Med de mere end 800 mennesker, der druknede, da en lille fiskerbåd kæntrede 60 mil syd for den italienske ø Lampedusa sent lørdag, er dødstallet, blandt mennesker der forsøger at nå frem til Europa med båd i 2015, nået op på 1.600. Denne tragiske hændelse fremhæver den dramatiske situation, der har udviklet sig i Afrika og Mellemøsten efter års imperialistisk indblanding.
Denne seneste “ulykke” er et direkte resultat af nedskæringer i finansieringen af EU’s eftersøgnings- og redningsmissioner sidste år. Den britiske regering var den første til at trække sig tilbage fra missionen – et klart udtryk for de ofte fejrede “britiske værdiers” “demokratiske” karakter, hvilket betød, at missionen helt blev opgivet.
Baroness Anelay, udenrigsminister i Camerons regering, har åbent erklæret, at “Vi støtter ikke planlagte eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavet [og] mener, at de skaber en utilsigtet ‘pull-faktor’ (tiltrækningsfaktor), der vil opmuntre flere immigranter til at forsøge den farlige overfart til søs og dermed føre til flere tragiske og unødvendige dødsfald.” (Washington Post 21. april, 2015)
Baronessen siger i realiteten, at EU ikke skal levere redningstjenester men skal efterlade tusindvis af mennesker, der let kunne reddes, til døden, for at skræmme immigranter fra at komme til EU. Budskabet er klart: “Hvis du prøver at krydse havet, vil du dø.”
Den officielle italienske hav og redningsservice, kendt som “Mare Nostrum”, blev bragt til ophørt i oktober sidste år og blev erstattet af den mere begrænsede fælles EU Triton “grænsebeskyttelses” operation, der drives af Frontex, EUs grænseagentur. Den nye Triton operation blev kun udstyret med en tredjedel af de midler der var til “Mare Nostrums” disposition.
Som følge af lukningen af den tidligere redningstjeneste har der været omkring 17 gange så mange dødsfald blandt flygtninge i Middelhavet fra januar til april i år, sammenlignet med samme periode sidste år, ifølge de første skøn fra International Organization for Migration.
Hvis udtalelserne fra Baronesse Anelay var slemme, så har dem i sladderpressen, den herskende klasses talerør, været endnu mere ligefremme om, hvor de står. Journalist Katie Hopkins udtalte åbent, hvad virksomhederne forsøger at skjule bag fine ord. Både med immigranter bør mødes af kanonbåde ikke redningsskibe. Herefter har hun udtalt: “Tag ikke fejl, disse immigranter er som kakerlakker. De ligner måske lidt ‘Bob Geldofs Etiopien cirka 1984’, men de er bygget til at overleve en atombombe. De er overlevere “.
Efter dødsfaldene i lørdags forsvarede hun sine tidligere udsagn ved at sige, “Hvorfor påtager vi os alle andres problemer? Vi har ikke råd til at tage os af disse problemer. Vi bør skubbe disse både tilbage.”
Her har du kapitalistklassens sande stemme. Bag al snakken om demokrati og menneskerettigheder findes den mest hensynsløse kalkulerende kynisme. Etablissementet forsøger, efter at være fuldstændig miskrediterede på grund af deres hårde angreb på arbejderklassen og de løbende skandaler vedrørende deres ekstravagante og modbydelige livsstil – som omfatter udbredt misbrug af børn og mord [i Storbritannien, red.] – at piske en racistisk stemning op, for at aflede opmærksomheden fra de virkelige problemer og for at finde en base at læne sig op ad. Skidt med at et par tusinde mennesker dør i mellemtiden.
Hvorfor er der masseimmigration i dag?
Sidste år krydsede omkring 170.000 immigranter Middelhavet for at komme til Italien, og så mange som 3.500 døde. International Organization for Migration i Italien anslår, at siden år 2000 har over 22.000 immigranter mistet livet i forsøget på at nå frem til Europa i jagten på et bedre liv.
Spørgsmålet er: Hvorfor er immigranter villige til at gennemføre en så farlig rejse, risikere alt, såvel som forlade deres liv, familie, venner og kultur for at komme til Europa? Den virkelige kilde til immigrationen er fattigdom, elendighed og barbari skabt af imperialismen og dens krige i Mellemøsten og Afrika, og den ekstreme desperation, der følger herfra.
Ifølge en ny rapport fra International Consortium of Investigative Journalists og Huffington Post har projekter finansieret af Verdensbanken i det seneste årti “fysisk eller økonomisk fordrevet hvad man anslår til 3,4 millioner mennesker, tvunget dem fra deres hjem, taget deres jord eller ødelagt deres leveforhold.”
Rapporten konstaterer også, at “Verdensbanken og dens udlånsafdeling for den private sektor, the International Finance Corp., har finansieret regeringer og virksomheder anklaget for menneskerettighedskrænkelser såsom voldtægt, mord og tortur. I nogle tilfælde er långivere fortsat med at finansiere disse låntagere, efter at beviser på misbrug fremkom.
“Etiopiske myndigheder omdirigerede millioner af dollars fra et projekt støttet af Verdensbanken til at finansiere en voldelig kampagne med masseudsættelser, ifølge tidligere tjenestemænd, som udførte programmet for tvangsgenhusning.
Fra 2009 til 2013 har udlånere fra World Bank Group pumpet 50 milliarder dollars i projekter, klassificeret som værende i den største risiko for at skabe “varig skade eller uforudsigelige’ sociale eller miljømæssige konsekvenser – mere end dobbelt så mange som i den foregående femårige periode.”
Samtidig er millioner af mennesker blevet dræbt og fordrevet af krigene i Irak, Syrien, Libyen, Afghanistan og andre steder. En nylig rapport fra Physicians for Social Responsibility (Læger for Social Ansvarlighed) har for nyligt afsløret, at mindst 1,3 millioner mennesker er blevet dræbt i Irak, Afghanistan og Pakistan som følge af den såkaldte krig mod terror. Rapporten siger:
“Denne undersøgelse kommer til den konklusion, at krigen direkte eller indirekte har dræbt omkring 1 million mennesker i Irak, 220.000 i Afghanistan og 80.000 i Pakistan, dvs. i alt ca. 1,3 mio. Ikke inkluderet i dette tal er yderligere krigszoner såsom Yemen. Tallet er ca. 10 gange større end det, offentligheden, eksperter og beslutningstagere er klar over og spredes af medierne og større NGO’er. Og dette er kun et forsigtigt skøn. Det samlede antal dødsfald i de tre ovennævnte lande kunne også være over 2 millioner, mens et tal under 1 million er yderst usandsynligt. “
I Irak alene har dette ført til 3 millioner flygtninge, der bor under de mest fortvivlende forhold. Rapporten siger, at de hyppige dødsfald i flygtningelejrene er ikke dokumenterede og fremgår i undersøgelsen.
Ikke alene forsætter denne situation, men nye fronter åbnes løbende. Det barbariske bombardement af Yemen har allerede medført tusinder af døde og mere end 150.000 mennesker på flugt fra deres hjem. I de afrikanske lande, hvor Vesten har været involveret i utallige borgerkrige, er situationen ikke anderledes. Dette betændte sår vil fortsat eksistere i mange år fremover, og efterlade et permanent ar på alle de arbejdende folk i disse lande. Det er de forhold, der fører til at et lag af desperate mennesker flygter til Europa i håbet om at finde en form for stabilitet og en fremtid for deres børn.
Borgerskabets hykleri afsløres tydeligt i disse tal. Det er et tegn på, den totale blindgyde kapitalismen, som er en trussel mod menneskeheden i Vesten såvel som i resten af verden, befinder sig i. Ved at oppiske en stemning af racisme og had forsøger de at splitte arbejderne og de fattige og spille dem ud mod hinanden, mens de bekvemt dækker over deres egen kriminelle rolle.
Det er ikke immigranter, der afmonterer velfærdsstaterne i vesten, det er ikke immigranter, der fyrer arbejdere, det er ikke immigranter, der undviger at betale skat eller som modtager milliarder af dollars, pund og euro direkte eller indirekte i tilskud og redningspakker. Ingen af de personer, der er involveret i de utallige korruptionsskandaler, der involverer milliarder af pund, som vi er vidner til hver dag, er i fængsel. Imens behandles en arbejder eller arbejdsløs, der bøjer reglerne for at få et par ekstra pund eller euro mere om måneden for at få hverdagen til at hænge sammen, som de værste udskud.
Den vestlige arbejderklasses fjende er ikke indvandring, men de herskende klasser derhjemme. Det er deres desperate drift for at forsvare deres privilegier og øge deres profit, som er den største fare mod menneskeheden. I et samfund, hvor der eksisterer nok produktiv kapacitet til at udrydde fattigdom, mangel, sult og arbejdsløshed, forværrer disse mennesker situationen og trækker samfundet baglæns – mange steder i retning af barbari. Den eneste vej ud af denne stadig mere desperate situation for alle verdens arbejdende folk, den eneste vej til at afslutte spareprogrammerne, krige og masseforflyttelser, er at ende det kapitalistiske system, der afføder det. Afslut de riges styre.
Denne artikel blev bragt på engelsk på IMT’s internationale side In Defence of Marxism den 21. april 2015