I en nedlagt kirke på Nørrebro mødte 150 unge op d. 8. marts for at deltage i Revolutionære Socialisters møde om kvindekamp, klassekamp og revolution. Mødets størrelse og politiske seriøsitet viser at kvindekampen ikke kun er et historisk fænomen, men i den grad er tilbage på dagsordenen.

Mødet begyndte med et oplæg af Marie Frederiksen fra Revolutionære Socialister og forfatter til bogen “Marxisme og feminisme”. Oplægget havde fokus på sammenhængen mellem kvindekamp og klassekamp og satte tonen for resten af aftenen og den efterfølgende diskussion, der kom vidt omkring kvindekampens klassekarakter og hvordan vi bekæmper undertrykkelse.

Hvorfor tale om kvindekamp i dag?

Kvinder har utallige gange gennem historien gået forrest i kampen mod undertrykkelse. D. 8. marts 1917 gik arbejderkvinderne i Rusland i strejke med kravet om brød og fred, få dage senere var Tsaren væltet, og ni måneder senere tog arbejderklassen magten.

Men kvindekampen er ikke kun er et historisk fænomen. I 2022 har vi set de unge iraneres heroiske kamp mod præstestyrets tyranni og kvindeundertrykkelse. Vi har også set inspirerende strejker blandt de traditionelle kvindefag, hvor bl.a. sygeplejerskerne i både Danmark og England har taget kampen op for en højere løn. I USA gik kvinderne på gaden i protest mod angreb på retten til abort – en skarp påmindelse om at de rettigheder vi troede at vi havde sikret os, ikke er hugget i sten, men er under konstant angreb, og er nogle vi skal kæmpe for at fastholde.

Danmark er ingen undtagelse hvad angår angreb på arbejderkvinders rettigheder. Vores kvindelige statsminister er godt i gang med at gennemføre voldsomme nedskæringer på velfærden. Nedskæringer som vil ramme kvinder i velfærdsfagene, og som regeringen har som udtalt mål skal føre til at borgerne spiller en større rolle i omsorgsarbejdet – med andre ord vil byrden på kvinderne øges markant i takt med forringelserne af daginstitutioner, ældrepleje osv.

Den kvindekamp vi ser fra arbejderklassens kvinder står i stærk kontrast til de borgerliges ideer om kvindekamp. For dem handler ligestilling om at de kvindelige chefer skal have mere i løn så de kan hyre au pair-piger til at passe deres børn, eller om flere kvindelige kapitalister der, ligesom deres mandlige klassefæller, også frit kan undertrykke arbejderklassen. Med andre ord handler det for dem om status quo-undertrykkelse for det store flertal af kvinder og flere privilegier til borgerskabets kvinder. Men det er når arbejderkvinderne bevæger sig, at samfundet rystes i sin grundvold og reél ligestilling kan opnås. For som Marie forklarede i sit oplæg: “Hvis du kan sætte spørgsmålstegn ved noget så indgroet i samfundet som familien og kvindeundertrykkelse, hvad kan man så ikke også stille spørgsmålstegn ved? Det er dét den herskende klasse frygter”.

Det er med dette bagtæppe mødet den 8. marts blev holdt. Men selvom arbejderkvinders rettigheder hver dag bliver angrebet over hele verden, var der stadigvæk en gennemgående optimisme for fremtiden blandt de 150 deltagere. For mens vi ser angreb på kvinders rettigheder ser vi også en bevægelse imod disse angreb.  

Klassekamp og revolution

De angreb vi har set er et produkt af et system i forfald. Et system, der generelt ikke længere har råd til at udbygge rettigheder og velfærden, men i stedet for er i gang med at nedbryde de reformer, de tidligere kampe har opnået. 

Det tvinger flere og flere til at lede efter svar på den krise, kapitalismen er i. Vi ser hvordan flere og flere, især unge og kvinder, drager konklusioner om hvordan der er noget grundlæggende galt i det her samfund.

Og det er vejen frem. Skal vi gøre en ende på ulighed og undertrykkelse må vi gå til roden af problemet: klassesamfundet og kapitalismen. Det er ikke bare et spørgsmål om hvad vi kæmper mod men hvad vi kæmper for. Kampen mod kvindeundertrykkelse er uløseligt forbundet med kampen for en socialistisk revolution. Vi håber du vil være med i kampen

Se Maries oplæg her: