Om eftermiddagen den 10. december overtog en amerikansk militærhelikopter kontrollen over et olietankskib, der var på vej fra Venezuela. Som om denne kriminelle kapring ikke var nok i sig selv, svarede Trump henkastet, da han blev spurgt, hvad USA ville gøre med den olie, som skibet transporterede: “Tja, vi beholder den vel”, som en mand, der har fundet en halvtredskroneseddel på gulvet. Dette er en markant eskalering af USA’s imperialistiske aggression mod Venezuela og Latinamerika.
I sin erklæring til medierne sagde den amerikanske præsident Trump: “Vi har netop beslaglagt et tankskib ud for Venezuelas kyst – et stort tankskib, meget stort, faktisk det største, der nogensinde er blevet beslaglagt,” og tilføjede ildevarslende: “Og der sker andre ting. Så det vil I se senere, og I vil tale om det senere med nogle andre mennesker.”
ALERT: Trump claims to have "seized and oil tanker off the coast of Venezuela" and adds "other things are happening too".#handsoffvenezuela pic.twitter.com/FEUTmUIkbF
— Jorge Martin ☭ (@marxistJorge) December 10, 2025
Dette er utvetydigt pirateri. Den amerikanske flåde og kystvagt har beslaglagt et tredjelandsfartøj i internationalt farvand. Ikke nok med at amerikansk imperialisme uformelt har erklæret Venezuelas luftrum for lukket, bevæger de sig også mod en de facto flådeblokade.
Sidste gang, noget lignende skete i Venezuela, var i 1902-03, da der var en multinational imperialistisk blokade mod Cipriano Castros regering, der havde nægtet at betale sin udenlandske gæld. Det var i kølvandet på denne imperialistiske aggression mod Venezuela, at USA udstedte Roosevelt-korollariet til Monroe-doktrinen, hvormed USA gav sig selv ret til at intervenere militært i lande på det amerikanske kontinent under påskud af at forsvare ‘civilisatoriske normer’. Trumps såkaldte korollarium, der blev annonceret i hans nye dokument om national sikkerhedsstrategi, er blot en billig kopi af dette. Han er ikke engang original.
Medlemmerne af den amerikanske kystvagt, der beslaglagde tankskibet, blev transporteret til skibet med en helikopter fra hangarskibet U.S.S. Gerald R. Ford. Dette er det største fartøj af sin art i den amerikanske flåde og ankom til Caribien for en måned siden, efter at være blevet overført fra Middelhavet til SouthCOM’s (den amerikanske hærs sydlige overkommando) operationsområde som led i en militær oprustning mod Venezuela og andre latinamerikanske lande.
I et forsøg på at give kapringen et juridisk dække sagde den amerikanske justitsminister Pam Bondi, at skibet var blevet “brugt til at transportere sanktioneret olie fra Venezuela og Iran”. Hun fortsatte med at sige, at tankskibet “er blevet sanktioneret af USA på grund af dets involvering i et ulovligt olietransportnetværk, der støtter udenlandske terrororganisationer”.
This is clearly an act of piracy. The US Navy and Coast Guard have seized a third country vessel in international waters. Not only has US imperialism declared an informal air embargo on Venezuela, now it is de facto moving towards a naval blockade. (Video US AG Pam Bondi) pic.twitter.com/YYfb6Bhxmt
— Jorge Martin ☭ (@marxistJorge) December 10, 2025
Her har vi det, sort på hvidt. USA beslutter at sanktionere et fremmed suverænt land (i dette tilfælde to: Venezuela og Iran) og nogle af dets virksomheder. Derefter, efter at have fungeret som anklager og dommer, giver det sig selv retten til at fungere som bøddel, og beslaglægger flere tons olie. Naturligvis alt sammen under dække af at “bekæmpe terrorisme”. Ordbogsdefinitionen af terrorisme lyder: “ulovlig brug af vold og intimidering, især mod civile, for at opnå politiske mål.” Det gælder i særdeleshed for USA’s handlinger mod Venezuela og mere generelt for USA’s imperialistiske aggression rundt om i verden, de sidste 200 år!
I øvrigt fandt denne kapring i Caribien sted nær den lille ø Grenada, som blev invaderet af amerikansk imperialisme i 1983, da Reagan besluttede sig for at vælte den venstreorienterede regering, der var ved magten.
Ifølge kilder citeret af både Politico og Axios transporterede det beslaglagte tankskib olie fra Venezuela til Cuba. Formålet var, at Cuba kunne videresælge det og dermed hjælpe Venezuela med at omgå USA’s ensidige sanktioner og tjene noget stærkt tiltrængt hård valuta eller raffinere det lokalt.
Cuba, der har været udsat for en brutal amerikansk blokade siden 1962, har et stort behov for brændstof til sine elværker. Øens økonomiske krise har ført til langvarige strømafbrydelser, og i de sidste par dage har der været gadeprotester i hovedstaden Havana. En kilde fortalte Axios: “Det er en dobbelt gevinst: Vi går efter Maduros bankkonto og de cubanere, der holder ham ved magten.” Det er tydeligt, at amerikansk imperialisme også øger sin aggression mod den cubanske revolution.
Men ikke kun Cuba. I sin kommentar til beslaglæggelsen af tankskibet truede Trump også den colombianske præsident, Gustavo Petro: “Han har været ret fjendtlig over for USA. Han får store problemer, hvis han ikke tager sig sammen. Colombia producerer en masse narkotika … Han må hellere tage sig sammen, ellers bliver han den næste … Colombia er en stor producent af narkotika, det vil sige kokain.”
Som vi har forklaret tidligere, er narkotikahandel blot et påskud for utilsløret militær aggression, hvis hovedformål er at “genoprette amerikansk overlegenhed på den vestlige halvkugle” og at “nægte konkurrenter uden for halvkuglen muligheden for at placere styrker eller andre truende kapaciteter eller at eje eller kontrollere strategisk vigtige aktiver på vores halvkugle”. Dette står sort på hvidt i Trump-regimets nye dokument om national sikkerhedsstrategi, der blev offentliggjort i sidste uge.
Kvalt af amerikanske sanktioner på Venezuelas olie, går det meste af landets eksport nu til Kina. Trump slår derfor flere fluer med ét smæk med beslaglæggelsen af tankskibet: Det afskærer Venezuela fra en kritisk indtægtskilde, øger den økonomiske strangulering af den cubanske revolution, minder Iran om, hvem der bestemmer, og sender en klar besked til Kina. Det er en tilbagevenden til kanonbådsdiplomati.
Internationale love og regler, der tidligere fungerede som et figenblad for USA’s imperialistiske dominans af verden, er blevet kastet over bord, og Washingtons virkelige, røveriske hensigter er blevet tydelige for enhver. Budskabet er klart og tydeligt: USA er stadig den stærkeste imperialistiske magt på kloden, det amerikanske kontinent er dets baghave og USA agter at dominere det enevældigt.
Nobels ‘fredspris’
Kapringen af tankskibet faldt sammen med farcen, der har udspillet sig i Norge, hvor Maria Corina Machado, den blodtørstige reaktionære leder af den pro-amerikanske opposition i Venezuela, er blevet tildelt Nobels fredspris. Wall Street Journal beretter om, at hun foretog en dristig flugt i en lille båd – heldigvis sprængte hendes amerikanske herrer den ikke i luften – til Curaçao (som er en del af Kongeriget Nederlandene), så hun kunne være til stede ved ceremonien.
Amerikanske F18-kampfly foretog en meget provokerende indtrængen i venezuelansk luftrum i Venezuelabugten mellem Maracaibo og Punto Fijo omtrent samtidig med Machados rapporterede afrejsetidspunkt. Desværre for hende, sejlede de ud i et uvejr, og hun ankom først sent om aftenen i den norske hovedstad, Oslo, for at hilse på sine tilhængere fra balkonen på et dyrt hotel.
Historien, der på overfladen er en Netflix-serie værdig, er måske ikke helt, som den ser ud. Der har været stærke spekulationer i Caracas de sidste par dage om, at hendes afrejse fra landet var blevet forhandlet med Maduros regering. Andre hævder, at årsagen til besøget i Oslo er, at hun kan blive taget i ed som “vicepræsident” for den “valgte præsident” Edmundo Gonzalez som forberedelse til, at begge hurtigt kan bringes til magten på et amerikansk hangarskib. Hendes intention er uden tvivl at agitere endnu mere åbent for en amerikansk invasion af sit eget land. Det ville ikke være første gang, at en krigsmager får Nobelprisen for fred, så hun er i godt selskab.
I et interview med Politico den 8. december gentog Trump sine trusler mod Maduro: “Hans dage er talte”. Og i en valgkampagne i Pennsylvania den 10. december hyldede han luftangrebene på speedbåde, der allerede har dræbt over 80 mennesker: “Missilet, der smadrer dem fuldstændig”, sagde han og truede videre: “Og nu gør vi det på landjorden, for det er meget nemmere på land”. Men på samme tid landede et amerikansk fly med deporterede venezuelanere i Maiquetía lufthavn samme dag.
Én ting er klart. Vi er vidne til en farlig, ensidig eskalering af militær aggression fra verdens mest magtfulde og reaktionære imperialistiske magt mod en suveræn latinamerikansk nation. Dette er en del af et bredere forsøg fra USA’s side på at dominere kontinentet. Det er revolutionære kommunisters pligt – faktisk alle konsekvente demokraters pligt – at modsætte sig dette med al vores magt.
