Udtalelse fra Lucha de Clases, IMT’s sektion i Venezuela, marxistisk strømning indenfor PSUV – Venezuelas forenede socialistparti.

Det vi har set i de seneste dage, er et statskup i udvikling, som præsident Nicolás Maduro korrekt har påpeget. Det er ikke fredelige protester fra almindelige mennesker, der mener, at der har været valgsvindel, men derimod en orkestreret kampagne for at smadre den bolivariske regering og revolutionen. Hvordan bekæmper vi det?

I denne sammensværgelse er de privatejede medier, USA, OAS, den spanske PP-regering og det venezuelanske oligarki (kapitalister, bankejere og godsejere) involveret. Vi har set en koordineret kampagne af angreb imod alle revolutionens symboler og landvindinger: CDI’erne (lægeklinikker), Mercal, PDVAL, statslige og regionale medier, olieselskabet PDVSA, valginstituttet CNE, partikontorer for PSUV og også funktionærer og bolivariske lederes privatboliger.

Siden afslutningen på Maduros kampagne i Caracas har vi ydermere set en ny faktor; tilstedeværelsen af politiske lejemordere, i mange tilfælde motorcykel-bander, der har ageret snigskytter imod revolutionære aktivister. Otte aktive i den chavistiske bevægelse blev dræbt natten til mandag den 15. april. Mordene fandt sted forskellige steder i landet, hvor disse aktivister forsvarede revolutionens lokaler og bygninger.

Kampagnen består af offentlige udtalelser fra oppositionens leder – som altid får stor medieomtale – kombineret med internationalt pres, gade-protester, systematisk organiserede voldelige hændelser, strømafbrydelser, fødevaremangel, økonomisk sabotage, trusler om arbejdsgiver-lockout, osv. Alt sammen produkt af en kynisk beregning, hvor formålet er at skabe en situation med nervøsitet og gøre regeringen ude af stand til at regere, således at man kan få dele af statsapparatet til at intervenere imod den lovlige regering.

Hvordan svarer vi på denne sammensværgelse?

Den eneste måde hvorpå man kan svare på denne slags trusler er, som al hidtidig erfaring viser, igennem revolutionær mobilisering. Borgerskabet har korrekt forstået, at klassekampen i sidste ende ikke løses igennem den borgerlige legalitets juridiske processer, men derimod igennem en åben konfrontation. Vi bør nå til samme konklusion. Dette betyder ikke, at vi lader os provokere, men derimod at vi bevidst og organiseret mobiliserer det revolutionære folk og arbejderklassen. Det er, hvad der i de seneste dage er begyndt at ske i slumkvartererne, når revolutionære aktivister har forsvaret VTV (den statslige TV-kanal), generobret regionale CNE kontorer, forsvaret CDI-læge-klinikkerne, osv. Det er nødvendigt at give denne spontane bevægelse en organiseret og koordineret karakter.

I hvert slumkvarter og enhver fabrik må der skabes komitéer imod kuppet, som organiserer den revolutionære orden, selvforsvarsgrupper, der kan forsvare pladser og bygninger. Disse komitéer bør bestå af alle revolutionære elementer; fagforeninger, arbejderråd, lokalmedier, kommunalråd, socialistiske kommuner, osv.
Borgerskabet truer med en national lockout. Arbejderne på POLAR har allerede afsløret, at der eksisterede skjulte containere fyldt med mad – et forsøg på at skabe kunstig fødevaremangel i landet. Guvernøren i delstaten Mérida, Vielma Mora, forklarede, at bønderne saboterede distributionen af mælk og kød. Svaret på den slags sabotage kan kun være arbejderkontrol.

Hvis der er en arbejdsgiver-lockout, eller enhver anden form for sabotage af økonomien, må vi genfremsætte sloganet fra 2002. Som kammerat Blanca Echout (medlem af nationalforsamlingen) korrekt sagde: “En lukket fabrik er en besat fabrik!”. Og dertil bør vi tilføje “eksproprieret fabrik”.

På alle fabrikker, virksomheder og institutioner må der organiseres store arbejderforsamlinger, for at diskutere situationen og skabe komitéer for arbejderkontrol og opretholdelse af revolutionær orden. Disse komitéer bør stå til regnskab for alt, hvad de gør overfor den revolutionære forsamling og også imod bureaukrater og infiltrerede elementer i virksomheder og statsinstitutionerne.

Ved første tegn på sabotage af økonomien bør regeringen ekspropriere de pågældende virksomheder og sætte dem under arbejderkontrol. De trusler, som kammerat Maduro kom med imod Repsol og de spanske virksomheder i Venezuela, gælder også for det “nationale” borgerskab.

Strømafbrydelserne må besvares med arbejderkontrol nedefra. Det kan ikke være rigtigt, at der er funktionærer, infiltreret i disse institutioner, som saboterer elektriciteten i de afgørende øjeblikke. Det er korrekt af regeringen at erklære, at elektriciteten er i nationens højeste interesse, men der er intet, der kan erstatte den rolle, som elektricitetsarbejderne må spille, da det er dem, der kender selskabet og i månedsvis har påpeget, at der foregår sabotage. Imod strømafbrydelserne – arbejderkontrol og opgør med sabotørerne!

Stillet overfor den imperialistiske indblanding er det nødvendigt at smide de implicerede ambassadører ud og ekspropriere de multinationale selskaber fra de pågældende lande. Venezuela må forlange respekt! De to ovenfor nævnte midler må kombineres med et internationalistisk opråb til folkeslag og arbejdere i hele verden om at aktiv mobilisering til støtte for den bolivariske revolution og imod ethvert forsøg på udenlandsk aggression.

Oligarkiet er ikke stærkt i gaderne. I de seneste måneder har det revolutionære folk gang på gang demonstreret dette. Men vi må ikke give det en mulighed for at organisere sig. Capriles er nu trådt et skridt tilbage og har aflyst demonstrationen op til CNE, men det er vigtigt, at det revolutionære folk viser sin styrke i gaderne. Det er ikke nok at holde koncerter for fred. Vi revolutionære går ind for fred, men først må oligarkiet afvæbnes. En revolutionær demonstration er nødvendigt for at vise borgerskabet, hvem de er oppe imod.

Nu er vi alle Chávez, vi skal ikke vente på besked oppefra, men derimod aktivere os fra neden, i enhver fabrik, enhver skole, ethvert slumkvarter. Komitéerne imod kuppet må koordineres mellem demokratisk valgte repræsentanter, med retten til at deres mandat kan trækkes tilbage, hvis ikke de følger flertallets beslutninger.
Stillet overfor de politiske lejemorderes handlinger må komitéerne imod kuppet anskaffe sig de nødvendige midler til at forsvare sig imod disse angreb og der må udvikles folkelige efterretningsnetværk, som kan angive de skyldige.

Oligarkiet og imperialismen arbejder for at vinde hærens øverste led over til deres kupplaner. Det revolutionære folk må svare imod denne kampagne med et politisk koordineret arbejde indenfor hæren og militserne. Der må etableres forbindelser imellem de revolutionære aktivister og de menige soldater og de af officererne, som har udvist reel revolutionær loyalitet. På alle kaserner må der oprettes soldaterråd for at udøve revolutionær vagttjeneste. En bolivarisk og socialistisk hær kan kun garanteres med et revolutionært politisk arbejde indenfor hæren.

Kampen imod kupmagerne er først og fremmest en politisk kamp. De dele af folket og middelklassen, som er blevet vundet over til kontra-revolutionen, skal vindes tilbage af revolutionen. Det kan kun gøres ved at løse de mest presserende problemer, herunder fødevaremanglen, kriminaliteten og inflationen. Alle disse problemer er i sidste ende et produkt af eksistensen af den kapitalistiske økonomi og det bureaukratiske kapitalistiske statsapparat.

Som kammerat Maduro sagde, så kommer der ingen pagt med borgerskabet, men derimod en radikalisering af revolutionen. Dette kan kun ske, hvis produktionsmidlerne eksproprieres, hvis bankerne og de store godsejendomme på landet eksproprieres, da det er her oligarkiets magt hviler. Alt dette må sættes under arbejderklassens demokratiske kontrol. Derudover må det gamle borgerlige statsapparat afskaffes og erstattes af en ny revolutionær institution, baseret på arbejder- og kommunalråd, hvor det er folket, der bestemmer.

• Hård hånd imod kupmagerne!
• Revolutionær mobilisering imod oligarkiets offensiv!
• Indfør arbejderkontrol for at stoppe strømafbrydelserne!
• En lukket fabrik er en besat fabrik!
• Opret komitéer imod kuppet i alle slumkvarterer og på alle fabrikker!
• Opret soldaterkomitéer på kasernerne!
• Imod imperialistisk intervention, for en internationalistisk appel!
• Ingen pagt med borgerskabet – radikalisér revolutionen!
• Ekspropriér oligarkiet for at planlægge økonomien!