I den nyligt indgåede finanslov følger politikken desværre den generelle tendens i finansloven også på uddannelsesområdet; borgerlig politik med et tyndt lag af rødt indpakningspapir.
Ny regering men samme finanslov
Den nye regering brugte den borgerlige finanslov som udgangspunkt for forhandlingerne. Så hvis man forventede, at den nye regering, som lovet før valget, ville føre en mærkbar anderledes politik end den afgåede borgerlige regering, så skulle man tro, at de under de ophedede forhandlinger har glemt at ændre på en række områder af finansloven. Det gælder f.eks. den tidligere regerings genopretningspakke, som blev vedtaget i maj 2010, hvis konsekvenser for universiteterne, får lov at stå. ”Til næste år må landets universiteter drive forskning og undervisning for 600 mio. kroner mindre end i år”, skriver avisen.dk på baggrund af beregninger foretaget af Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd.
Tal krig
Samtidigt skærer regeringen også gennemsnitligt 1.600 kr. per studerende i universiteternes taxameterordning. Taxameterordningen, indført af den borgerlige regering, giver universiteterne penge efter hvor mange elever, som består deres eksamener. Da der i forvejen er mangel på økonomiske midler, har ordningen ført til, at uddannelserne ligger større vægt på, at eleverne er klædt på til at bestå eksamen, end at de får den bedste uddannelse.
Den nye regering, som førhen støttede elevbevægelsens kritik af nedskæringer, ligger nu i en heftig talkrig om, hvor meget der reelt skal skæres. På den nye finanslov er det ærligt talt svært at se, hvad som præcist er nedskæringer og det virker desværre som om, at den nye regering prøver at kamuflere nedskæringer med smarte ord – en metode stjålet fra den borgerlige regering. Men en ting slår minister Morten Østergaard (R) fast: ”Det, jeg erkender, er at de administrative besparelser på universiteterne, som skulle laves som følge af VKO-flertallets genopretningsplan, bliver gennemført.” som han udtalte til Newspaq.
Efter mange års ”administrative” besparelser, er universiteterne nu så pressede, at det er undervisningen og forholdende, som vil blive ramt. De bebudede besparelser gennemføres selvom, at regering selv regner med, at antallet af studerende øges med 2.700 i 2012.
Kvaliteten falder
Det lidt misvisende navn genopretningspakken gør som på andre områder ikke sit navn meget ære på uddannelsesområdet. Langt fra at genoprette uddannelsernes faglige niveau eller et anstændigt undervisningsmiljø forstærker den kun uddannelsernes utilstrækkelighed. Om uddannelsernes kvalitet skriver Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang:
”Tag bare seneste opgørelse fra det Akkrediteringsråd, som er nedsat af ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, som har til opgave at tjekke universitetsuddannelsernes kvalitet. Mere end hver fjerde uddannelse, som Akkrediteringsrådet har undersøgt, lever ikke op til rådets krav. 38 af i alt 132 universitetsuddannelser har i løbet af det sidste år fået en betinget godkendelse til at fortsætte uddannelsen af studerende.” og fortsætter ” Betinget godkendelse betyder, at uddannelserne får et til to år til at rette op på problemerne. Ellers bliver de lukket.”
For lidt undervisning – for dårlige forhold
Det faglige niveau og kvaliteten på uddannelserne har i længere tid været dalende. Mange studerende beretter om dårlige forhold og mangel på undervisning. På franskestudiet har flere studerende oplevet kun at have en times undervisning om ugen. Oven i meget få undervisningstimer er semestrene på alle de humanistiske studier blevet forkortet fra 14 til 12 uger. Flere studerende kan fortælle om universiteternes dårlige forhold, nogle steder bliver der undervist i træskure, mens andre steder bliver man bedt om at tage fuldt opladte computere med hjemmefra, fordi strømmen kortslutter, hvis for mange elever bruger el kontakterne.
Også lærerne mærker forringelserne. Den tidligere regel om, at professorerne skulle bruge halvdelen af deres tid på forskning, og den anden halvdel på undervisning er afskaffet. Professorernes forskning bliver sat i bero, for at de i stedet kan undervise mere, og dermed behøver uddannelserne ikke ansætte nye undervisere når nogen går på pension. Da al universitetsundervisning er forskningsbaseret, og professorerne også skal havde tid til at opdatere deres viden, så forringer presset undervisningen. Samtidigt, mens rektorer og ledelserne på universiteterne indkasserer store lønforhøjelser, er al udvikling i professorernes løn stoppet.
Stress og dårligt studiemiljø
Mens uddannelserne godt kunne trænge til en virkelig genopretningsplan, så er det desværre også tilfældet for studiemiljøet. En ny undersøgelse offentliggjort af DJØF viser, at 72 procent af de 662 adspurgte studerende føler sig stressede. Samme undersøgelse viser også, at omkring halvdelen af de adspurgte på Københavns Universitet og mere end halvdelen på Roskilde Uddannelses Center ikke mener, at de har et godt studiemiljø.
De kontinuerlige forringelser af uddannelserne har haft en tydelig indvirkning på studiemiljøet. Men de studerendes bekymringer og stress har uddannelsesministeren ikke meget til overs for og udtaler:” Når tre ud af fire Djøf-studerende siger, at de er stressede eller ensomme, så må der være gået inflation i begreberne. Det skal være hårdt at gå på universitetet og jeg vil opfodre de studerende til at tage sig selv lidt i nakken og også selv tage ansvar for deres uddannelse”.
Kamp mod nedskæringer
Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, udtalte da finansloven var vedtaget:” Mange af uddannelserne er i dag så udsultede, at der er brug for massive investeringer. Jo længere politikerne skubber problemet foran sig, jo større bliver regningen, der skal betales i fremtiden.”
Det er marxisterne fuldstændige enige i. Derfor er det nødvendigt at kæmpe i mod nedskæringer. Elevbevægelsen afholdt kort efter finanslovens vedtagelse et fakkeloptog imod nedskæringerne, det er godt at vise sin utilfredshed, men kampen må ikke stoppe her.
Det er nødvendigt, at DSF leder kampen og spreder den. Alle studerende må informeres om nedskæringerne og organiseres i kampen mod dem. I foråret da studerende blokerede KUA nægtede DSF at lede kampen, med det resultat at protesterne forblev isolerede. DSF er de studerendes fagforening, og det er nødvendigt, at DSF fungerer som en kamporganisation, som leder kampen og spreder den. De studerende er ikke de eneste, som bliver ramt af nedskæringer. For at kunne lægge det tungeste pres på regeringen, må de studerende alliere sig med arbejderklassen i kampen mod nedskæringer, og imod at almindelige mennesker skal betale for krisen i kapitalismen.
