Uligheden og liberalismen på fremmarch

Anders Samuelsen

Martin Hansen



4 minutter

 

Anders Samuelsen, Liberal Alliances Sommergruppemøde 2013. Foto: Liberal Alliance, flickr»Ulighed er et sundhedstegn, ulighed er et sundhedstegn, ulighed er et sundhedstegn.« Ja, Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance må være en glad mand, for i Danmark er uligheden på vej op.

De liberale prædiker forestillingen om, at så længe vi giver de rige mulighed for at rage til sig, så vil det regne ned med dadler og vin fra himlen. Det er en utopi, nej det er værre end det: det er en løgn. De lover, at rigdom i toppen vil komme os alle sammen til gode. Men virkeligheden viser noget helt andet.

Mere ulighed i Danmark

Anders Samuelsen og hans liberale kammesjukker, kan godt lade champagnepropperne springe og finde kaviaren frem. For data og eksperternes dom er klar: Uligheden i Danmark er på fremmarch. Faktisk indtager Danmark førstepladsen for dét vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest (målt i Gini-koefficient). Det er ingen kneben sejr uligheden i Danmark har vundet. Tværtimod, smadrer Danmark alle andre lande i EU15 med en ulighed, som er steget fem gange mere end gennemsnittet. Forsætter uligheden med at vinde terræn i samme tempo, så vil uligheden i Danmark i 2019 ligge på samme niveau, som Rumænien og Bulgarien gør i dag. Velfærdssamfundet er sendt til tælling.

Den rigeste procent af befolkningen i Danmark ejer 32 procent. af de 1.600 mia. kr., som alle danskerne har til sammen i form af aktier, obligationer og ejendomme. Det viser en analyse, som Centrum-venstre tænketanken Cevea har lavet. Det er især aktier og obligationer, som de rigeste sidder på. Den procent af danskerne, der ejer mest, ejer nemlig hele 40 pct. af aktierne og obligationerne i Danmark. (jp.dk 30.08.14)

Ifølge Enhedslistens nye undersøgelse ejer de 10 pct. rigeste 84 procent af formuerne, en stigning siden 2009 hvor samme gruppe havde ”bare” 69 procent af formuerne. De fattigste 40 pct. af befolkningen kun har gæld og for de fattigste ti procent er gælden bare vokset under krisen. De 10 pct. fattigste har en gæld på gennemsnitligt 569.000 kr.

Velfærdssamfundet blev tilvejebragt af en stor og solidarisk arbejderbevægelse og økonomisk overskud og råderum i samfundet. Disse betingelser er væk. Arbejderbevægelsen er efterhånden kun en skygge af sig selv, og efterkrigsopsvinget var en historisk undtagelse, der nu er afløst af en dyb krise i kapitalismen, der lægger et evigt stigende pres på de nationale økonomier, herunder også den danske.

Ulighed indbygget i systemet

Der er intet nyt ved ulighed, det har altid været en af de fremmeste lovmæssigheder i kapitalismen. Som Marx skriver i Kapitalen: ”Akkumulationen af rigdom på den ene pol er således på samme tid akkumulation af elendighed, arbejdskval, slaveri, uvidenhed, brutalisering og moralsk nedværdigelse på modpolen, dvs. hos den klasse, der producerer sit eget produkt som kapital.”

Spaltningen af samfundet i klasser er en indbygget del af kapitalismen. For kapitalistens overlevelse i konkurrencen er det nødvendigt at producere så billigt som muligt, dvs. presse løn og arbejdsforhold konstant. Det være sig hjemme men også ved konstant at jage billig arbejdskraft kloden over. Som Marx og Engels skrev i ”Det Kommunistiske Manifest” i 1848: »Nødvendigheden af at skaffe stadig øget afsætning af produkterne jager bourgeoisiet [kapitalejerne og magthaverne red.] ud over hele kloden. Det tvinges til at skaffe sig indpas overalt, at slå sig ned overalt, at knytte forbindelser overalt«. Således var Marx og Engels de første til at definere globaliseringen, hvis naturlige konsekvens er, at: »Det tvinger alle nationer til at tilegne sig bourgeoisiets produktionsmåde, hvis de ikke vil gå til grunde«.

I Danmark vokser overskuddene i de største virksomheder ved, at der presses mere arbejde ud af arbejderne til samme løn. I de 16 største C20 virksomheder, dvs. de største børsnoterede selskaber, der i august havde afleveret regnskab for andet kvartal, var overskuddet vokset med 25,1 procent efter skat i forhold til sidste år, mens omsætningen kun er steget med 3,8 procent. Det tal var uden Mærsk, da deres overskud har været ekstra stort. Tages A. P. Møller – Mærsk med, er fremgangen i overskuddet oppe på 49,2 procent til næsten 40 milliarder kroner efter skat i andet kvartal.

”De største danske virksomheder i C20-indekset, der udgør rygraden af dansk erhvervsliv, tjener penge som aldrig før. Men de har svært ved for alvor at få gang i salget og skabe grundlaget for øget indtjening i fremtiden. Virksomhederne er til gengæld noget nær verdensmestre i at klemme yderligere indtjening ud af omsætningen ved at effektivisere og spare på omkostningerne.” (buisness.dk 20.08.14, vores fremhævning)

Uligheden i Danmark er stigende, ligesom i resten af verden. Det er, som de borgerlige ideologer, siger ”the new normal”. Men med den voksende ulighed kommer også øget klassekamp. Som direktøren for den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde udtrykte det i en tale i februar: ”Hvis det ikke håndteres omhyggeligt, kan stigende ulighed og økonomisk eksklusion have ødelæggende effekter. Det kan underminere den økonomiske, sociale og måske endda den politiske stabilitet” (Information.dk 08.04.14).