Situationen i Danmark efter terrorangrebene i USA har været præget af de samme forsøg på at skabe en pro-amerikansk hævnstemning, som der har været i mange andre lande. Det er positivt, at folk viser sorg og medfølelse, når tusidner af mennesker bliver slået ihjel, men samtidig må man sætte tingene lidt i perspektiv. Der er endnu aldrig blevet holdt et minuts stilhed for alle de utallige ofre for den amerikanske imperialisme rundt omkring i verden (og hvis det endelig skulle gøres, kunne man vist ikke nøjes med ét minut!).
Reaktionære følger
De borgerlige partier og Socialdemokratiet har udtalt deres fulde støtte til alt, hvad det amerikanske militær finder på. “Sig hvad vi skal gøre – vi er med jer hele vejen” var Nyrups ord til præsident Bush. Socialdemokratiet benyttede lejligheden til at aflyse det meste af kongressen og erstatte den med et fakkeltog, og finansministeren har set sit snit til at kræve “omprioriteringer” på finansloven (hvilket nok kommer til at betyde forringelser) for at betale for øgede sikkerhedsforanstaltninger og beredskab mod terrorisme. Politikere fra mange partier var også hurtigt fremme med tanker om at, nu måtte vi da afskaffe EU-forbeholdet over for militært samarbejde, for ellers kunne vi jo ikke få ram på alle terroristerne, og de vil også prøve at udnytte situationen til at give det amerikanske militær, hvad det vil have på Grønland til det planlagte missilskjold.
Ingen af disse tiltag vil imidlertid kunne fjerne truslen om terrorisme. Det øgede beredskab og flere penge til efterretningstjenesten vil i længden blive vendt imod almindelige mennesker, der er utilfredse med tingenes tilstand, og mere militær i den imperialistiske magtblok EU vil ikke mindske modsætningerne i verden. Det kan kun føre til mere berettiget utilfredshed i den tredje verden, og dermed øget grobund for fundamentalistiske ekstremister og gale bombemænd. At love sin fulde støtte til USAs reaktionære alliance “mod terrorisme” er ikke andet end at give grønt lys til USAs forsøg på at opnå endnu mere global dominans.
Racistisk hetz
Efter terrorangrebene er den fremmedfjendske retorik blusset yderligere op. En Venstre-talsmand har foreslået at internere 3-4000 muslimer i lejre, og Dansk Folkeparti har sagt, at islam ikke er en religion, men en terrororganisation, og at der ikke kan være nogen civilisationskrig, eftersom der kun er én civilisation, og muslimer ikke er civiliserede.
Der har været adskillige tilfælde af overfald på indvandrere og afbrændinger af kiosker og lignende, men denne den eneste terror, der reelt findes i Danmark, bliver der ikke gjort meget ud af i medierne og det går åbenbart heller ikke ind under det nye “terrorberedskab”. Dansk Folkeparti har haft fremgang i meningsmålingerne, fra 10% til 14% i oktober.
Reaktioner på venstrefløjen
Socialdemokratiets og fagbevægelsens ledelse bakker klart op om de amerikanske imperialister, og hidtil har der ikke været den store opposition. Kun nogle fagforeninger har meldt sig i anti-krigsbevægelsen – på den første store demonstration mandag efter angrebet var der kun én fagforeningsfane tilstede. Dette må og skal ændre sig. Men den oppiskede krigsstemning har hidtil virket – der er udbredt støtte til amerikanske gengældelseangreb, og Nyrup har aldrig været så populær som nu.
På venstrefløjen ser det mere tåget ud. SF støtter op om USAs angreb, så længe “det kun er militære mål, der angribes” – men det har aldrig været og vil aldrig være tilfældet. Enhedslisten er kommet med tågede udtalelser om respekt for international ret og en FN-løsning, men det er ingen løsning. FN har sagt god for angrebene, og hvis de ikke gjorde det, ville det alligevel ikke betyde noget: når der er grundlæggende interesser på spil for de imperialistiske magter, er der ingen “lov og ret”, der gælder ud over den rå militære magts. International lov er som al anden lov: den er som et edderkoppespind, hvor de små bliver fanger, mens de store bare vader igennem og river det i stykker. I referatet fra Enhedslistens HB-møde 6/10 2001 kan man læse: “Vi skal besinde os, vi skal ikke bare kaste os ud i demonstration, men hvis angrebet rammer civile, så skal vi naturligvis demonstrere”. Men den periode, vi lever i, er for alvorlig til tågesnak og fodslæberi – det er nødvendigt med en klar afstandtagen til den imperialistiske krig og enhver form for dansk deltagelse i den.
Opbyg anti-krigsbevægelsen
Allerede den aften, de første bomber faldt over Kabul, var der demonstrationer flere steder i landet. Omkring 300 samledes på Rådhuspladsen i København, og dagen efter var der over 1000 samme sted, og nogle hundreder i de andre større byer. Senere har der været flere demonstrationer i mange byer. Dette er stadig småt, men en god start f.eks. i forhold til modstanden mod bombningerne i Jugoslavien. Endnu er der forholdsvis stor opbakning til krigen og regeringens støtte til den, men efterhånden som der kommer flere og flere rapporter om civile ofre, og krigen trækker ud, vil vinden vende. Flere vil se gennem hykleriet og det reaktionære misbrug af terrorangrebene.
Der er brug for en stærk anti-krigsbevægelse, der vender sig klart imod imperialisternes overgreb i Afghanistan og resten af verden. Det er nødvendigt at smelte den sammen med arbejderbevægelsen og fagforeningerne og gøre det til en reel protest. Man må forklare, hvordan kapitalismens krig hænger uløseligt sammen med kapitalismens krise og hele det kapitalistiske systems generelle forfald over hele verden – dette er hvad marxisterne ser som deres fornemste opgave i denne tid.
