Under sloganet “De rige vil have krig – de unge vil have en fremtid!” strejkede over 50.000 skoleelever den 5. marts i over 140 tyske byer mod den tyske regerings genindførelse af værnepligten. I Berlin var knap 10.000 på gaden, i Hamborg 5.000 og i München over 800. Det kommer efter en lignende bevægelse den 5. december sidste år, hvor over 55.000 gik på gaden.
Vreden var til at føle på! Den var blandt andet rettet mod kansler Friedrich Merz, fra partiet CDU, og hans regering. Politiet i Berlin fandt det endda nødvendigt at forbyde en obskøn plakat som henviste til Merz og anmelde den.
De fleste slogans var imidlertid rettet mod kapitalistklassen. En elev sagde til Ostdeutsche Allgemeine Zeitung: “Vi sidder i faldefærdige skoler med for få lærere, mens milliarder strømmer til Rheinmetall og Co.” En anden elev forklarede: “For prisen på én kampvogn kunne man betale over 100 læreres løn i et år.”
Budskabet er klart: oprustning og truslen om imperialistiske krige er udelukkende i de riges interesse og ikke i vores. En hel del elever kom med røde flag, røde stjerner eller hammer og segl på deres plakater.
Mange gik også på gaden for deres yngre søskendes skyld. En 19-årig studerende forklarede: “Jeg er her, fordi jeg ikke vil have, at min lillebror skal have noget med det her at gøre. Han er konfliktsky og ikke skabt til [krig]. Det vil jeg ikke have.” En 20-årig studerende sagde, at unge ikke bør støtte krige “ført af et land, der vil bruge os som kanonføde. I min vennekreds får vores brødre deres indkaldelsesbreve i år. Det er vigtigt at sende et budskab nu.”
De fleste af eleverne var mellem 14 og 18 år gamle, selvom der også var et mærkbart antal meget unge elever på helt ned til 12 eller endda 10 år, som gjorde deres modstand mod krig klar over for de fremmødte journalister.
Nogle forældre og lærere deltog også i protesterne, og nogle steder havde lærere bevidst undladt at planlægge eksamener på strejkedagen for at gøre det lettere for deres elever at deltage i protesten. Fagforeningen for Uddannelses- og Videnskabsansatte (GEW), som repræsenterer de fleste lærere, udtrykte støtte til skolestrejken og gav sine medlemmer råd om, hvordan de kunne bruge juridiske kneb (‘skoleudflugter’) til at deltage i strejken sammen med deres klasser.
Forsøg på intimidering
Omkring to tredjedele af unge er imod værnepligt, men for gennemtvinge oprustning og værnepligt har den herskende klasse iværksat en smædekampagne mod alle, der står i vejen for dens politik.
På Deutschlandfunk, Tysklands største radiostation og en ivrig fortaler for ‘liberalt demokrati’, blev talspersonen for studenterstrejkebevægelsen konfronteret med spørgsmål, der kunne have været rettet mod militærnægtere på højden af den kolde krig:
“Ville Ukraine eller staten Israel stadig eksistere i dag, hvis deres unge opførte sig som jer?”, “Hvordan ville Europa se ud i dag, hvis briterne, amerikanerne og russerne for 80 år siden havde sagt ‘nej til værnepligt’?” “Forsvarspolitiske beslutningstagere fra midterpartierne siger, at Rusland truer EU og også Tyskland; AfD-formand Tino Chrupalla har sagt, at Rusland ikke truer Tyskland – hvem tror du på?”
Budskabet er klart: Modstand mod værnepligt fremstilles som accept af enten fascismens sejr eller en udenlandsk invasion.
I tråd med magthavernes interesse gjorde nogle skoleledere også deres yderste for at forhindre eleverne i at demonstrere. En skole i Kassel indførte krav om lægeerklæringer for dem, der ikke mødte til undervisning på dagen. Skoler i Frankfurt am Main og Halberstadt låste tilsyneladende skolen indefra. På en skole i Cottbus blev elevers tasker gennemsøgt for flyers og plakater til elevstrejken. Myndighederne i Stralsund nægtede at give tilladelse til forsamlinger i skoletiden. I München tilbageholdt politiet elever på gaden og tog dem tilbage til deres skole.
På trods af alle disse forsøg på intimidering gik titusinder af unge på gaden over hele landet. Skolestrejkebevægelsen mod værnepligt vækker minder om Fridays for Future-klimastrejkerne i 2019 og 2020. Da bevægelsen var på sit højdepunkt, gik 1,4 millioner mennesker på gaden. Det er endnu uvist, om protesterne vil vokse og hvor hurtigt. Den næste skolestrejke er planlagt til den 8. maj.
Den tyske regering taler om muligvis at indføre værnepligt allerede i 2027, fordi der ikke er nok unge, som melder sig frivilligt til at opnå militærets mål. Selv hos dem, der melder sig frivilligt, falder 20 procent fra efter kort tid. Hvis værnepligten faktisk bliver indført, vil det højst sandsynligt give bevægelsen et momentum.
Gå i krig for de rige
Den tyske forbundsregering ønsker at genindføre værnepligten som et led i sit overordnede program for oprustning og militarisme. I virkeligheden handler det ikke om nationalt forsvar. Selv hvis Rusland kommer styrket ud af krigen i Ukraine, har Rusland hverken den militære styrke eller interesse i at invadere Europa. Magthaverne oppisker imidlertid denne urealistiske frygt for at tvinge oprustning og værnepligt ned over befolkningen.
I virkeligheden er det ikke tysk territorium og tyske borgere, som de rige ønsker at forsvare, men Tysklands imperialistiske interesser i udlandet!
Under den kolde krig gav USA sikkerhedsgarantier til Tyskland og andre europæiske lande. I årtier var tysk imperialisme, med amerikansk opbakning, i stand til at udøve større indflydelse i verden, end den kunne have gjort på egen hånd.
Den dag i dag udnyttes især Østeuropa stadigvæk økonomisk af tysk imperialisme: Tyske virksomheder bygger fabrikker i blandt andet Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet for at fremstille dele til den tyske bilindustri og drager fordel af lavere lønninger. Tyskland ønsker også at udnytte råvarer, såsom lithium, i Serbien. Dette imperialistiske forhold er afgørende for den tyske industris konkurrenceevne og er enormt profitabelt for de tyske kapitalister.
Amerikansk imperialisme forsøger nu at trække sig militært fra Europa for at koncentrere al sin energi i kampen mod kinesisk imperialisme. Det vil medføre, at Tyskland mister militær og politisk vægt. Samtidig konkurrerer andre imperialistiske magter med Tyskland om Østeuropa: Rusland kommer styrket ud af krigen i Ukraine og øger sin indflydelse i regionen. Kinas indflydelse vinder også frem, hvor kinesiske investeringer og eksport af varer til Østeuropa er steget hurtigt i løbet af de sidste 15 år.
For ikke at miste sin indflydelse over Østeuropa og andre regioner er Tyskland nu i gang med en massiv oprustning. Oprustningen har til formål at forhindre USA i at trække sig helt ud af Europa. Derudover ønsker Tyskland at kunne hævde sin overherredømme i Europa med, som Merz udtrykker det, “Europas stærkeste konventionelle hær”.
Et eksempel på det er udstationeringen af en kampvognsbrigade med 5.000 soldater i Litauen og den igangværende Bundeswehr-mission i Kosovo. Grønlandsekspedition med 13 Bundeswehr-soldater var ligeledes et forsøg på at hævde tysk og europæisk imperialismes position i verden.
Men forsøget er i sidste ende dømt til at mislykkes: den tyske økonomi kan ikke længere følge med stormagterne. EU er splittet i 27 stater, og den tyske våbenindustri er funktionelt afhængig af USA.
Tysk kapital forsøger ikke desto mindre at udvide sin indflydelse, og arbejderklassen forventes at betale for det. Der skæres enorme summer fra uddannelse, sundhedsvæsnet og pensioner, og de midler hældes i ubrugelige våben. Unge forventes at sætte livet på spil gennem værnepligt – uanset om de vil eller ej.
Mobilisering af arbejderklassen
Unge vil ikke finde sig i det. To tredjedele afviser værnepligt, men bevægelsen kan kun lykkes, hvis arbejderklassen slutter sig til kampen. Kun arbejderklassen har den nødvendige sociale magt på grund af sin position i produktionen.
Den største forhindring på denne vej er de reformistiske ledere i fagforbundet (DGB) og Die Linke. Det burde være dem, der mobiliserede arbejderklassen til kamp mod militarisme og nedskæringer. Men de har for længst afsværget klassekampen og søger i stedet kompromiser med den herskende klasse og forsøger at forhindre, at der opstår en alvorlig modstand i arbejderklassen.
De har også indtaget samme position som tysk kapital i udenrigspolitiske spørgsmål. De støttede krigen i Ukraine samt Israels “ret til at forsvare sig selv”. IG Metall, Tysklands største fagforening for metalarbejdere, rådfører sig med våbenindustrien om, hvordan Tyskland bedst kan gennemføre en oprustning.
GEW og Ver.di – Tysklands næststørste fagforening – er imod værnepligten, i hvert fald i ord. Det er godt. Men de har ikke taget nogle skridt, der rækker ud over symbolsk modstand. I stedet for at organisere militante strejker for at forhindre nedskæringer og dermed lamme oprustningen, fører fagforeningsbureaukraterne arbejdskampe mod et nederlag med dårlige overenskomster.
På sin konference i Göttingen besluttede skolestrejkebevægelsen at “netværke” med fagforeningerne. Tanken bag er helt korrekt! Men formuleret på denne måde betyder det ikke meget i sig selv. Fælles pressemeddelelser eller demonstrationer er ikke nok.
Studenterbevægelsen må fremsætte krav, der kan trække arbejderklassen ind i kampen, begyndende med: “Bøger, ikke bomber; pensioner, ikke missiler; sundhed, ikke kampvogne!” Den må opfordre alle arbejdere – herunder lærere og forældre – til at strejke mod oprustning, krig og værnepligt. Den må offentligt kræve, at fagforeningslederne endelig opfylder deres pligt og tager klassekampen op mod de rige. Fagforeningerne må ikke samarbejde med den herskende klasse om militarisme, men må bekæmpe dem med strejker, der kan ramme dem, hvor det gør ondt.
Ned med de rige!
Vi kæmper mod indførelsen af værnepligt, men afskaffelsen af værnepligten vil ikke forhindre imperialistiske krige. Når det kommer til stykket, er “retten til at være militærnægter” værdiløs. Det ser vi i Ukraine, hvor denne såkaldte grundlæggende rettighed blev ophævet ved krigens begyndelse.
Så længe de rige har magten i samfundet, vil de føre krige for deres kapitalistiske interesser, og de er villige til at ofre os for det. Derfor siger vi, Revolutionäre Kommunistische Partei i Tyskland: Hvis de rige vil have krig, så lad os vælte dem!
Vi kæmper for at ekspropriere de store virksomheder og banker, der tjener på udbytningen af arbejderklassen i andre lande og herhjemme! Vi kæmper for ekspropriering af våbenindustrien og alle andre, der tjener på krig! I stedet skal der etableres en planøkonomi under arbejderkontrol, der gør livet bedre for alle og behandler andre folk med fred og venskab.
Klassekamp imod værnepligt og oprustning!
Bøger, ikke bomber; pensioner, ikke missiler; sundhed, ikke kampvogne!
Demokratiske- og fagforeningsrettigheder for alle soldater, valg af officerer, en ende på al chikane af rekrutter, afskaffelse af det militære retssystem, organisering af menige soldater som en del af arbejderbevægelsen!
Øjeblikkelig tilbagetrækning af alle tyske tropper fra udlandet!
Ned med NATO!
Eksproprier våbenindustrien og storkapitalen!
Vælt de rige! Kæmp for socialisme!
