Klik på billedet ovenfor for at tegne abonnement på bladet Revolution
Vi har en verden at vinde!
Med den optimistiske salut slutter Det kommunistiske manifest. Den optimisme, der gennemsyrer Det kommunistiske manifest, er igen på sin plads.
Vores optimisme kan virke paradoksal, når man ser ud på verden, hvor krig, klimakatastrofe, inflation og sult skriger til himlen. Men samtidig med at verden er indhyllet i elendighedens tåger, skimtes et lys for enden af tunnellen: muligheden for at vælte dette rådne system er ikke længere en fjern drøm, men øges dag for dag. Fundamentet under det nuværende samfund ryster, og kimene til en socialistisk revolution er sået.
Kapitalismen er et sygt system, som er ved at fortæres af sine egne indre modsætninger. De voksende modsætninger udstiller systemets absurditet for flere og flere mennesker. Mange har nok glemt, at perioden op til pandemiens nedlukninger var præget af en omfattende bølge af sociale opstande. En bølge som corona satte en midlertidig stopper for. Men under overfladen er modsætningerne fortsat med at ophobes, og vreden ulmer. En vrede der vil komme til udtryk i den kommende periode. IMF (International Monetary Fond) advarede allerede før krigen i Ukraine om, at de stigende fødevarepriser kunne føre til “sociale opstande i udbredt omfang”. De stigende priser har kun fortsat deres himmelflugt.
Mens familier frygter for varmeregningen og risikerer at fryse eller endnu værre at måtte gå fra hus og hjem, skovler de største olieselskaber penge ind som aldrig før. Det største amerikanske olieselskab, Exxon, havde for eksempel i andet kvartal i år et overskud på 18 milliarder dollar (cirka 131 milliarder kroner).
Mens fattigdom og elendighed rammer den ene pol af samfundet, skovler den anden pol milliarder ind. Elon Musk er nu verdens rigeste mand med en formue på 219 milliarder dollars, cirka 1.475 milliarder danske kroner. Dette gør det lysende klart, at sult og fattigdom ikke skyldes mangel på ressourcer. Vi har ressourcerne til at sikre alle et godt liv – FN estimerer, at det vil koste 40 milliarder dollars, cirka en femtedel af Elon Musks formue, at gøre en ende på sult i verden. Problemet er, at vi lever i et kapitalistisk system, hvor profit går frem for alt andet.
Også herhjemme findes ressourcerne til at sikre alle et godt liv. Den rigeste dansker, Anders Holck Poulsen, blev sidste år 3 milliarder kr. rigere og har nu en formue på cirka 91,6 milliarder kroner. I årets første 6 måneder tjente Mærsk 113 milliarder kroner, hvilket er næsten lige så meget, som rederiet havde i overskud i hele 2021, et overskud de bare betaler sølle 4 procent af i skat. Sådan er billedet generelt – de rige er blevet rigere. Imens forventes det, at danskerne vil opleve det største fald i reallønnen siden 1950! Og meget tyder på, at det kan blive endnu større.
Politikerne opfører sig som om, at de lever på en anden planet. De har ingen forslag, der reelt tager fat på de massive udfordringer, som danske unge og arbejdere står overfor. De fortsætter, som om intet er hændt. Det gælder også venstrefløjen, der ikke kan se udover endnu 4 år med en socialdemokratisk regering. De har ingen reelle svar. For sådanne svar, der tilgodeser arbejdere og unges interesser, rækker uundgåeligt ud over systemets rammer. Og der vil de for alt i verden ikke bevæge sig hen.
De begræder modsætningerne og forsøger at udviske dem. Og modsætningerne er da også udtryk for et forfærdeligt spild og uudnyttet potentiale. Men de peger samtidig hen mod et opgør med dette system. Hvad venstrefløjen i virkeligheden begræder er, at kapitalismen afslører sit virkelige grimme ansigt.
Det kan ikke undre, at politikerleden vokser. Under overfladen sker der massive skift: Kapitalismens modsætninger sætter sig i bevidstheden – det bliver mere og mere tydeligt, at vi har ressourcerne til at løse verdens problemer, men det går den stik modsatte vej – og at politikerne intet gør. Det skift i bevidstheden er svært at måle og veje i statistikker, men vi kan se det, når vreden og frustrationerne kommer op til overfladen, som i den strejkebølge der lige nu rammer Storbritannien, der tidligere var et af de mest stabile kapitalistiske lande.
Vi har ressourcerne til at skabe et paradis på jord. Arbejdere og unge leder efter svar og en vej ud. Men de svar finder de intet sted i det etablerede politiske system. Vi har en verden at vinde. Men den kan ikke vindes inden for dette systems rammer, og den kan ikke vindes gennem de etablerede politiske kanaler. Det kræver en revolutionær kamp for at vælte dette rådne samfund. Det kræver at vi organiserer os og kæmper.
