Til demonstrationen i Roskilde mod de kommunale besparelser den 28. august (se rapport), snakkede vi kort med Carina, som er pædagog i en 0-6 års daginstitution.



(hent mp3)

Hvad synes du, om demonstrationen her i dag?
Jeg synes det var dejligt at se så mange, men til gengæld så har vi lige stået og snakket om hvad vi kan gøre videre, at der kunne jeg godt tænke mig, at der skete noget på landsplan. For eksempel alle i daginstitutioner, alle forældre, alle ansatte valgte en dagm hvor man tog ind på Christiansborg sammen. Og det skulle være i alle byerne, det skulle være meget organiseret. Og hvem er det så der skal organisere det? Det kunne jeg forstille mig kunne være BUPL, FOA og alle fagforeningerne, der skulle hjælpe os med det på en eller anden måde.

Mener du, at de har gjort nok?
Jeg tror, at de gør lige det de kan formå nu, men det videre skridt ville i hvert faldet være det, synes jeg. Det skal batte noget, hvis politikkerne inde på Christiansborg skal høre det. Fordi jeg tror, at det her det hører de ikke så meget. Når jeg har set det før, synes jeg ikke de hører det rigtig.

Hvad tænker du med d. 6. september, kommer du?
Jeg kommer der, ja.

Hvad med resten af dine kollegaer, kommer de?
Vi hiver dem med, om de vil det eller ej, men det gør de også, det tror jeg på.

Og hvad tror du, at der bliver besluttet der? Eller hvad håber du, der bliver besluttet?
Jeg håber, der bliver besluttet, at vi laver et eller andet, det ved jeg ikke, nogle tiltag. Lige hvad det skal være, ved jeg ikke, men det kunne jo bl.a. være, at man tog en dag, hvor man mødtes inde foran Christiansborg, for at gøre politikkerne derinde klar over, hvad der skal ske.

Og hvordan er de ansvarlige for det, politikkerne inde på Christiansborg?
Jamen, det er jo dem, der giver pengene ud til kommunerne, så skal de jo bevillige pengene ud, så der er flere resurser til lærerplanerne osv. De kræver mere og mere af vores arbejde, men vi skal til gengæld gøre det hurtigere og med flere og flere børn osv.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.