De sidste uger har budt på en eksplosion i kommunale strejker og protester. I Århus kommune har der været strejker blandt pædagoger og medhjælpere siden midten af september samt strejker blandt skolelærere, dagplejere, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter m.m. Der er eller har været protester i Ny Silkeborg, Ny Viborg, Ny Ålborg, Ny Vejen, Randers, Fåborg-Midtfyn, Favrskov, Frederikssund, Odsherred, Roskilde, Frederikshavn, Ny Stevns og Syddjurs.

Læs løbesedlen i pdf.

De voksende protester er et klart udtryk for de voldsomme forringelser, der har været af velfærden de sidste 15 år. Overalt i kommunerne skal de ansatte løbe så stærkt, at mange må langtidssygemeldes af stress. Med de nuværende foreslåede besparelser – dikteret af regeringen – er der lagt op til en direkte ødelæggelse af velfærden inden for mange områder.

Socialdemokratiet må bryde med de borgerlige
Besparelserne kommer samtidig med, at regeringen har foreslået store forringelser af efterlønnen, pensionen, dagpenge (øget aktivering), indvandrerne (som efter 7 år på den lave starthjælp skal til eksamen for at få kontanthjælp), studerende, folkeskoleelever samt øget brug af løntilskudsjob.

Besparelserne på de tekniske skoler har medført, at lærere på de tekniske skoler nogle gange må undervise i 3 klasser på samme tid, og at udstyret er forældet.

Alle disse angreb kommer i en periode, hvor staten har kæmpe overskud på finanserne, (for 2006 er der et forventet overskud på 86 mia.), og hvor banker og erhvervsliv svømmer i milliardoverskud. Med andre ord er det rendyrket liberalistisk arbejdsgiverpolitik. At socialdemokratiet er gået med i velfærdsforliget og forliget omkring kommunerne, er en skandale. På den måde er de med til at legitimere regeringens borgerlige politik.

Dette kan ikke være socialdemokratiets opgave. I stedet burde de bakke op om protesterne mod forringelserne. Socialdemokratiets næstformand Nikolai Wammen, der også er borgmester i Århus, har flere gange opfordret de strejkende i Århus til at gå i arbejde. Men dette vil være det samme som at acceptere massefyringer og forringelser.

Strejkekasserne må åbnes
Fagbevægelsen har været rystende passiv. Efter den store demonstration 17. maj med over 100.000 mennesker på gaden, er det yderst begrænset, hvad man har hørt fra dem. De mener tilsyneladende, at det er mere vigtigt at forklare deres medlemmer de fagretslige regler i stedet for at støtte deres kamp. Men toppen af fagbevægelsens eneste opgave er at gøre, hvad deres medlemmer siger og stå i spidsen for deres kamp.

Samtidig med at de gemmer sig på de fine forbundskontorer, klager de over, at flere og flere medlemmer melder sig ud i protest. De må presses til at gå med i kampen mod forringelserne, der om nogen rammer deres medlemmer. Det første skridt må være at åbne op for strejkekasserne til de strejkende. Her bliver indvendt at de så vil blive mødt med trussel om bod fra arbejdsgiverne. Skulle den trussel komme, må LO svare igen: Idømmer I os bod, idømmer vi jer en 24 timers generalstrejke.

Gymnasieeleverne har på nationalt plan bakket kampen mod besparelser op med skolebesættelser. Dette er sket i solidaritet med de kommunalt ansatte og med begrundelsen om, at gymnasielever ikke bare er gymnasielever, men også skal ud og have arbejde på et tidspunkt og skal leve med den forringede velfærd.

Pres de borgerlige tilbage – for en 24 timers generalstrejke
Den borgerlige regering er trængt op i en krog. Dette skyldes hverken arbejderpartierne eller fagforbundene, men de titusindvis af strejkende kommunalt ansatte arbejdere. Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen har angrebet Århus’ og Aalborgs borgmestre og anklaget dem for at stå i ledtog med BUPL og FOA. Hvis bare det var så vel, fristes man til at sige.

Anders Fogh har ydermere truet med, at han ville fjerne det kommunale selvstyre. Sandheden er, at det har han allerede gjort ved at diktere milliardbesparelserne i kommunerne. Regeringens udfald vidner om, at de er på gyngende grund. De blev valgt på at påstå, at de ville forbedre velfærden. Nu er det tydeligt for alle, at det modsatte er tilfældet. Socialdemokratiets ledelse har opfordret regeringen til at udskrive valg. Dette er helt korrekt. Kravet om nyvalg bør spredes i hele bevægelsen. Det er tydeligt at regeringens politik ikke har flertallets opbakning og dermed er grundlaget for den borgerlige regering ikke længere til stede.

Bestil det her. Læs online

Næste skridt i kampen må være en national strejke – en 24 timers generalstrejke - mod forringelserne af velfærden. Forringelserne berører også alle privatansatte arbejdere. Hvis de går med i strejken, vil protesterne også ramme erhvervslivet direkte. De forskellige strejkeledelser i kommunerne bør koordinere deres indsats, inklusiv koordinering af pres på toppen fagbevægelsen om at slutte op. Der bør indkaldes til en national strejkedag og appelleres til ansatte i resten af kommunerne i Danmark, samt alle arbejdspladser indenfor det private, om at gå med.

I sidste ende står valget mellem profitter til erhvervslivet eller velfærd. Ifølge de danske kapitalister skal vi hverken have efterløn, dagpenge, SU, sygeløn eller ordentlig velfærd i kommunerne. Dette til trods for at de vælter sig i profitter. De siger, at samfundet ikke har råd til velfærd – men svaret må være at samfundet ikke har råd til kapitalisterne. Den eneste måde på længere sigt at sikre velfærden er arbejderklassens demokratiske ledelse og kontrol med de 200 største virksomheder i samfundet. På den måde kunne de værdier, som det store flertal - arbejderklassen - producerer, også bruges demokratisk på at sikre velfærden.