Kammerat Hameed Khan og alle de andre arbejdere, der var involveret i den strejke, der startede i april blandt offentligt ansatte i Quetta i Baluchistanprovinsen i Pakistan, blev løsladt sent om aftenen fredag den 21. juni efter to måneders fængselsophold i det centrale fængsel i Quetta.
Da Hameed Khan blev løsladt sendte han en taknemmelig hilsen til alle de fagligt aktive, arbejdere og unge over hele verden, som har deltaget i kampagnen for at få de fængslede løsladt. Han takkede især marxist.com-hjemmesiden for at have organiseret sådan en stor kampagne, som i høj grad hjalp med til at få det pakistanske militærdiktatur til at løslade de fængslede.
Denne kamp har været det længste, arbejdere og fagligt aktive har siddet i fængsel for at kæmpe for deres rettigheder under det nuværende militærstyre i Pakistan. Tusinder af protestbreve er blevet sendt til diktaturet fra hele verden imod undertrykkelsen af fagforeningsfolkene. I Pakistan organiserede PTUDC (Pakistan Trade Union Defence Campaign – kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger) en kampagne over hele landet. Der er blevet holdt protestdemonstrationer og møder i alle større byer i Pakistan. Tusindvis af underskrifter er blevet samlet ind, og der er blevet delt tusinder af løbesedler ud. Fagforbund og politiske partier blev mobiliseret til kampagnen. Desværre var PTUDC de eneste, der organiserede denne kampagne på nationalt plan.
I Baluchistan indkaldte ARD (en alliance under ledelse af Pakistan People’s Party), PONUM og andre politiske partier til flere succesrige generalstrejker i Quetta, som også lagde pres på for at få regimet til at løslade de tilfangetagne. Nogle faglige ledere fra Quetta startede også en sultestrejke for at få arbejderne løsladt.
Det afgørende har været, at de tilfangetagne kammerater udviste utroligt mod og beslutsomhed helt til enden. De nægtede at blive løsladt, før alle blev det. De nægtede også at underskrive “tilståelser” eller søge om individuel kaution.
Militærstyret forsøgte sig med alle mulige tricks og manøvrer for at knuse strejken og bryde de fængslede arbejderes vilje. De brugte toppen af det nationale fagforeningsbureaukrati til at afblæse strejken og de satte mere statslig undertrykkelse og mere pres i værk for at knække de tilfangetagne. Men det mislykkedes helt for dem.
Til sidst blev styret slået på tilbagetog. Det er kammeraternes anden sejr på mindre end seks måneder. Løsladelsen er sket på følgende betingelser:
Alle arbejderne er blevet løsladt betingelsesløst, og sagerne imod dem er trukket tilbage. Hameed Khan og nogle af de andre kammerater var ellers blevet slæbt for anti-terror-retten. De blev anklaget for terrorisme, bare fordi de havde ledt en fredelig strejke og deltaget i fagligt arbejde. Over hele verden bruger borgerskabet den såkaldte “krig mod terror” til at smadre arbejderbevægelsen, når den rejser sig imod det kapitalistiske system. Pakistan er ingen undtagelse.
Kammeraterne gik kun med til at blive løsladt med klare garantier for, at ALLE de fyrede arbejdere ville blive genansat.
Der er nedsat en komité bestående af faglige ledere fra Baluchistan og repræsentanter fra provinsregeringen, som skal gennemgå og forhandle de krav, som strejken oprindelig handlede om, derunder kravet om 40% forøgelse af lønnen.
Ingen af de tilfangetagne arbejdere har underskrevet nogen form for “tilståelser”, og de ikke-fængslede arbejdere, der har gjort dette, bliver af de løsladte ledere bedt om at trække dem tilbage.
Selvom alle kravene ikke er blevet accpeteret endnu, er den betingelsesløse løsladelse en delvis sejr for de offentligt ansatte i Quetta. Disse kammerater har vist andre dele af arbejderklassen, at selv under de mest vanskelige forhold kan man udkæmpe slag i klassekampen og vinde.
Jeg talte i telefon med Hameed Khan fra Quetta for få minutter siden, og han takkede den internationale kampagne og lovede at forstætte kampen til enden. Han afsluttede med at sige:
“Denne “krig imod terrorismen” er i virkeligheden den kriseramte verdenskapitalismes angreb i klassekampen mod arbejderklassen. Vi er ikke fundamentalister – vi er en del af den internationale arbejderklasse. Hvis vi kan besejre dem her i et af de mest primitive områder i verden, kan vi også – forenet og beslutsomt – besejre imperialismen på verdensplan i denne afgørende epoke i klassekampen, som er begyndt. Den succesrige generalstrejke i Spanien er en kilde til stor inspiration for os. Vores kamp er den største sag på jorden… kampen for en socialistisk revolution. Om den udkæmpes i Spanien eller i Baluchistan, er målet det samme. Jeg er overbevist om, at i de kommende kampe vil vi kæmpe og vi vil vinde”.
