensøkonomiens og det verdensomspæn-dende markeds dominans.
Selvom globaliseringens konsekvenser er grumme og forfærdelige, er globaliseringen alligevel, på en måde, progressiv. Globaliseringen har knyttet så tætte forbindelser landene imellem, at vi for første gang ser en virkelig global krise, hvilket i virkeligheden gøder jorden for protester verden over på mere eller mindre samme tidspunkt, og sidst men ikke mindst er det grundlaget for den socialistiske revolution i hele verden. Godt nok ser protesterne ikke ud til at være rettet mod det samme – på overfladen. Men i virkeligheden skyl-des alle protesterne det samme, nemlig en kold og kynisk kapitalisme, der prioriterer en rig minoritets profit-interesser højere end almindelige menneskers basale behov.
Kæmpe radikalisering verden over
Hvis vi skulle nævne hele rækken af betydningsfulde og vigtige begivenheder det sidste stykke tid, ville det fylde mere, end denne avis tillader, men af de vigtigste kan vi nævne: Oprør og besættelser af fabrikker i Argentina, revolution og kontrarevolution i Venezuela, en lang række mindre oprør i Latinamerika, i Europa har der været store strejker i Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og England. I DK har vi også været vidner til radikalisering og kamp; De studerende har været på gaden flere gange, pædagogerne har strejket, der var lige ved at opstå konflikt ved overenskomstforhandlingerne sidste forår osv. Den sidste måned er antikrigsbevægelsen så for alvor opstået; med over 110 mio. på gaden verden over den 15. februar har man slået verdensrekorden i deltagere i demonstrationer på samme tid.
Om ens parole er “Færre elever i klasserne!”, “Stop privatiseringen af drikkevandet!”, “Stop krigen!”, “Ingen racister i vores gader!” osv., så er de i virkeligheden forskellige udgaver af samme parole, nemlig: “STOP KAPITALISMENS PLYNDRING AF MENNESKENE OG NATUREN!”. – Det er nemlig i bund og grund netop kapitalismen, der forårsager alle disse problemer!
Selvom der til tider ikke sker noget i ens eget land, må man forstå, at klassekampen er en modsætningsfyldt udviklingsproces; en proces, hvor forskellige ting indvirker på hinanden og resultatet af processerne. At der f.eks. i Danmark er flere, der går ind for krigen, end der er i Spanien, afspejler ikke, at danskere bedre kan lide krig – det viser bare, at de danske masseorganisationer ikke har forstået deres opgave og ikke har mobi-liseret og informeret imod krigen.
Masseorganisationerne må stille sig i spidsen for radikaliseringen
Det, som vi ser gang på gang, er at massernes bevidsthed overgår massernes organisationers vilje til at lede. Herhjemme har gymnasieeleverne strejket i Roskilde og mange andre byer og protesteret mod krigen i Irak, mens ledelsen i DGS har nægtet at tage stilling til krigen! Det samme er tilfældet i en række fagforeninger, der dog har meldt ud, at de er imod krigen, men alligevel vil de ikke handle imod krigen.
Siden 1945 har der ikke været noget, der kan sammenlignes med den nuværende situation med global ustabi-litet – en kombination af krig og krise. I lang tid var det kapitalistiske system inde i et kraftigt opsving, med fuld beskæftigelse og stigende levestandard i de fremskredne kapitalistiske lande og relativ stabilitet i stater-nes forhold til hinanden. Nu er verdensøkonomien på vej ind i den første samtidige nedgang siden 1974. Denne situation er ikke set før, hvilket vækker dyb bekymring blandt kapitalens strateger.
Det vigtigste at forstå er den blindgyde, kapitalismen befinder sig i på verdensplan. Modsætningerne hober sig op og forbereder en meget eksplosiv situation. Massernes stemning kan ændre sig hurtigt og svinge vildt til venstre på et vist tidspunkt, når krisen udvikler sig.
– Fra dokumentet “Verdensperspektiv 2002 – Perspektiv for verdensrevolutionen”. Læs det her på siden eller bestil det under materialer.
