DGS Landsmøde 2002 – radikalisering af gymnasieungdommen




2 minutter

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) holdt landsmøde 15. – 17. marts. Landsmødet afspejlede i høj grad den radikalisering, der er ved at ske blandt gymnasieeleverne, og til en vis grad også blandt resten af ungdommen.

Radikalisering

DGS’ formålsparagraf blev lavet om, så DGS ikke længere skal varetage gymnasieelevernes interesser som uddannelsessøgende, men som en del af samfundet. Dvs. at DGS nu kan forholde sig kritisk til hele samfundet. Dette er et kæmpe skridt fremad for en organisation, der for få år tilbage ikke engang ville arrangere demonstrationer. Derudover blev der vedtaget en udtalelse mod GATS-aftalen, som vil privatisere hele uddannelsessystemet.

Dette afspejler stemningen blandt de mest bevidste elever. Eleverne er gennem de seneste år blevet radikaliseret gennem en række protester. Det sidste år har gymnasieeleverne været ude i protester imod stigende klassekvotienter, til støtte for handelsskoleeleverne og den frie ungdomsuddannelse, og imod nedskæringerne i den borgerlige regerings finanslov både d. 7. februar og 20. marts.

Både d. 7. februar og d. 20. marts var det sammen med resten af elev- og studenterorganisationerne, og d. 20. marts også med fagbevægelsen, kunstnere osv. Dette er en meget vigtig udvikling. Det er nødvendigt, at elever og studerende står sammen imod forringelser og for forbedringer. Men endnu mere nødvendigt er det, at elever og studerende står sammen med fagbevægelsen. Arbejderklassen er de eneste, der reelt har magt at sætte bag deres ord, da de kan stoppe produktionen. Demonstrationen d. 20. marts var et klart positivt skridt i denne retning.

Brug for perspektiv

DGS har altså vist et godt eksempel for resten af elev- og studenterorganisationerne. Der er dog stadig meget der skal forbedres. Som sagt afspejlede landsmødet kun de mest bevidste elever. DGS mangler at få ordentlig kontakt til de almindelige elever, det er nødvendigt, at også de gøres bevidste om, hvilken politik det er, regeringen fører, og hvorfor.

Samtidig har der igennem disse kampe manglet et klart perspektiv i DGS om, hvordan kampene vindes. DGS har kaldt eleverne på gaden gang på gang med stor succes, men uden at give dem et perspektiv på, hvad der skulle ske efter demonstrationerne, og hvordan kravene kan opnås.

DGS vurderede op til d. 20. marts, at de ikke ville mobilisere, fordi gymnasieeleverne var trætte, men det er klart, at eleverne bliver trætte, når kampen virker endeløs og uden perspektiv. Især nu med en borgerlig regering, der varsler yderligere nedskæringer og ideologiske ændringer i uddannelsessektoren, er der god brug for et klart perspektiv for hele elev- og studenterbevægelsen.

Kampen mod forringelser kan godt vindes, især nu hvor fagbevægelsen begynder at røre på sig igen. En stærk alliance mellem unge og arbejdere kan gennemtvinge selv de mest omfattende forbedringer, men det kræver en ledelse for alle elev- og studenterorganisationer og fagbevægelsen, der er klar til dette.