Siden Velkommen til frontlinjen udkom i slutningen af september, har mange med berettiget væmmelse set DR-dokumentaren, som på indlevende vis skildrer de sidste 30 års dansk krigsførelse på Balkan, i Afghanistan og i Irak. I modsætning til alt andet, de danske medier producerer, som maler et ukritisk glansbillede af dansk imperialisme, præsenterer dokumentaren et hudløst ærligt billede af dansk krigsførelse.
Af medierne, politikerne og på uddannelserne bliver vi fortalt, at Danmark forsvarer frihed og demokrati. Når Danmark går i krig, er det angiveligt for at skabe fred og for at sprede vores vestlige, særligt humanistiske værdier. Velkommen til frontlinjen punkterer denne myte ved at udstille, hvordan politikerne gang på gang har løjet for os for at legitimere dansk deltagelse i den ene imperialistiske krig efter den anden.
Virkeligheden er, at Danmark er et lille, men særdeles krigslystent imperialistisk land. For at forsvare dansk kapitalismes interesser følger politikerne trofast i hælene på den mest reaktionære magt i verden, USA. Få gange har dette fået så grusomt et udtryk som i Irak-krigen.
Dokumentaren skildrer, hvordan politikere som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gentagne gange løj for den danske befolkning og vildledte offentligheden for at retfærdiggøre dansk krigsdeltagelse i NATO’s invasion af Irak. Efter NATO havde besat Irak, dækkede politikerne over konsekvenserne af NATO’s brutale besættelse af landet — en besættelse, der kostede over en million irakere livet.
Velkommen til frontlinjen udstiller den barbariske død og ødelæggelse, dansk krigsførelse har resulteret i, samt mange af de blodige løgne, etablissementet har fortalt for at legitimere NATO’s krige. Men når det kommer til at forklare, hvorfor invasionerne af Irak og Afghanistan endte som katastrofale blodbade, kan DR kun gentage racistiske fordomme.
Vi bliver fortalt, at NATO’s planer om at skabe et demokratisk paradis i Mellemøsten blev forpurret, fordi de irakiske og afghanske folk simpelthen ikke var interesserede i demokrati. Dette er blot endnu en omgang ulækker racisme fra det danske etablissement. Hvad DR ikke tager med i deres historier er, at ingen af NATO’s krige nogensinde er blevet indledt for at sprede demokrati, fred eller menneskerettigheder.
Sandheden er derimod, at det danske borgerskab og dets allierede starter krige med ét formål: at forsvare kapitalistklassens økonomiske og politiske interesser med krudt og kugler. Danmarks blodige bidrag til Irak- og Afghanistan-krigene var skruppelløst forsvar for imperialismen, intet mere.
I dag er den danske herskende klasse nogle af de ivrigste krigsmagere i både Ukraine og Mellemøsten. Men flere og flere ser gennem politikernes fraser om “Ukraines suverænitet” og “Israels ret til at forsvare sig”. Det er blot endnu en omgang røgslør, politikerne gemmer sig bag, mens de bidrager til at dræbe hundredtusindvis i imperialistiske krige.
Vi må af Velkommen til frontlinjen drage den konklusion, som DR ikke ønsker: Hele etablissementet har forsøgt at føre os bag lyset i den ene krig efter den anden. Hvorfor skulle de pludselig begynde at tale sandt nu?
