“Hvorfor er der ikke nogen der gør noget?”
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Leder: Klimakrise og tomme regeringsløfter om grøn omstilling. Angreb på tillidsfolk, løn- og arbejdsforhold. Indskrænkning af demokratiske rettigheder i ly af pandemien. Ulækker racisme fra næsten hele Christiansborg. Flygtninge der forvises til en forfærdelig skæbne i Syrien og danske børn der rådner op i fangelejre. Hvad fanden er det der sker? Hvorfor er der ingen der gør noget?
2021: Fra asken til ilden - perspektiv for klassekampen i Danmark
- Detaljer
- Skrevet af Revolutionære Socialister
Følgende dokument blev vedtaget til Revolutionære Socialisters kongres 2021 den 20-21. marts
2020 blev af politiske kommentatorer beskrevet som et “annus horribilis”: Corona spredte sig over kloden og dræbte millioner. Trump sad på Det Hvide Hus. Brexit huserede i Europa. Bare dog tingene ville blive ligesom før igen! Alle så de mod 2021, som lyset for enden af tunnelen. Vaccinerne kommer. Der kommer en fornuftig og liberal amerikansk præsident. Brexit er overstået. Men de skal passe på, hvad de ønsker sig. Coronakrise, Trump og Brexit. Disse var alle blot symptomer, der udtrykker et system i dødelig krise. I den næste periode vil det blive tydeligt, at der er mere grundlæggende problemer i spil. At de gode gamle dage for den liberale verdensorden endegyldigt er forbi. At verdensøkonomien står i problemer til halsen og, at selve det borgerlige demokrati vakler under vægten af de enorme modsætninger, der hviler på hele systemet. Nu er den politiske krise også ved at komme til Danmark. Vi må gøre alt, hvad vi kan for, at være klar når arbejderklassen begynder at bevæge sig, noget der meget vel kunne ske med coronafarens gradvise forsvinden.
Udtalelse: Derfor bliver vi ikke hjemme 1. maj
- Detaljer
- Skrevet af Revolutionære Socialister
1. maj har altid været et vigtigt symbol for den danske arbejderbevægelse, for fagforeningerne og arbejderpartierne. Det har været et symbol på arbejdernes kamp for højere levestandarder og demokratiske rettigheder såvel som på en stolthed over at have opbygget stærke organisationer til forsvar for alt, man har tilkæmpet sig. 1. maj har på mange måder været det sidste minde om fortidens storhed.
I mange år har toppen af den danske arbejderbevægelse afholdt sig fra massemobiliseringer. 1. maj – Arbejdernes Internationale Kampdag – plejede dog at være den ene undtagelse på året. Her blev ledere af fagforeninger og arbejderpartier tvunget væk fra deres lune kontorer og ud i virkeligheden, hvor de skulle stå overfor deres medlemmer.
Angreb på udenlandske kollegaer - fagbevægelsen må opruste!
- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
Den 8. marts demonstrerede arbejdere fra adskillige fag mod fyringen af to arbejdere, der havde stillet op som tillidsrepræsentanter for byggefirmaet New Building Services, der er involveret i byggeriet af den nye Storstrømsbro. Arbejdsretten har senere idømt virksomheden en bod på 250.000 kr., men der eksisterer stadig et stort problem med behandlingen af vores udenlandske kollegaer. Det talte Brian Rünitz fra Snedker-Tømrernes Brancheklub København om til demonstrationen, og Revolution har fået lov til at bringe nogle uddrag af talen.
Portørernes kamp for deres fag
- Detaljer
- Skrevet af Nikolaj Lohmann
Mandag den 8. marts skete der noget, man ikke tit ser under overenskomstforhandlingerne. Portørerne demonstrerede mod et forsøg fra Danske Regioner og FOA på at afvikle deres overenskomst og indlemme dem i en generel overenskomst. Indtil videre er det lykkedes portørerne at fastholde deres overenskomst, men kampen er ikke slut. Revolution har snakket med Henrik Hast, der er arbejdsmiljørepræsentant for portørerne.
Tjenestemandstirsdage startet: Massemobilisering er den eneste måde at vinde kampen
- Detaljer
- Skrevet af Rasmus Jeppesen
I årtier er de traditionelle kvindefag blevet underbetalt. Et faktum, der har været konsolideret af Tjenestemandsreformen fra 1969. Nu har de berørte arbejdere fået nok, og kampen mod Tjenestemandsreformen er for alvor begyndt. Men kun hvis der mobiliseres titusindvis på gaden kan kampen i sidste ende vindes.
Vanvittige angreb på demokratiske rettigheder: Staten optrapper sit forsvar for status quo
- Detaljer
- Skrevet af Anders Krog
Flere episoder med hård repression fra statens side, bør tages alvorligt af venstrefløjen. Hvis staten lykkes med at skræmme kritikere fra at gøre modstand, vil det ramme venstrefløjen og arbejderklassen hårdest.
Nyuddannet sygeplejerske: “Det er en hån. En fucking hån”
- Detaljer
- Skrevet af Amalie Juul
Den 25. marts landede resultaterne for sygeplejerskernes afstemning til overenskomsten som DSR har forhandlet hjem med stat, regioner og kommuner: Det blev et nej. Sygeplejerskerne har fået nok.
Valg i Grønland: IA, uran og afvisning af dansk imperialisme
- Detaljer
- Skrevet af Andreas Nørgård
Resultatet af det grønlandske valg afspejler en afvisning af multinationale selskabers rovdrift på Grønlands naturressourcer, men en stærkt faldende valgdeltagelse afslører samtidig en dybereliggende radikalisering og utilfredshed med hele systemet, den politiske elite og dansk kolonialisme.