Mens politikerne lever på en anden planet og har travlt med at tage selfies, smide mudder efter hinanden og lange valgflæsk over disken op til kommunalvalget, samledes 240 kommunister i weekenden til Revolution Festival for at diskutere kapitalismens afgrundsdybe krise, og hvordan vi rent faktisk ændrer verden.
Folk fra hele landet var taget til København for at deltage i festivalen. Stemningen hen over weekenden var intet mindre end elektrisk, og det, der gik igen hos deltagernes beskrivelse af festivalen, var, at her mødte man en revolutionær optimisme, sammenhængende svar på verden og reelle løsninger, som man ikke støder på andre steder.
Festivalen bar præg af, at vores perspektiv om, at systemets krise presser unge og arbejdere overalt i verden til at handle, på ingen måde er en fjern fremtidsudsigt, men et perspektiv, der lige nu bliver bekræftet. Netop derfor blev festivalen fredag aften åbnet med et oplæg af Marie Frederiksen fra RKP’s daglige ledelse, der tog fat i de seneste måneders inspirerende Generation Z revolutioner, massebevægelser og generalstrejker verden over. Hun forklarede, at de processer og den krise, der får unge og arbejdere fra Indonesien til Italien til at gå på gaden, også eksisterer herhjemme i Danmark, hvor der også er en ung generation, der ikke har kendt til nogen stabil kapitalisme.
Til sidst i oplægget forklarede Marie: “De unge mennesker ved godt, hvad de er imod, hvad de ikke vil have, men en anden ting er at vide, hvad man er for, og hvad man skal sætte i stedet, når man har væltet et regime”. Skal kampen mod korruption, folkemord og nedskæringer lykkes, så er der behov for at bygge et revolutionært parti på et solidt marxistisk fundament, der har lært af arbejderklassens erfaringer, forstår det system, vi er oppe imod, og nødvendigheden af socialisme.
Netop derfor blev der i løbet af weekenden afholdt 15 oplæg og diskussioner med rig mulighed for at dykke ned i marxismens skattekammer. Emnerne spændte bredt, men fælles for oplæggene og diskussionerne var, at marxismen ikke blev diskuteret for teoriens skyld, men blev brugt til at forstå de kampe og de spørgsmål, vi står overfor i dag. Spørgsmål lige fra, hvordan vi kæmper for et frit Palæstina til hvorfor kapitalismen kvæler videnskaben, blev ihærdigt diskuteret.
Ville man forstå, hvorfor de forringede økonomiske leveforhold ikke bare skyldes tilfældigheder, men i stedet kapitalismens indbyggede modsætninger, kunne man tage til et oplæg om marxistisk økonomi. Var man i tvivl om, hvorvidt revolution og klassekamp i Danmark er mulig, så kunne man høre oplæg om påskestrejken i 1986 og oplæg om arbejderklassens modstand mod nazisterne under anden verdenskrig, hvor Danmark var på kanten af en revolution.
Entusiasmen for de marxistiske ideer viste sig ikke kun i de energiske samtaler over frokosten, i pauserne og i antallet af besøgende i materialeboden, men også i de indsamlinger, som afdelingerne lige fra Aalborg til Odense havde kørt, op til festivalen. Over 212.000 kr. blev i alt indsamlet, og der var ingen tvivl om, at det var et udtryk for en enorm seriøsitet og dedikation til at bygge et revolutionært parti; det værktøj, der er nødvendigt for at arbejderklassen kan ændre verden grundlæggende.
Om søndagen sluttede festivalen af med et oplæg af Rasmus Jeppesen fra RKP’s daglige ledelse, der bandt en sløjfe på festivalen og satte fokus på det danske demokratis krise, kommunalvalget og kommunisters opgaver i den næste periode. Han gjorde det tydeligt, at unge og arbejdere er dødtrætte af politikerne, der ikke laver andet, end at give tomme løfter og skære ned, og at der er brug for noget fuldstændig anderledes på venstrefløjen: nemlig et revolutionært parti, der udfordrer systemets rammer og organiserer arbejdere og unge i en fælles kamp.
Festivalen sluttede af med stående klapsalver, hvorefter Internationalens toner bragede gennem lokalet, mens man stod skulder ved skulder, med sine kammerater, forenet af et fælles mål. Den konklusion, som alle tog med derfra, var, at betingelserne for at bygge et revolutionært kommunistisk parti i Danmark aldrig har været bedre end nu. Det stod klart, at “intet kan stoppe en idé, hvis tid er kommet”.
