Donald Trumps trussel om at overtage Grønland er eskaleret i forhold til for et år siden, da han netop var svoret ind som præsident. Han har truet med told, at bruge militær magt og alt muligt andet. Det er stadig usikkert, hvor det hele ender, men det har sat den danske regering under et enormt pres og samtidig chokeret rigtig mange herhjemme.

Lørdag den 17. januar blev gaderne i Grønland og Danmark fyldt med demonstranter, der ville vise “sammenhold og støtte til Grønland”. Der hersker en udbredt vrede i Danmark og Grønland over Trumps opførsel. Blandt danske arbejdere og unge eksisterer der et ægte ønske om at støtte og vise solidaritet med grønlænderne. Men hvordan bekæmper vi faktisk truslerne fra Trump og kæmper for ægte frihed for grønlænderne?

Det svar, der umiddelbart kan virke mest logisk, er at sende tropper til Grønland. Det er også det, som Enhedslisten og Pelle Dragsted har krævet: 

“Det skal ikke være sådan, at man bare kan lande med en helikopter i Nuuk og plante det amerikanske flag. Vi er nødt til at gøre det klart, at det vil blive en væbnet konflikt, hvis amerikanerne går den vej.” 

Ifølge Dragsted handler det om “et muligt angreb på vores eget rigsfællesskab. Det handler om forsvaret for grønlændernes ret til selv at bestemme over deres egen skæbne.” Men er det virkelig vejen til at sikre at grønlænderne kan bestemme over deres egen skæbne?

Det kan virke tiltrækkende for alle, der står og gerne vil gøre noget for at hjælpe grønlænderne over for den overvældende amerikanske trussel her og nu. Men der er flere problemer med denne såkaldte løsning fra Enhedslisten og Dragsted. 

En militær løsning?

For det første er det åbenlyst, at Danmark ikke kan vinde i en militær konflikt med USA. Det anerkender Pelle Dragsted da også, og som han selv formulerer det, så “vil [det] formentlig være hurtigt afgjort.” På det opfølgende spørgsmål “Betyder det så, at man ofrer danske soldater i et slag, man ved er tabt på forhånd?” lyder svaret fra Dragsted: “Når man har et forsvar, så er det jo for at bruge det, og når man melder sig til Forsvaret, så er det selvfølgelig også en kendt risiko, at man skal i krig”. 

Det vil altså sige, at Dragsted taler for at sende danske soldater i en fuldstændig meningsløs død. Det vil ene og alene være symbolsk for at hæve “prisen” for en amerikansk invasion. Det bliver ikke ændret af det faktum, at flere EU-lande har sendt tropper til Grønland de seneste uger, da antallet og mængden har været forsvindende lille. 

Men selv hvis der blev sendt så mange europæiske tropper til Grønland, at de reelt kunne udfordre USA, hvad ville det så betyde? Det ville svare til at risikere starten på en krig mellem USA og Europa, altså svarende til at starte og udkæmpe tredje verdenskrig på grønlandsk jord. Et scenarie der vil være så horribelt, at det ikke kan anses for at være en “løsning”, hverken for det grønlandske folk eller nogen som helst andre. 

Danmark som garant for selvstændighed?

For det andet, er spørgsmålet: Hvad er det, som danske tropper sendes til Grønland for at forsvare? Dragsted siger, at de skal til Grønland for at forsvare “grønlændernes ret til selv at bestemme over deres egen skæbne”. Men det bygger på en præmis om, at de danske magthaveres interesse er at forsvare grønlændernes ret til at “bestemme over sin egen skæbne”. Hvis vi ser på de sidste 300 års historie, så må vi sige, at det ikke er det, de danske magthavere har vist. Tværtimod. Danmark har opført sig som en brutal koloniherre i Grønland og behandler stadig Grønland som en dansk koloni. 

Det er først nu, over for truslen fra USA, at de danske politikere begynder at undskylde for dele af Danmarks forbrydelser, at tale om Grønlands selvstændighed og faktisk at interessere sig for landet. Hvis de virkelig mente, at de kæmpede for Grønlands ret til selvstændighed, kunne de jo give Grønland lov til at føre deres egen udenrigspolitik og tale i egen ret og med hvem end de ønsker. 

Sådan er det ikke nu, hvilket hele den nuværende krise tydeligt har vist. Men det stikker dybere end den nuværende situation, for det er indskrevet i Grundloven, at Grønlands udenrigspolitik føres af Danmark. Det er årsagen til, at de danske politikere har gjort det meget klart, at de grønlandske politikere, under ingen omstændigheder, kan tale med amerikanerne uden dansk tilstedeværelse. 

Den danske herskende klasse og deres politikere “forsvarer” ikke Grønland mod Trump, fordi de har en intention om at give Grønland reel selvstændighed. De sætter sig op imod Trump for at forsvare deres egne interesser. For ejerskabet af Grønland har givet Danmark en plads ved bordet på den verdenspolitiske scene, som er helt uhørt, når man ser på, hvor lille og svagt et land Danmark faktisk er. Indtil for nylig gav det Danmark en særlig forbindelse til USA. Den plads har de danske magthavere på ingen måde lyst til at opgive. Vejen til grønlandsk selvstændighed går derfor ikke gennem støtte til den danske herskende klasse.

Hvad ville der ske, hvis Danmark, rent hypotetisk, vandt en militær konflikt mod USA? Det ville betyde, at dansk dominans over Grønland fortsatte og faktisk blev styrket, nu med langt flere danske militærstyrker stationeret i Grønland. Det ville styrke de danske magthaveres argument, som de allerede nu bruger mod kravet om grønlandsk selvstændighed: “I kan slet ikke klare jer selv. I vil øjeblikkeligt blive overtaget af USA – hvis ikke af Kina eller Rusland. I har brug for Danmark”. En dansk militær sejr ville ikke betyde grønlandsk selvstændighed og frihed for grønlænderne, men en fortsættelse og styrkelse af den danske kolonialisme, der netop har ført til et ønske, blandt mange grønlændere, om selvstændighed. 

Danmark i front mod amerikansk imperialisme?

Det fører os til det tredje problem med Enhedslistens “løsning”: illusionen om at den danske herskende klasse er interesseret i at bekæmpe amerikansk imperialisme. Amerikansk imperialisme er ikke et fænomen, som Trump har skabt. Forskellen fra tidligere er, at amerikansk imperialisme i dag er i relativ tilbagegang; USA kan ikke længere være “verdens politimand”, men koncentrerer sig om den vestlige halvkugle for at styrke sig selv imod sine voksende rivaler, især Kina. Derudover er forskellen, at Trump, modsat de fleste politikere, på sin egen besynderlige måde siger tingene mere ærligt, og som de faktisk er. Derfor afslører han de virkelige interesser bag amerikansk imperialisme. 

Det er først nu, i det øjeblik hvor Trump truer danske interesser, at de danske magthavere rejser en kritik af amerikanerne. De sidste mange årtier har skiftende danske regeringer fulgt amerikansk imperialisme i tykt og tyndt, bl.a. i Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen og Ukraine. Først nu rejser de en kritik af deres angreb på national suverænitet og råber op om forsvar for den regelbaserede verdensorden. Det var ikke noget, der bekymrede dem, da de fulgte USA ind i bl.a. Afghanistan og Irak, to suveræne nationer, eller som fik dem til at trække støtten til Netanyahus folkemord i Gaza eller til at fordømme USA’s kidnapning af Nicolas Maduro – statsoverhovedet for en suveræn nation.

Vi er ikke imod Trumps trusler om at overtage Grønland, fordi han ikke overholder den såkaldte regelbaserede verdensorden, eller fordi det er et angreb på en allieret, men fordi det er et udtryk for imperialistisk aggression, der udelukkende tjener den herskende klasse i USA. Selv nu, hvor USA direkte truer med at tage dansk territorium, viser den danske herskende klasse, at de basalt set har brug for USA, og de fortsætter med at købe amerikanske våbensystemer, lader amerikanerne oprette baser på dansk jord og lader sig forblive afhængig af al avanceret teknologi, som er på amerikanske hænder. De danske kapitalister og politikere bekæmper ikke Trump eller amerikansk imperialisme. De bekæmper kun hans plan om at tage Grønland fra dem og dermed svække deres egne imperialistiske interesser. 

National samling

Den danske regering, der før denne krise var historisk upopulær, forsøger at bruge Trumps trusler til at samle danskerne bag nationen, og ikke mindst at presse grønlænderne ind bag Danmark. Den opgave hjælper Enhedslisten dem med. Pelle Dragsted har pakket al kritik af Danmark væk og fremhæver, ligesom alle de andre politikere, Danmark som Grønlands redning: “Flot og vigtigt pressemøde fra formanden for Naalakkersuisut og Statsministeren. Vi står sammen i rigsfællesskabet. Grønland er ikke til salg.” 

Som modsvar mod amerikansk imperialisme ender Enhedslisten i et forsvar af dansk imperialisme i stedet. Enhedslisten påstår, at de kæmper for Grønlands selvstændighed, men Dragsted nævner igen og igen nødvendigheden af at forsvare Rigsfællesskabet, der specifikt er det organiserede udtryk for dansk imperialismes koloniale overherredømme over Grønland. 

Danmark er en lille nation, der bliver klemt i konflikten mellem de store imperialistiske magter på verdensplan, som har en interesse i Grønland. Men det betyder ikke, at den danske herskende klasse er progressiv, eller at de ikke har deres egne imperialistiske interesser, som de forfølger, ikke mindst i Grønland. 

Det er åbenlyst for alle, også for Enhedslisten, at Danmark alene ikke kan stå op imod USA i en konflikt. Løsningen for Pelle Dragsted er at inddrage Europa som et progressiv modstykke til USA. I Debatten på DR sagde han: “Det her handler om et angreb på Europa, fordi Europa er den sidste bastion i verden, for en international retsorden, der betyder, at det ikke er den stærkeste i urskoven, der bestemmer.” I et opslag på Facebook, dagen efter det famøse møde i Washington mellem Vivian Motzfeldt, Lars Løkke, J.D. Vance og Marco Rubio, beskrev Pelle Dragsted, hvor rørt han var: “En række nordiske og europæiske lande meddelte i går at de ville stille tropper til rådighed i Grønland til en arktisk øvelse under dansk kommando.” 

Vi må slå det klart og tydeligt fast: Europæisk imperialisme er ikke ét gran mere progressivt end amerikansk imperialisme. Den er blot mere svag og har været det i mange år.

Der findes utallige eksempler på, hvordan de europæiske magter igennem historien har udplyndret lande, slagtet befolkninger og dikteret regeringer i Asien, Sydamerika og Afrika. Men dette er ikke noget, der kun hører fortiden til.

Ovenfor er der allerede nævnt de krige, som mange europæiske magter har hjulpet USA med at udkæmpe. Et andet nyligt og utilsløret eksempel på europæisk imperialisme var i 2024, hvor Frankrig slog en massebevægelse blandt kanak-folket i Ny Kaledonien ned. 

De indfødte har længe kæmpet for selvstændighed og flere politiske rettigheder i Ny Kaledonien, som stadig er en fransk koloni. I maj 2024 brød en spontan massebevægelse ud i landet. Frankrig svarede igen ved at indsætte militær og politistyrker fra Frankrig, der brutalt undertrykte demonstranterne med 14 dødsfald og flere tusinder sårede som resultat.

Et forsvar for dansk og europæisk imperialisme er ikke et forsvar for en verden, “hvor det ikke bare er jungleloven og den stærkes ret, der regerer”. Det er et forsvar for, at dansk og europæiske kapitalistiske interesser skal vinde over amerikansk imperialisme. Det er et forsøg på at binde den grønlandske, danske og europæiske arbejderklasse til vores egne nationale herskende klasser. Det hjælper vores magthavere i at samle nationen bag sig og svækker kampen for et frit Grønland, fordi det svækker kampen mod imperialismen i alle dens varianter. 

Hvad er vejen til grønlandsk selvstændighed?

Enhedslistens forslag om at sende tropper til Grønland virker tillokkende, fordi det umiddelbart ligner den eneste realistiske løsning nu og her. Problemet er, at det hverken er en løsning eller realistisk. 

Der er ikke en “nem” eller hurtig vej til frihed for grønlænderne. I den nuværende situation med øgede spændinger mellem de imperialistiske stormagter – USA’s relative tilbagegang og et totalt forkrøblet Europa, og på den anden side Ruslands og især Kinas fremkomst – så bliver små nationer fanget som lus mellem to negle. Dette er ikke Donald Trumps opfindelse, men realiteten i den kapitalistiske verden, som vi lever i. Hvis Grønland skal blive virkelig frit, kræver det, at imperialismen bliver smidt på porten; det vil sige, at det kapitalistiske system bliver rykket op med rode.

De danske arbejdere har ingen interesse i at undertrykke grønlænderne, som den store solidaritet med Grønland lige nu udtrykker. Som kommunister er det vores opgave at kanalisere den solidaritet ind i en kamp mod imperialismen som helhed, og det gør vi ved at starte med vores egne magthavere, i stedet for at styrke dem, som Enhedslisten gør.

Vi kæmper for, at arbejderklassen tager magten i Danmark og smider kapitalisterne og deres rådne imperialistiske politik på porten. På den baggrund vil vi sammen med grønlænderne rette en virkelig appel til de amerikanske arbejdere om solidaritet. 

Allerede nu viser meningsmålinger i USA, at der er massiv modstand mod, at amerikansk imperialisme skal tage Grønland. Men skal amerikansk imperialisme stoppes, kræver det et alternativ. Lige nu peger Trump og hans regering på det uretfærdige i, at Danmark skal eje Grønland, mens USA betaler for sikkerheden, ligesom han har peget på det uretfærdige i, at USA har betalt for en stor del af Europas sikkerhed. Han har udpeget det som grunden til, at der har været råd til bedre velfærd i Europa end i USA. Det er ikke fordi, at Trump har nogen intention om at give amerikanerne bedre velfærd, men det kan vinde en vis genklang blandt de amerikanske arbejdere. 

Men en appel til de amerikanske arbejdere om at støtte Grønlands frihed har langt større effekt, hvis den kommer fra en position, der viser alternativet til en verden domineret af imperialismen og ikke fra en position, der forsvarer dansk og europæisk imperialisme, som modsætningen til amerikansk imperialisme. Det vil sige fra en klasseposition. De grønlandske, danske og amerikanske arbejdere har præcis de samme interesser: en verden, hvor det ikke er profit og konkurrence, der styrer, men hvor verdens ressourcer bruges til at gøre livet bedre for det store flertal. Hvor det ikke er økonomiske interesser, der dominerer, og som fører til krig og undertrykkelse. Det vil sige, at de har en interesse i at kæmpe for en socialistisk verden. Vi kan lave verden om, hvis vi organiserer os i kampen for en socialistisk revolution. Det er den eneste vej til, at alle kan leve i ægte frihed.