“Det er ikke nogen tilfældighed, at den ledende klike i Washington alle er oliemænd og -kvinder. George W. Bush er søn af oliemagnaten George Bush Senior, han startede olie-selskabet Arbusto, og han er tillige tidligere aktieejer i Spectrum 7 Energy, et andet olieselskab, og tidligere leder for Harken Oil and Gas. Hans vicepræsident Dick Cheney er tidligere bestyrelsesmedlem i Halliburton Industries og er involveret i Unocal, Exxon, Shell og Chevron ? dette er nærmest en telefonbog over store olieselskaber. Og lad os nu ikke glemme Condoleeza Rice. Hun er tidligere leder af Chevron Oil og Caspian Oil. Hun er så intimt forbundet med olieindustrien, at en olietanker er opkaldt efter hende. Denne tætte forbindelse med de store olieselskaber spiller uden tvivl en meget vigtig rolle i disse menneskers overvejelser”. – Fra marxisternes Internationale Manifest mod krigen i Irak.
Mange spørger sig selv, hvad pokker der driver USA i deres aggressive udenrigs/krigspolitik. USA er verdenshistoriens største og mest grådige imperialistiske magt, og den politik, som landets regering fører, går dybest set ud på at bevare denne position, så de amerikanske imperialister fortsat kan få opfyldt deres interesser rundt omkring i verden. Derfor har USA brug for at sikre sig kontrol både militært, strategisk og økonomisk, og at sikre, at ingen folk i verden får sjove idéer, der kunne gå hen og true deres position. Derfor må de sørge for at slå hårdt ned på lande, der vover at trodse det, de ønsker. I hele dette spil har de direkte økonomiske interesser en enorm rolle, især hvad angår den moderne industris livsblod, olien.
Generelt kan man sige, at kapitalistiske stater bl.a. har den opgave at sørge for markeder og råstoffer til deres hjemlige kapitalister. Det giver sig f.eks. udtryk i krige, der for mange mennesker er helt uforståelige, eller støtte til udemokratiske kup rundt omkring. I 70’erne så vi f.eks., hvordan USA førte Pinochet til magten i Chile, mod at han åbnede kobberminerne for den amerikanske imperialisme.
I dag har oliespørgsmålet utrolig stor betydning. Når oliepriserne stiger, hidser det USA godt og grundigt op, da de amerikanske kapitalister har et ufatteligt forbrug af olie.
Når priserne på råstoffer stiger (f.eks. olie), stiger produktionsomkostningerne for kapitalisterne, og det betyder, at de ikke kan tjene så mange penge som før ? derfor er det af stor betydning for en mand som George Bush, der er købt og betalt af amerikanske kapitalister, at olieprisen ligger lavt.
Men ind i mellem forløber alt ikke efter George Bush’s hoved, det er f.eks. hvad der er sket i Venezuela.
Venezuela ? indehaver af verdens 3. største oliereserver
Venezuela, som er medlem af OPEC (de olieproducerende landes sammenslutning), gennemførte en nationalisering af olieindustrien i Venezuela. Dette skulle komme de fattige i landet til gode, men det betød også, at der ikke længere var udenlandske investorer, der kunne suge billig olie op af jorden i Venezuela ? olieproduktionen var nu forbeholdt staten.
I forlængelse af præsident Chavez’s nationaliseringspolitik har han også rejst verden rundt til de andre OPEC-lande for at få dem med på den ide at nedsætte olieproduktionen, så oliepriserne på verdensmarkedet kunne stige. Det var de andre lande straks med på, det var jo til gavn for dem selv.
I Venezuela har borgerskabet, støttet af USA, prøvet at vælte præsidenten med alle midler. Det er dog endnu ikke lykkedes, men det, der ligger bag, er, at Venezuelas borgerskab er godt sure på Chavez, fordi han har nationaliseret oliesektoren, samt lavet andre regler, der skader de store virksomheder og de rige i Venezuela. USA er dybt interesseret i at få en amerikansk-loyal regering til magten i Venezuela, pga. at landet er indehaver af verdens 3.største oliereserver.
Irak ? indehaver af verdens 2. største oliereserver
I Irak farer USA også frem. I “demokratiets” og “frihedens” navn, har de indledt en blodig krig mod Irak angiveligt for at få ram på Saddam Hussein. Mange mennesker er imod denne krig og undrer sig over, hvorfor USA vil angribe Irak.
Nok er Hussein ikke særlig flink, en ond diktator og alt mulig. Men der er massevis af onde diktatorer i denne verden, så noget andet må stikke under.
Er det masseødelæggelsesvåben? Der er ingen tvivl om, at masseødelæggelsesvåben er skidt, men at det skulle være grunden til, at USA skulle angribe, virker for det første usandsynligt og for det andet temmelig dobbeltmoralsk. Om Irak i det hele taget har masseødelæggelsesvåben, er der stadig tvivl om. Hvis det var her hunden lå begravet, hvorfor går USA så ikke i krig mod Nordkorea? Her ved man da, at de har atomvåben. Sagen er den, at Nordkorea ikke har nogen olie ? det ville være en spildt investering at bruge tid og penge, udelukkende på “demokrati”.
Noget andet må stikke under.
Er det olien? Absolut spiller olien en kæmpe rolle for USA i spørgsmålet om Irak. Irak, der er indehaver af verdens 2. største oliereserver, er udover at være et kæmpe oliereservat, også en god militærstrategisk placering for en amerikansk-loyal regering i Mellemøsten.
Saudi Arabien ? indehaver af verdens største oliereserver
Når USA står frem og fortæller, at de vil i krig mod Irak for at indføre “demokrati” og “frihed”, virker det mildest talt lidt underligt, at de ikke har nogen problemer med at støtte Saudi Arabien. Saudi Arabien er ellers utrolig berygtet for dets hemmelige politi og torturbødler. Brud på adskillige menneskerettigheder fik for et par år siden Amnesty International til at køre et helt års kampagne, med fokus på regeringen i Saudi Arabien.
USA har dog ikke tænkt sig at gøre det helt store ved Saudi Arabien. Diktatur er i orden, så længe det bare levere varen (olien) og er loyal over for USA? Hvor længe det varer er så et andet spørgsmål. Ligesom andre arabiske lande påvirkes Saudi Arabien også enormt af nedslagtningen i Irak, og den herskende elite er ikke just stabil. Usikkerheden mht. det saudiske styres fremtid er en anden væsentlig grund til, at de amerikanske imperialister ønsker et styre, de kan kontrollere, i Irak.