Billede: Blokade under skraldemandskonflikten ved HCS i 2009. Af Socialistisk Standpunkt.

Historier om hvordan servicen er blevet ringere efter, at en statslig eller kommunal opgave blev udliciteret er der nok af, men også de som arbejder i de offentligt udbudte jobs, mærker på egen krop at det liberale arbejdsmarked gør ondt. Det til trods, øger især de kommuner hvor der er et rødt flertal kraftigt mængden af opgaver i udbud.

Således har ikke mindre end 65 ud af de 98 kommuner forhøjet mængden af udliciterede opgaver siden sidste kommunalvalg i 2009, ifølge Ugebrevet A4. Og blandt de 10 mest ivrige, i at udlicitere flere opgaver, er 8 ledt af et rødt flertal. Det er dog stadig de borgerligt ledede kommuner ,der står for flest udliciteringerne, men her er væksten ikke så kraftig længere.

Usikker ansættelse

Af nyere eksempler på hvad udlicitering betyder for de ansatte, kan nævnes et eksempel fra Guldborgsund Kommune. Her blev renovationen sendt i udbud. 24 skraldemænd hvis vognmand ikke vandt udbuddet igen, blev dermed fyret og kan kun håbe på ny ansættelse hos den, som har vundet udbudsrunden.

De skal med andre ord søge deres eget job igen på nye forhold og mister derved anciennitet, tillidsfolk osv. Det kan de så se frem til vil ske løbende gennem hele deres arbejdsliv.

En dom i landsretten i starten af 2013 har åbnet for dette vanvid, når blot der i overdragelsen af en licitation fra én virksomhed til en anden, ikke indgår bygninger, maskiner eller vognpark. Så tæller det nemlig ikke som en såkaldt virksomhedsoverdragelse, med de rettigheder som følger med.

Det rammer især arbejdere indenfor servicesektoren, som rengøring, transport osv. Systemet underminerer fuldstændig de ansattes mulighed for organisering og efterlader dem i en enormt usikker position både hvad angår deres ansættelse og styrke overfor arbejdsgiveren.

For de arbejdere, der “bliver overdraget” til den nye virksomhed, er det dog heller ikke nødvendigvis en dans på roser. At få en ny chef betyder nye rutiner og måske, at der stilles helt andre krav om skiftehold og den slags, som ikke nødvendigvis går i spænd med familieliv og fritid. Det giver stor usikkerhed for de ansatte og efterlader dem stressede og pressede.

Dybblåt

Arbejderbevægelsen har gennem hundrede af år kæmpet for ordentlige arbejdsforhold, hvor man ved hvad ens ret som arbejder er, og hvad man kan kræve. De mange landvindinger i den henseende er nu hastigt på retur.

Udliciteringerne af de kommunale og statslige opgaver er et eksempel på dette. Regeringen taler meget om at den kæmper mod social dumping. Men det er et faktum, at det offentlige selv står i spidsen for en markant del af den sociale dumping i Danmark.

Udliciteringssystemet i dag, undergraver på det kraftigste overenskomsterne. Her vinder den entreprenør udbuddet, som er i stand til at sænke sine udgifter mest. Da materielprisen indenfor servicefagene er mere eller mindre konstant, betyder det at den arbejdsgiver der giver sine arbejdere den laveste løn, vinder opgaven for det offentlige.

At lade det billigste bud løbe med udbuddet – uanset arbejdsforholdene, at lade virksomheder hyre og fyre efter forgodtbefindende, oveni købet foranlediget af det offentlige, er dybblå politik og må bekæmpes. Arbejderbevægelsen må kræve sikkerhed i ansættelsen og ordentlige arbejdsforhold for arbejderne på alle arbejdspladser. Skal det ske, må udliciterings-cirkusset stoppes.