Tirsdag d. 11/9 blev USA og verden rystet af historiens værste terrorangreb. Flere tusinde mennesker omkom – mange af dem døde på deres arbejdspladser: servitricer, kontorfolk, rengøringspersonale, flybesætninger, for ikke at tale om mange hundrede brandfolk og politibetjente, der døde, mens de forsøgte at redde liv. Det er en ufattelig menneskelig tragedie.

Imperialisternes hykleri

Efter angrebene blev der drevet rovdrift på almindelige menneskers oprigtige medfølelse med ofrene. USA og det meste af verden blev oversvømmet af en sand flodbølge af pro-amerikansk hysteri,  og de borgerlige medier og de fleste politikere gjorde, hvad de kunne, for at piske en patriotisk og god kristen hævnstemning op. Der blev holdt adskillige minutters stilhed og sat tusinder af lys foran amerikanske ambassader.

Det har ikke skortet på fordømmelser af terrorister og angreb på uskyldige civile. Men det interessante er den ekstreme grad af hykleri, som dette er et udtryk for. De amerikanske imperialister og deres venner rundt omkring i verden har aldrig haft noget mod terrorisme og nedslagtninger og blodige angreb. Så længe det bare ikke rammer dem selv, men kun går ud over folk i fjerne lande.

USA og de andre imperialistiske lande er i virkeligheden selv de værste terrorister, verden har set -de skjuler sig bare bag en tyk mur af kvalmende dobbeltmoral. Den amerikanske imperialisme har tit været skyldig i den værste form for terrorisme: Hiroshima, Vietnam, Cambodia, Cuba, de sidste ti års morderiske sanktioner mod Irak, bombningerne af Jugoslavien, understøttelse og finansiering af utallige diktaturer i Syd- og Mellemamerika, i Indonesien osv. Disse uhyrligheder har ikke bare kostet tusinder af uskyldige mennesker livet, men millioner. Selvmordsangrebene i USA skete nøjagtigt på årsdagen for militærkuppet i Chile 1973, hvor præsidentpaladset blev bombet og den folkevalgte præsident Salvador Allende blev myrdet med støtte og finansiering fra CIA. Få dage før angrebene i USA bombede amerikanske og britiske fly i det sydlige Irak og dræbte otte.

I maj blev den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright under et tv-interview spurgt om bombningerne og blokaden mod Irak: “Vi har hørt, at der er en halv million børn, der er døde. Jeg mener, det er flere børn, end der døde i Hiroshima. Er det det værd?” Dertil svarede hun: “Jeg synes, det er et meget svært valg, men – vi synes, det er det værd.” Denne udtalelse viser tydeligt, hvor morderisk og koldblodig den amerikanske imperialisme er.

Alle sørgetalerne og den pludselige religiøsitet, som vi var vidne til fra alle de store statslederes side, var da heller ikke andet end propaganda, der skulle forberede verdens arbejdere på USAs uundgåelige “gengældelse”, dvs. på at USA uhindret skulle kunne gribe ind militært, hvor på jorden de måtte ønske det. De amerikanske imperialister bruger nu “kampen mod terror” og “mod ondskaben selv” til at fremme deres egne strategiske og økonomiske interesser over hele verden, især i Mellemøsten og Centralasien. Når man ser, hvilke despoter og diktatorer, der støtter USAs “globale alliance mod terrorisme” bliver hele svindelnummeret endnu mere tydeligt.

Dyb krise forude

Mandag d. 17/9, da New Yorks børs åbnede igen efter den længste lukning siden den store depression, faldt Dow Jones-indekset med 620 points. Det  største fald på én dag nogensinde. På én dag blev der høvlet 370 milliarder dollars af de amerikanske aktiers værdi – nok til at give alverdens investorer kuldegysninger. Der er verdensomspændende pessimisme og frygt for fremtiden. Kapitalismen er i krise på verdensplan, og terrorangrebene har forværret det yderligere.

Udviklingen i USA vil få stor betydning for resten af verden. I den sidste periode har det været USA, der har holdt verdensøkonomien kørende gennem et forbrugsopsving. USA reddede f.eks. de asiatiske økonomier efter krisen i ’97 ved at optage deres eksport. Nu har denne proces nået sin grænse. Der er faldende børser, stigende arbejdsløshed og ophobet gæld i USA, og forbrugernes tillid vil ikke overleve chokket. Faldende efterspørgsel i USA vil ramme alle eksporterende lande, i Asien, Europa og i Danmark.

Den nedadgående bevægelse er selvfølgelig ikke ensartet. F.eks. stiger aktierne markant inden for våben- og forsvarsindustri og lignende. Som Lenin påpegede, da der var en, der sagde til ham, at krig var forfærdeligt: “ja, forfærdeligt profitabelt”. Mens militærluftfarten klarer sig fint, står det anderledes til med den civile: der skal afskediges folk en masse, og selskaberne kræver støtte af den amerikanske regering og EU. De mange fyringer vil yderligere forværre den amerikanske økonomis tilstand.

Hele verden er nu på vej i krise samtidigt – noget der ikke er set siden 1930’erne. Der er dyb pessimisme overalt, og snakken går mere og mere om to punkter: krig og krise. Globaliseringen har afsløret sin sande natur: kapitalismens globale krise.

Besparelser og angreb på demokratiske rettigheder

Angrebene har haft en helt igennem reaktionær virkning. Overalt i USA hænger Stars and Stripes, der synges “God bless America”, nogle steder vandaliseres moskéer, og arabere angribes, muslimske børn er bange for at gå i skole. Militæret og efterretningsvæsnet vender nu også deres opmærksomhed mod “indre fjender”: de vil begrænse de demokratiske rettigheder og indføre øget overvågning og kontrol.

De enorme udgifter til øget “sikkerhed” og til “krigen mod terror” i USA skal komme et sted fra. Som sædvanlig bliver det almindelige arbejdere, der skal bære byrden. På den måde har de reaktionære nu et påskud til at få den amerikanske arbejderklasse til at betale for kapitalismens krise.

Marxister går imod terrorisme

Hvis nogen skulle have haft illusioner om, at terror kunne bringe noget godt med sig, har de nu fået virkeligheden at se. De eneste, der reelt har haft gavn af angrebene, er den amerikanske herskende klasse, der nu har stor opbakning fra deres egen befolkning og ude i verden og lige nu mere eller mindre frit spil til at gøre, som de vil. Marxister har altid vendt sig imod terrorisme og understreget, at man aldrig kan ændre et samfund på den måde, og at det i sidste ende altid kun giver magthaverne bedre kort på hånden. Det giver dem opbakning til at indføre nye “sikkerhedsforanstaltninger”, som ikke kun vil blive brugt imod gale fundamentalister, men imod alle, der ønsker forandringer – under den kommende krise vil beredskabet blive vendt imod den amerikanske arbejderklasse.

Usikkerhed og terror så længe kapitalismen hersker

På kort sigt vil strømmen i USA flyde i retning af stærk reaktion. Men på et tidspunkt vil strømmen vende. Masserne er nu blevet rusket ud af deres rutine og hverdag. På arbejdspladserne diskuterer man ikke længere fodbold, men verdenspolitik. Folks opmærksomhed er rettet mod verdenssituationen og den måde, deres regering optræder på. Før eller siden vil de forstå, at den nuværende politik ikke fører til andet end nye tragedier og katastrofer for verdens folk, og at der ikke kan komme noget godt ud af et sygt system, der sætter nogle fås super-profitter før de manges liv, jobs og levestandarder.

Den igangværende miltbrand-panik viser med al tydelighed, at Bush’s politik ikke løser problemet med terrorisme. Sålænge kapitalismen eksisterer, og den herskende klasse i USA og de andre imperialistiske lande styrer og udnytter verdens folk, vil der være usikkerhed, uro og nye katastrofer på vej. Den aktuelle krise har vist, at ingen kan vide sig sikker og håbe på en ordentlig fremtid, før verdens arbejdere får gjort en ende på det nuværende system og genopbygget verden på socialistisk grundlag.