Danmarks elev- og studenterorganisationer forbereder sig allerede nu til kampe med regeringen om næste års finanslov. Samtidig har regeringen meget smart fremlagt dele af forslaget til finanslov for 2003, og udråbt den som “ungdommens finanslov”. Målet er, at uddannelserne skal friholdes for besparelser, og at der i løbet af de næste 5 år skal gives 1 mia. kr. til at bygge ungdomsboliger.
Dette lyder jo meget godt, og er et smart træk for at aflede protester, men realiteten bliver højst sandsynligt, at der minimum kommer til at ske omprioriteringer af området. Således at fx forskningen opprioriteres, mens der spares andre steder på fx voksenuddannelserne. Kommunerne har også allerede bebudet besparelser på folkeskolerne efter den meget stramme aftale pga. skattestoppet om amter og kommuners økonomi for 2003 med regeringen. Der vil både komme flere elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne de næste år, så selvom der er tilført flere ressourcer fra regeringen, betyder det besparelser. Dette sker, selvom der de sidste mange år er sket massive besparelser på uddannelsesområdet, og undervisningsmaterialerne er forældede, bygningerne i elendig stand, og der mangler rengøring og meget mere. Der er altså ikke brug for omprioriteringer, men en tilførsel af flere ressourcer!
Store reformer i vente
Det er ikke kun på det økonomiske område, at uddannelserne kan se frem til ændringer. Regeringen har allerede nu luftet ideer om omfattende reformer af stort set alle uddannelsesområder. Folkeskolen skal tilføres flere timer i matematik og dansk, uden at der tilføres flere penge. Samtidig er der snak om at bryde klassestrukturen op, og at klassekvotienterne er for høje. Ungdomsuddannelserne skal også reformeres, og regeringen har både luftet idéer om elitegymnasier og tidligere valg af fagpakker, så eleverne skal specialisere sig tidligere. Der er lagt op til en helt ny ledelsesstruktur på universiteterne, hvor universiteterne i langt højere grad skal styres af erhvervslivet. Samtidig fremsætter regeringen alle mulige forslag, der skal gøre uddannelserne sammenlignelige. Det betyder fx, at karakterer for de forskellige skoler skal offentliggøres, ligesom de skal begynde at specialisere sig.
Der er lige blevet offentliggjort en rapport, der viser, at den sociale arv stadig lever i bedste velgående i det danske uddannelsessystem, altså at børn i høj grad tager samme slags uddannelse som deres forældre. Regeringens planer vil ikke gøre dette bedre – tværtimod. Ind under denne tankegang ligger lukningen af den frie ungdomsuddannelse og besparelserne på aften- og daghøjskoler. Hele tankegangen bag disse planer er, at uddannelsesstederne skal tilpasses erhvervslivet, og at uddannelsesstederne skal køres som små virksomheder. Naturvidenskaben skal opprioriteres, på bekostning af den almene dannelse. Reformer kan være en særdeles god ting, men ikke når de sker i en generel tendens med nedskæringspolitik og udliciteringsbølge.
Et stormfuldt efterår
Det er sikkert, at regeringen vil forsøge at splitte elever og studerende, og forsøge at bilde os ind, at der ikke kommer til at ske de store nedskæringer, ligesom ved sidste års finanslov. Hvad der præcis vil komme af forslag, er derimod ikke sikkert. Alligevel må elev- og studenterorganisationerne forberede sig grundigt og ikke lade sig forlede af afledningsmanøvrer, hvor de fx loves del i prioriteringerne af uddannelsesområdet. Uanset om der sker besparelser i år eller ej, er det sikkert, at de vil komme – udsigten til en økonomisk nedgang tillader ikke andet på længere sigt. Derfor er det nødvendigt, at elever og studenter allerede nu forbereder sig på en stormfuld periode i efteråret, for en fælles kamp med arbejderklassen for et ordentligt velfærdssamfund med plads til alle!
