Den seneste tid har den ukrainske hær lidt en række seriøse nederlag til Rusland, eksemplificeret af tabet af den stærkt befæstede by, Prokovsk, til russiske styrker. Tilbagegangen på slagmarken er dog ikke det eneste problem, der truer Zelenskyj-regimets eksistens. De seneste uger har en enorm korruptionsskandale rystet Ukraine, efter Zelenskyjs tætteste betroede, Timur Minditj, er blevet taget i at organisere afpresning for over 100 mio. dollars. 

Disse informationer er efterhånden blevet viderebragt, omend noget fodslæbende, af de danske medier. Hvad de derimod ikke kan dække ærligt, er sagens forbindelse til det danske etablissement, som har støttet det korrupte regime ukritisk. Ukrainske Fire Point, hvis fabrik den danske regering er ved at hasteetablere i Skrydstrup, er bare et eksempel på denne forbindelse. En forbindelse, som betyder, at skandalen ikke blot kommer til at miskreditere Zelenskyj, men også hans krigsgale støtter i det danske etablissement.

Bjerge af beskyttelsespenge 

Tirsdag den 11. november rejste det ukrainske anti-korruptionsbureau (NABU) sigtelse mod en række folk i Zelenskyjs inderkreds for deres involvering i en kolossal korruptionssag baseret på det statsejede energiselskab, Energoatom, der leverer strøm til halvdelen af Ukraine. De tiltalte står anklaget for blandt andet afpresning, underslæb, bestikkelse og magtmisbrug, som er dokumenteret gennem NABUs omfattende aflytning af bagmændene over 15 måneder, kaldet “operation Midas”.

Ifølge NABU har dette netværk afkrævet bestikkelse fra leverandører til Energoatom svarende til 10-15% af de udbudte kontrakters værdi. NABU anslår, at bagmændene på den måde har svindlet sig til over 645 mio. om året, omregnet til danske kroner, som de har hvidvasket via et kontor i Kiev. På lydoptagelserne af bagmændene beklager en af dem sig over rygsmerter på grund af vægten af de pengesække, vedkommende har slæbt rundt i Kiev. Under agenturets ransagning af en lejlighed tilhørende hjernen bag netværket, Timur Minditj, fandt NABU endda et guldbelagt toilet. 

Et spindelvæv der trækker tråde til toppen

Timur Minditj er en af Zelenskyjs nærmeste betroede og tidligere forretningspartner. Sammen stiftede de i 00’erne produktionsselskabet Kvartal 95, der var med til at bringe Zelenskyj i rampelyset op til hans valg som præsident i 2019 – et valg han blandt andet vandt på løfter om at bekæmpe korruption. Efter valget frasolgte Zelenskyj sin andel i Kvartal 95, men han har fortsat haft tæt forbindelse med Minditj og Kvartal 95. Bl.a. fejrede Zelenskyj i 2021 – midt under en corona-nedlukning – sin 30-års fødselsdag i Minditj’s lejlighed; en lokation der efterfølgende blev aflyttet af NABU, og hvorfra en stor del af lydoptagelserne, der beviser korruptionen, stammer. 

Ifølge NABU har Minditj involveret topledelsen hos Energoatom, for at kunne gennemføre afpresningen, og derudover betydningsfulde medlemmer af Zelenskyjs netværk. NABU har anklaget hans tidligere vicepremierminister Oleksij Chernyshov og den tidligere vicedirektør for Statens Ejendomsfond og nuværende rådgiver for energiministeren, Igor Myronjuk, i sagen. Desuden er både energiminister Svitlana Hrintjuk og justitsministeren Herman Halushchenko mistænkt for at være indblandet og har trukket sig fra deres poster. Senest har Zelenskyjs stabschef og højre hånd, Andrij Yermak, trukket sig, efter at hans ejendomme blev ransaget af NABU. 

Det er altså ikke tilfældige embedsfolk, men selve Zelenskyjs inderkreds, som er involveret, og sagen kaster derfor et nyt skær over hans forsøg på at sabotere NABU og den Særlige Antikorruptionsanklagemyndighed (SAPO) tilbage i juli, gennem en hastelov, der skulle underlægge disse institutioner regeringens kontrol. Det var desuden samme tidspunkt, hvor bagmændene fik nys om, at de blev efterforsket, hvorefter sikkerhedstjenesten, SBU (hvis ledelse er loyal overfor Zelenskyj), begyndte at forfølge og chikanere NABUs efterforskere. 

Om Zelenskyj selv har taget del i rovet, har NABU ikke udtalt sig om, men uanset hvad, er det tydeligt, at Zelenskyj har forsøgt at beskytte sine gangstervenner gennem sin indflydelse over staten. Den vrede, som korruptionsskandalen har antændt blandt den ukrainske befolkning, retter sig derfor også mod ham. 

Den danske forbindelse

Korruptionssagen stopper imidlertid ikke ved Energoatom og Ukraines grænse. Timur Minditj, hjernen bag planen, er nemlig angiveligt den virkelige ejer af Fire Point – droneproducenten som regeringen har flyttet bjerge for at etablere en fabrik for i Skrydstrup.

Fire Points transformation fra et småt castingbureau i filmbranchen, der bl.a. leverede locations til Zelenskijs studie, Kvartal 95, til at blive en industrigigant inden for produktionen af militærdroner – med kontrakter for samlet set over en milliard dollars hos den ukrainske stat – er i sig selv dybt mistænkelig, givet forbindelsen mellem Minditj og Zelenskyj.

Desuden er Igor Fursenko, forhenværende sikkerhedsdirektør i Energoatom og “chefbogholder” for hvidvaskning af gruppens indtægter, forbundet til Fire Point, hvor han blev placeret som “senior specialist” for at undgå militærtjeneste og omgå udrejseforbuddet for ukrainske mænd.

Allerede tilbage i februar var Fire Point under mistanke i en NABU-efterforskning af overprissætning af droner, hvis relevans forsvarsminister Troels Lund Poulsen blankt afviste. Det er åbenlyst, at Fire Point på en eller flere måder er indblandet i korruption, men det nægter regeringen at forholde sig til og fortsætter ufortrødent samarbejdet. 

I virkeligheden er Fire Point bare et eksempel på den udbredte korruption, der gennemsyrer Zelenskyjs styre. Det gælder ikke blot den enkelte virksomhed, men selve det regime som den danske regering har støttet uden spørgsmål siden krigens begyndelse: næsten 70 milliarder skattekroner har de sendt til Ukraine, som uundgåeligt har været med til at berige de korrupte oligarker i Zelenskyjs inderkreds. 

Glansbilledet krakelerer

Korruptionsskandalen har totalsmadret det glansbillede af Zelenskyj, som vestlige medier og politikere evindeligt forsøger at male. De påstår, at Ukraine og Zelenskyjs regering står for demokrati og vestlige værdier, men hvad viser korruptionsskandalen? At regimet i Kiev, som den danske regering har foræret milliarder af kroner, er en klike af kriminelle, der kun bekymrer sig om at berige sig selv, mens almindelige ukrainere må dø af kulde. Zelenskyj og resten af hans klike lever som parasitter på ryggen af det ukrainske folk, som bliver bedt om at lide og dø for “en større sags tjeneste”, mens de bygger luksusvillaer og guldtoilletter til sig selv, betalt af den europæiske arbejderklasses skattekroner.

Selvom krigen militært set er tabt, insisterer Zelenskyj på at trække pinen i langdrag, til et punkt hvor de decideret indfanger folk og smider dem i busser mod frontlinjen. Zelenskyj selv er totalt politisk afhængig af krigens fortsættelse, koste hvad det vil, og oligarkerne i hans inderkreds tjener styrtende på foretagendet, som korruptionsskandalen åbenlyst har udstillet. Omvendt, er oppositionen til Zelenskyj ikke et hak bedre, da den også består af korrupte oligarker.

Alligevel overgår de europæiske imperialisters beregninger om muligt oligarkerne i kynisme: de er desperate efter at fastholde en smuldrende alliance med USA og holde USA engageret i Europa som en modvægt til Rusland, som de er for svage til at konfrontere på egen hånd. For dem skal krigen derfor holdes i gang uanset de ofre, som den ukrainske arbejderklasse må bringe, i et spinkelt håb om at få hevet USA tilbage ind i konflikten – noget Trump kategorisk har afvist. 

En ulykke kommer sjældent alene

Korruptionssagen er endnu et søm i kisten for Zelenskyjs regering, der er presset af en frontlinje på randen af kollaps og et hul i budgettet på 100 milliarder euro, efter at amerikanerne trak støtten, som bliver umuligt for hans europæiske allierede at dække. 

På grund af det danske etablissements uforbeholdne støtte til Zelenskyj, på tværs af det politiske spektrum, står de i en penibel situation. Alle har de sunget med i koret om, at Ukraine var lige på nippet til at vinde – i strid med al fakta – bare for at retfærdiggøre yderligere støttepakker. Alle fra LA til Enhedslisten har bakket op om at sende støtte for at trække krigen i langdrag og må stå til regnskab for deres beslutninger, som sagens alvor går op for arbejderklassen herhjemme: “Er det her, hvad vores hårdt tjente skattekroner er gået til?”. Men det vil kun være en lille forsmag på reaktionen, der følger, når Ukraine endegyldigt taber krigen. 

Sagen er især skidt for Mette Frederiksen, hvis udenrigspolitik kan koges ned til “fuld støtte til Ukraine”. Hun har profileret sig på krigshysteri, oprustning og et tæt personligt forhold til Zelenskyj (som hendes mand i øvrigt er i gang med at lave en dokumentarfilm om), og derfor kommer sagen, der meget vel kan ende med at vælte Zelenskyj, til at ramme hende særligt hårdt. Det sker på et tidspunkt, hvor hun selv er presset af genoplivningen af sagen om de slettede SMS’er, et katastrofalt kommunalvalg og et katastrofalt virlat TikTok-interview. Hun kan tilsyneladende intet gøre rigtigt og har da også været bemærkelsesværdigt tavs angående operation Midas’ afsløringer. 

Udover Mette Frederiksen, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen været en særligt entusiastisk og ukritisk bannerfører for etableringen af Fire Point-fabrikken, trods blinkende advarselslamper. Sagen miskrediterer derfor også ham og Venstre. Senest har Morten Bødskov fra Socialdemokratiet valgt at forøge indsatsen for sig selv og sit parti, ved bogstaveligt talt at tage det første spadestik til Fire Points nye fabrik.

Man må ligge, som man har redt, siger et gammelt ordsprog. Ved at binde sig til masten på Zelenskyjs synkende skude, står det danske etablissement nu til at blive gevaldigt miskrediteret i arbejderklassens øjne. Det er yderst velfortjent: de har, i dansk kapitalismes tjeneste, aktivt udnyttet den ukrainske arbejderklasse som kanonføde i et idiotisk forsøg på at svække Rusland gennem en proxykrig, altsammen betalt af europæiske arbejderes skattekroner. I stedet for at svække Rusland, har de opnået at finansiere guldtoiletter for korrupte ukrainske oligarker. 

Hverken den ukrainske, russiske, eller europæiske arbejderklasse har nogen interesse i denne imperialistiske krig: det er dem, som må betale med deres liv og velfærd, mens kapitalisterne på begge sider beriger sig selv, som korruptionssagen har udstillet endnu engang. Det kommer til at miskreditere alle krigsmagerne i etablissementet, og det i sig selv bringer os et skridt tættere på at vælte dem og deres bloddryppende, kapitalistiske system.