Vi anbefaler at læse nedestående artikel i forlængelse af vores tidligere artikel om Nyelandsvej. 

Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskoler (KP) har på et møde den 9. december besluttet at lukke læreruddannelsen på Nyelandsvej på Frederiksberg og overflytte de studerende til Campus Carlsberg fra sommeren 2026. Undskyldningen er, at optaget på uddannelsen er faldet de seneste år. Som vi har beskrevet, er det et direkte resultat af årtiers nedskæringspolitik fra regeringen og er endnu et angreb mod vores uddannelser og velfærd. 

De lærerstuderende tøvede ikke med at tage kampen op og besatte skolen hele sidste uge, som er en inspiration for studerende i hele landet og viser vejen frem i kampen mod nedskæringer. Men nu står bevægelsen i en ny situation og spørgsmålet om, hvad vi kæmper imod, og hvad de næste skridt er, er endnu mere presserende at kunne svare på. 

Manøvre

I et brev til de studerende skriver bestyrelsen nu, at de har “principgodkendt sammenlægningen [med Carlsberg]”. Med andre ord betyder det, at lukningen af skolen de facto er godkendt.

De har dog i samme omgang sagt, at de på et nyt møde den 12. januar kan omgøre beslutningen, såfremt der inden da er fundet penge til KP fra fx kommuner eller Folketinget.  Men som revolutionære må vi være helt ærlige: Dette er intet andet end en kynisk manøvre for at forvirre og afspore de studerendes kamp. 

Bestyrelsen vil give de studerende et indtryk af, at de har vundet ved at få udskudt den endelige beslutning, men i virkeligheden prøver de bevidst at udtrætte de studerende ved at strække kampen hen over juleferien og en måned frem. De vil føre kampen væk fra campus, hvor de ved, at de ikke kan vinde, og ind i de “sikre kanaler” i Folketinget og Borgerrepræsentationen, hvor de studerende ikke er repræsenteret og let kan omgås. 

Det er tydeligt, at de studerendes besættelse af skolen og energien, der lå bag bevægelsen, har skræmt bestyrelsen. Derfor tager de nu en manøvre som denne i brug. 

En ulv i fåreklæder

De lærerstuderende har kæmpet en brav kamp, men det er alt for tidligt at udråbe det som en sejr. 

Som vi forklarede i vores sidste artikel, er det afgørende, at de studerende kun stoler på sine egne kræfter samt støtten fra andre studerende og arbejdere. Politikere fra etablissementet har som en ulv i fåreklæder omfavnet bevægelsen og erklæret sig venner af de studerende, men de har ikke gjort det for at hjælpe dem med at vinde. For disse politikere er det et forsøg på at vinde opbakning op til et folketingsvalg og dække over deres angreb mod arbejdere og unge.

Socialdemokratiets folketingsmedlem Ida Auken var f.eks. hurtigt ude og erklære sig som støtter af bevægelsen, og hun talte endda til en demonstration i tirsdags, hvor bestyrelsen skulle afgøre, om Nyelandsvej skulle nedlægges. Hun og hendes parti (Socialdemokratiet) er dog direkte ansvarlige for nedskæringerne, der har ledt til lukningen af Nyelandsvej. I hendes tale til demonstrationen i tirsdags mod lukningen var det også tydeligt, at hun forsøgte at afpolitisere og begrænse bevægelsen ved at sige til de studerende, at de nu “har gjort, hvad de kunne.” Hvis det stod til hende og Socialdemokratiet, så skulle de studerende blot acceptere den beslutning, der nu er taget og lade være med at kæmpe videre.

Elitens politikere har hele tiden frygtet, at bevægelsen skulle sprede sig til andre uddannelser og blive taget op af landets studerende, som oplever de samme angreb og nedskæringer, der kommer fra regeringen med Socialdemokratiet i spidsen. De er selv bevidste om, at lukningen af Nyelandsvej ikke er et isoleret eksempel, men en “nødvendig nedskæring” – altså en nedskæring som kapitalismen dikterer.

Kampen er ikke slut!

KP’s bestyrelse har lavet en kynisk manøvre mod de studerende, hvilket forståeligt kan have en forvirrende effekt på mange i bevægelsen. Men kampen er ikke slut. 

Besættelsen af Nyelandsvej har givet de studerende en smag for, hvilken styrke vi har, når vi organiserer os på vores uddannelse og tager den danske studenterbevægelses historiske kampmetoder i brug. 

Det er tydeligt, at vi ikke kan have nogen som helst tillid til mødet den 12. januar og i stedet må stole på vores egne kræfter. 

Hvis vi skal sikre os, at Nyelandsvej ikke bliver lukket, er det nødvendigt at eskalere kampen til et nyt niveau. Første skridt er at indse, hvem den rigtige fjende er og kalde dem ud åbent. Næste skridt er at sprede bevægelsen og at promovere ideen om at besætte nogle af de mange studiesteder, som også er truet af nedskæringer og nedlukninger.

Det er kun sådan, at vi faktisk kan undgå lukningen af endnu en uddannelse og tvinge KP’s bestyrelse og politikerne til ikke at ignorere kravet om at bevare Nyelandsvej og stoppe angrebene på vores uddannelser og velfærd!

Bevar Nyelandsvej!

Stop angrebene på vores uddannelser og velfærd!