Revolutionære Socialister har været i kontakt med Pouyan, et tidligere Wolt-bud, der har hjulpet med at kortlægge Danmarks måske mest prekære arbejdsforhold – arbejdsforhold der flere gange har fået budene på gaden i faglig aktion.
Wolt er en arbejdsplads, som lokker arbejdere til sig med løfter om mere fleksibilitet, selvstændighed og frihed. Men man skal ikke kradse særligt meget i overfladen, før virkeligheden stikker sit grimme ansigt frem. Den eneste frihed og fleksibilitet som Wolt opererer med, er deres egen frihed til at diktere løn- og arbejdsforhold ned til laveste fællesnævner.
Men hvis man spørger Wolt, så har de faktisk slet ingen ansatte. I stedet har de ”kurérpartnere”, og det er jo meget belejligt for Wolt, for så er der jo naturligvis heller ingen overenskomster, tillidsrepræsentanter eller fagforeninger. I stedet er der bare en masse ”selvstændige entreprenører”, der på belejlig vis får en løn og bruger firmaets arbejdstøj. Dette er én blandt mange af arbejdsgivernes finter til at splitte arbejderklassen og underminere dens faglige kamp.
Arbejdsforholdene ved Wolt er enhver arbejdsgivers drømmescenarie. Tidligere Wolt-bud Pouyan fortæller bl.a., hvordan arbejdsforholdene ligger meget langt under almindelige danske forhold, på grund af budenes manglende organisering. Der er ingen overenskomst og man kan som bud se frem til en nultimers-kontrakt uden sygedækning, uden feriedækning, uden tilstrækkelig forsikring og uden nogen former for garanteret indkomst. Hvis der ikke er nogen leveringer, så er der intet arbejde at tage og ingen løn at få.
I den forbindelse blev Wolt Workers Group oprettet i 2019 af blandt andre Pouyan. Siden da er den vokset stødt og har i dag ca. 1.000 medlemmer på dens Facebook-gruppe for bude. WWG’s første og mest presserende mål er anerkendelsen af budene som ansatte med dertilhørende ret til fagforening og overenskomst. Med andre ord: ganske almindelige arbejdsforhold. Potentialet for WWG er rigt, for ethvert bud beskriver de samme problemer, når man spørger dem.
Og det er i hvert fald ikke i lønnen, hvor buddene kan se deres gode liv som selvstændige. Først og fremmest er der ingen bund under lønnen. Hvis der ikke er nogle leveringer, er det bare ærgerligt, og en stor del af dagen kan bruges på bare at stå til rådighed uden at få løn for det. Hvis man så rent faktisk får en levering, beregnes lønnen akkordmæssigt og ud fra hvor lang leveringsruten er. Udregnet med korteste rute uagtet vejarbejde og lignende. Man starter i dag på 35 kr. og får et lille beløb ekstra pr. 250 meter. Men som Pouyan fortæller, er det sjældent, at ekstrabeløbet får nogen særlig betydning, for Wolts udbredelse har fået flere restauranter på appen, og dermed ligger de nu tættere på kunderne.
Friheden og titlen ”partner” som Wolt tilbyder sine bude, er intet andet end et røgslør for den barske virkelighed, at Wolt-budene arbejder til en alt for lav løn og samtidig er blevet pålagt en masse udgifter, som Wolt burde betale. Wolt-budene er fuldt ud klar over denne falske frihed. Pouyan opstiller det således:
»Prøv lige at forestille dig, at et bud på sin cykel der leverer mad og tjener 300-400 kr. på sin vagt, og så er vedkommende ”selvstændig”, og han skal sørge for sin egen forsikring, at cyklen er i stand, at der er tøj på kroppen, også selvom vedkommende tjener så lidt. […] Det er ikke et partnerskab; man har ikke noget valg ift. ens vilkår. Man skal bare underskrive.«
Ingen i arbejderklassen er ”partnere” med deres arbejdsgivere, vi er klassefæller med vores kollegaer. Vores løn og arbejdsvilkår trykkes hårdest, når vi er splittede. Budene skaber hver en krumme af værdi i Wolt, ligesom arbejderklassen gør i resten af samfundet. Budenes organiserede kræfter er det, der skal til for at få ordnede forhold ved Wolt. Lad Wolt og enhver anden arbejdsgiver mærke arbejderklassen styrke når vi står sammen.
