Regeringen har nu fremlagt sit forslag til finanslov for 2003, som de har udråbt til “ungdommens finanslov”. Men det eneste “ungdommelige” i finansloven er, at der endnu engang bliver skåret ned på uddannelserne. Den borgerlige regering fortæller stolt om de forbedringer, de vil lave på landets uddannelser, men “glemmer” belejligt at fortælle, at de penge, der skal bruges til forbedringer nogle steder i uddannelsessystemet, tages fra uddannelserne selv. Der sker altså bare en omprioritering af midlerne, men ikke en reel forbedring. Det, som regeringen kalder en opprioritering af uddannelserne, betyder altså bare, at der ikke overordnet skal spares penge.
Alligevel vil elever og studerende opleve massive forringelser af deres egen hverdag. Regeringens plan er at give lige så mange penge som sidste år, men uden at prisfremskrive, dvs. uden at tage højde for det, som priserne og lønningerne stiger. Det betyder, at der fra alle statsuddannelser (universiteter og mellemlange videregående uddannelser o.l.) skæres 2,6%, hvilket f.eks. vil sige minimum en besparelse på 75 mio. kr. på undervisningen på universiteterne.
Regeringen vil så oprette en pulje på, som skal bruges til “specielle” formål, fx lidt til handelsskolerne og til en ny universitetsreform.
Om dette er, hvad der konkret kommer til at stå i den endelige finanslov, er svært at sige. Fx startede regeringen med at spille ud med enorme nedskæringer, som de nu har nedtonet til at være mindre omfattende. Dette er en bevidst taktik fra regeringen, som de også brugte ved sidste års finanslov. De starter med at melde kæmpe besparelser ud, men nedjusterer dem derefter, så det ikke lyder så slemt. Men uddannelsessystemet er i forvejen udsultet, selv en lille besparelse er for meget. Der burde i stedet gives flere penge, så uddannelserne kommer op på et ordentligt kvalitetsniveau.
De i forvejen elendige forhold for elever og studerende vil altså blive yderligere forringet, med dette års finanslov, og planerne for de næste fem år er endnu flere besparelser.
Et stormfuldt efterår – enhed mellem unge og arbejdere er vejen frem
I efteråret kan vi se frem til store protester fra elever og studerende. Gymnasieeleverne har allerede lavet landsdækkende aktioner 5. september, og flere demonstrationer er planlagt, først og fremmest 3. oktober for alle elever og studerende og 5. oktober for elever og studerende, fagbevægelsen, miljøorganisationer, kunstnere osv., imod regeringens politik og finansloven.
Alle disse tiltag er utroligt positive. Hvis elever og studerende skal vinde kampen, må de først og fremmest stå sammen på tværs af uddannelsesretninger, og samlet gå imod alle nedskæringer på enhver uddannelse. Men det er ikke kun elever, der rammes – også alle ansatte på landets uddannelsesinstitutioner; lærere og administrativt personale rammes, deres forhold forringes i samme takt som elevernes. Men hvis kampen virkelig skal være effektiv, er det nødvendigt for elever og studerende at gå i fælles kamp med hele arbejderbevægelsen. Det er først og fremmest arbejderklassens børn, der rammes af nedskæringer, elever med ressourcestærke forældre har større mulighed både fagligt og økonomisk hjælp hjemmefra, og de rige kan bare sende deres børn i privatskoler. Samtidig er det arbejderklassen, der driver dette samfund. Hvis arbejderne protesterer, kan samfundet sættes fuldstændig i stå. Hvis ledelsen for arbejderbevægelsen var villig til reelt at kæmpe mod disse nedskæringer, ville man kunne presse regeringen til at tage alle angreb af bordet.
Det er absolut muligt at fjerne nedskæringerne, men det kræver enhed mellem unge og arbejdere, og et perspektiv om, at kampen skal fortsættes efter demonstrationen 5. oktober, indtil kravene opfyldes.
Folkeskolerne – flere i klasserne, dårligere rengøring…
Den aftale, som regeringen lavede med amterne og kommunerne i sommers, har lagt op til heftige forringelser på folkeskoleeleverne. De massive nedskæringer, som først og fremmest vil betyde flere elever i klasserne og dermed mindre tid til lærerne til at tage sig af den enkelte elev, vil øge risikoen for, at endnu flere vil blive tabt på gulvet.
Da regeringen indgik aftalen med amterne og kommunerne, opsagde den samtidig folkeskoleforliget. Normalt kan et sådant forlig kun opsiges af de parter i Folketinget, der har indgået det, men det bekymrede ikke regeringen. De gjorde i aftalen op med stamklassebegrebet, så der nu kan dannes hold på op til 60 elever. Argumentationen er, at der så både skal laves undervisning i små og store grupper, så der bliver plads til gruppearbejde o.l., men når det er besparelser, der ligger til grund for en sådan beslutning om ny pædagogik, er det ikke det, der sker, tværtimod hæver det bare klassekvotienten.
Over de næste 6-7 år regner man med ca. 50.000 flere elever i Folkeskolen, og regeringens mål er, at det ikke må koste flere penge. Det betyder, at selvom det samlede beløb til skolerne ikke beskæres, er der sket en voldsom forringelse, hvis man ser på ressourcer pr. elev.
Gymnasierne – voldsomme forringelser og protester
Amterne er gennem aftalen med regeringen pålagt at spare ca. 300 mio. kr., og disse besparelser må ikke ske på ældreplejen, sygehusene og vejene, altså er der kun gymnasierne tilbage. Det har ført til et utal af besparelser, højere klassekvotienter, aflysning af studieture, mindre tid til sociale arrangementer, såsom lektiecaféer o.l., mindre rengøring, øget brugerbetaling osv. Samtidig snakker regeringen om i højere grad at erhvervsrette gymnasierne.
Dette førte til voldsomme protester blandt gymnasieeleverne, der aktionerede 5. september. Hvis nedskæringerne skal tages af bordet, må kampen fortsætte.
Handelsskolerne – blev lovet penge, “slipper” med mindre besparelser
Handelsskolerne er en af de uddannelser, der er blevet skåret kraftigst de sidste år. Sidste år lovede Venstre i valgkampen flere penge til handelsskolerne, hvilket de ikke har opfyldt, tværtimod. I stedet har regeringen valgt også at spare på dette område. Som “trøstepræmie” er skolerne blevet lovet en del af den pulje, regeringen vil lave, men ikke nok til at dække de sidste års nedskæringerne, altså slipper handelsskolerne med mindre besparelser end de andre uddannelser, men de burde i stedet tilføres mange penge, for at komme op på et nogenlunde niveau. Handelsskolerne, der er selvejende, kæmper med store underskud, hvilket har ført til absurde situationer, såsom at eleverne nogle steder selv gør skolen ren for at få råd til bøger.
De tekniske skoler – milliardbesparelser
De tekniske skoler lider ligesom handelsskolerne under flere års massive nedskæringer, sidste år blev der sparet ca. 800 mio. kr. Regeringens plan er, at de tekniske skoler skal lægges sammen med AMU-centrene, så man på den måde skal spare yderligere 1 mia. over de næste år i administration. Men erhvervsskoleelevernes organisation mener, at dette er fuldstændig urealistisk, og at det vil føre til reelle nedskæringer på selve uddannelsen. Samtidig kæmper eleverne med mangel på lærepladser og dårlig sikkerhed.
Universiteterne – også besparelser her og udemokratisk styrereform
Også universiteterne skal spare, bortset fra måske nogle enkelte områder. I forvejen sidder mange studerende i vindueskarme o.l. under forelæsninger, har fået skåret en hel del undervisning væk, skal betale kæmpe brugerbetaling osv. Udover nedskæringer har regeringen snakket om en ny styrereform af universiteterne, som vil gøre dem endnu mere udemokratiske. Hvor det nu primært er undervisere og studerende, der officielt bestemmer, vil regeringen have erhvervslivet ind. Demokratiet nu er langt fra optimalt, da det i høj grad drejer sig om at prioritere nedskæringer, men svaret på dette er ikke en forværring af demokratiet, men flere ressourcer. Dette projekt er muligvis udskudt til næste år, hvor en del af de sparede penge skal bruges til denne nye udemokratiske reform.
Arbejdernes muligheder for efteruddannelse reduceres kraftigt
Nogle af de hårdeste nedskæringer rammer voksne, der tager enkeltfag på VUC. I dag er en række “centrale grundfag” meget billige at deltage i, mens andre “ikke-centrale” fag typisk koster ca. 400 kr. pr fag. Regeringen vil give amterne mulighed for at kræve op til 900 kr. pr fag på VUC. Og det gælder alle fag. Med amternes i forvejen stramme økonomi er det ikke svært at gætte sig til, at de fleste vil blive tvunget til at opkræve det høje gebyr.
Forslaget rammer især arbejdere med en kort uddannelse, som tager enkeltfag for at efteruddanne sig. Forslaget er asocialt, idet direktørfruen nok skal skaffe penge til sine fag, mens det kan knibe mere for den ufaglærte KAD-kvinde. Det vil fastholde endnu flere i det job, de nu engang er i.
Store protester har allerede ført til, at man på tre af fagene, dansk, matematik og engelsk på 9. og 10. klassesniveau, slipper med en lavere brugerbetaling. Det betaler sig at kæmpe – men der skal mere til, hvis vi skal helt af med brugerbetalingen.
De nationale standarder udhules – klasseforskellene øges
Både den sidste og i endnu højere grad den nuværende regering har forsøgt at lægge ansvaret for besparelser fra sig, ved at lave “decentralisering”. Decentralisering betyder, at de enkelte kommuner, amter og skoler næsten selv kan bestemme, hvad de vil bruge deres penge til. Princippet er sådan set i sig selv meget godt, men i praksis betyder det, at de bare decentralt skal prioritere nedskæringer, og på den måde også får ansvaret for dem. Samtidig betyder det, at kvaliteten fra kommune til kommune, amt til amt og skole til skole svinger. I fx rige kommuner bliver der flere penge til folkeskolerne end i fattige, det betyder, at nogle får en meget bedre uddannelse end andre. Vi kræver nationale fastsatte minimumsstandarder og penge til at gennemføre dem!
