Den syriske revolution har de sidste par uger nået et højere stadie. Antallet af og størrelsen på demonstrationer har nået et rekordantal, kontrollen over byer falder i hænderne på afhoppede soldater, inklusiv områder omkring hovedstaden Damaskus. Og de første kim til en folkemagt er ved at opstå i form af folkeråd.
Efter at være døet ned i en periode er demonstrationerne i Syrien nu tilbage på rekordniveau, både i størrelse og geografisk fordeling. Facebook-siden The Syrian revolution 2011 anslår antallet af demonstranter til mellem 3 og 5 millioner på fredage og antallet af lokationer til at være i hundrevis over hele landet. Mest bemærkelsesværdigt er, at demonstrationerne er ved at blive et dagligt fænomen i mange områder. Det er bemærkelsesværdigt, at bevægelsen vokser hurtigst i de to største byer, Damaskus og Aleppo, og involverer kvarterer som Al-Maseh i indre Damaskus og Salah Al-Din i Aleppo.
Regimets styrker har efter mange ugers forsøg ikke været i stand til at genvinde kontrollen i områder som Babu-Amrou i byen Homs og Khan-Shekhun i landområdet Idleb. Disse nederlag, som Assads styrker har lidt, har banet vejen for at den frie syriske hærs (FSH) styrker har kunne vinde kontrollen over feriebyen Zabadani 45 kilometer fra Damaskus. Et par dage senere vandt de en midlertidig sejr ved at drive sikkerhedsstyrkerne ud af Douma, en forstad til Damaskus. Dette indikerer med sikkerhed et skift i magtforholdet mellem regimet og revolutionen.
De sidste to dage har vi set dramatiske udviklinger. Der har været intense kampe over hele Syrien, med de vigtigste omkring hovedstaden Damaskus, hvor afhoppede soldater hævder at have delvis kontrol over nogle områder kun 8 kilometer fra præsidentpaladset. I dag (søndag 29. januar – oversætter) fortalte Maher Al-N’imi, officer og talsperson for FSH, Al-Arabia TV, at FSH’s styrker er blevet styrket og opmuntret og at de hver dag bliver yderligere styrket af nye splittelse fra de væbnede styrker. Han nævnte, at tropper stationeret i Damaskus’ periferi de sidste timer er afhoppet med deres militærkøretøjer (kampvogne osv.). Hvis dette bliver bekræftet, er det første gang, at soldater afhopper med køretøjer og tungt artilleri.
Al-Na’imi truede med frygtelige konsekvenser, hvis regimet ikke stopper med at angribe Damaskus’ omegn eller hvis luftvåbnet blev brugt mod afhoppede soldater, dermed mindede han regimet om, at præsidentpaladset ligger inde for FSH’s rækkevidde, kun 8 kilometer væk. En militærekspert fra Beirut forklarede dog, at regimet afholder sig fra at bruge luftvåbnet af angst for at selve luftvåbnet skulle desertere! En anden ekspert, der udtalte sig fra Kairo, kom med den pointe, at to tredjedele af den syriske hær bliver holdt i deres barakker af angst for massedesertion, hvis de bliver sat ind mod folket. Al-Na’imi tilføjede, at de havde information om, at omkring 1500 officerer sidder i fængsel, fordi den syriske efterretningstjeneste er mistroisk over for deres loyalitet.
Mange af disse informationer forbliver ubekræftede, men der er stigende indikationer på, at de afspejler den virkelige situation på jorden. Det ville indikere et vendepunkt i den syriske revolution. Regimet er skræmt. Tropper og kampvogne blev sat massivt ind i Damaskus for første gang i dag, og der er også rapporteret om, at et antal eksplosioner fandt sted ved Abasi’yn pladsen og Al-Sabeh Bahrat pladsen i Damaskus. Vejen til Damaskus’ internationale lufthavn blev også afskåret i et par timer tilsyneladende på grund af spredte kampe mellem Assads styrker og FSH. Sideløbende indsatte regimet sine bøller i massevis i Aleppo, efter at en massedemonstration brød ud i Salah Al-Din og Al-Fourdos kvarterene. Det blev rapporteret, at der udbrød tumult med demonstranter, der kæmpede tilbage med sten og deres bare næver. En af regimets bøller blev rapporteret dræbt af demonstranter og en af sikkerhedsstyrkernes busser blev ødelagt.
Forruden hvad der ligner et hurtigt kollaps i regimets væbnede styrker i løbet af de sidste timer, er der kommet interessant nyt fra byen Zabadani. I mange uger har der været rapporter om folkekomiteer og revolutionære råd i områder som Dar’aa, Homs, Der Al-Zor og Idleb, men der har ikke været nogen konkrete detaljer tilgængelige om emnet. I dag så vi for første gang et glimt af denne proces med en erklæring fra ”Det frie lokalråd i Zabadani”. Erklæringen er oversat i det følgende afsnit, som vi modtog den:
“Det frie lokalråd i Zabadani:
Efter at have levet i frihed i to måneder, efter at ungdommen slog det voldelige angreb fra Assads bander tilbage, der prøvede at ødelægge den [byen Al-Zabadani] og sabotere den, og efter fortsat at have stået imod ethvert muligt angreb på den, søgte Al-Zabadani at opbygge sin egen demokratiske erfaring……. Byens indbyggere samledes og oprettede et valgsystem baseret på familiebånd, så hver 1000 indbyggere får en plads. Familierne blev enige om at forme grupper på omkring 1000 personer hver, og alle elementer og sekter i samfundet deltog i processen, mest udtalt de kristne, hvor en præst leverede en rørende tale til den grundlovgivende forsamling……hver familie eller gruppe blev bedt om at vælge en repræsentant for hver 1000 medlemmer og en generel kommission blev dannet, hvoraf 60 stillede op til det lokale råd, hvilket endte i dannelsen af et råd bestående af 28 medlemmer fordelt på en række kontorer. De valgte en formand og en sekretær og dannede en række udvalg: det politiske bureau, det finansielle bureau, sundhed og nødhjælps bureauet, det militære og sikkerhedsmæssige råd og bureauet for administration og generel service. Rådet og udvalgene har påtaget sig deres opgaver, og generalstrejken er stoppet. [tilsyneladende havde der været en løbende generalstrejke i området – ML] Skolen har genåbnet dørene og de nye flag er blevet hejst, som hilses hver morgen sammen med slagord for Bashar Al-Assad og hans elendige kriminelle regimes fald. Moskeernes imamer er blevet erstattet af dem, der tilhører folket og er engagerede i revolutionen. En særlig afdeling for sikkerhed og efterforskning, folkedomstole og en detention er blevet dannet ….. den frie hærs køretøjer blev sat på deres særlige plader og begyndte at patruljere og danne grupper med det formål at kontrollere og holde øje med eventuelle fjendtlige kræfter. Udvalgene kontrollerer fremmedes indgang og udgang. Alle deltager i en stor workshop for at forberede, hvad der er nødvendigt for at afværge et potentielt angreb, herunder militære, ernæringsmæssige og sundhedsmæssige behov, og også for at hjælpe flygtninge, der beder om sikkerhed fra Shabiha’ers (banditter) brutalitet og deres regime. Også for at hjælpe andre ruinerede byer og landsbyer og hjælpe dem med at blive befriet. Byrådet, der var udpeget af regimet blev forbudt, under trussel af fængselsstraf og retssag, mod enhver myndighed, der ikke eksisterer baseret på frie valg. Gader og pladser er blevet omdøbt med de værdige martyrers navne. Oppositionstilhængeren Dr. Kamal Labawanis klinik blev valgt som det frie lokale råds center, fordi det ligger tæt ved den store moské i det gamle forretningscentrum, hvor demonstrationer begyndte og hvor de første martyrer faldt. Demokrati er en ny oplevelse og et nyfødt barn, som kræver opmærksomhed og alle ved, at de mangler erfaring og demokratisk kultur, og at det er nødvendigt at gå over til et partisystem. Men først er en atmosfære af frihed nødvendig for, at forskellige partiers synsvinkler kan dannes og udkrystalliseres ….. Det er en begyndelse, og en succesrig start, hvis Gud vil. Vi ønsker det skal være starten for befrielsen af alle lande og folk i hjemlandet, der er kære helte og fortjener alt godt, respekt og støtte …… og Gud vil bringe succes …….. “
Hvad vi ser i Zabadani er den åbenlyse fremkomst af en alternativ magt. Regimet har ikke længere nogen mulighed for at udøve sin autoritet og masserne har skabt deres egne demokratisk valgte magtorganer. I enhver revolution i kapitalismens historie, begyndende med Pariserkommunen i 1871 er der opstået en sådan rådsmagt. På russisk kaldtes de sovjetter. De lagde basen for den revolutionære regering efter revolutionen i 1917 og derfra Sovjetunionen. Lignende råd er også opstået i de egyptiske og tunesiske revolutioner. Det er uklart, om lignende råd er opstået i andre dele af Syrien, men det er antageligt. Zabadani er også blevet fokuspunkt for de kæmpende massers opmærksomhed i hele Syrien. Det er derfor antageligt, at andre steder vil blive inspireret af det og vil følge dets eksempel. Disse råd betegner begyndelsen på en dobbeltmagtssituation, i hvert fald på lokalt plan. Hvis disse skulle udvikle sig på et højere niveau, ville regimets dage være talte.
Desværre stoler og tror de småborgerlige oppositionspolitikere, der har udnævnt sig selv som folkets ledere aldrig på masserne. Mere konkret er de bange for massernes selvstændige bevægelse, da den truer deres egen ledende position. På trods af at have set denne vidunderlige udvikling og massernes jernvilje, appellerer både det Syriske National Råd (SNR) og Den Syriske Revolutions Generelle Kommission (SRGK) stadig om en udenlandsk intervention for at redde revolutionen fra at blive militariseret! På dette tidspunkt, hvor masserne tager initiativ, bevæbner sig selv og skaber deres egen magt, appellerer disse herrer i den liberale opposition til opretholdelsen af “freden”, en appel, der vil betyde at ubevæbnede mennesker overlades til brutal, militær undertrykkelse.
Begivenhederne bevæger sig hurtigt. Det er svært at afgøre præcist, hvilket stadie bevægelsen befinder sig på. Men for mange aktivister i Syrien er der klart, at der ikke er nogen vej tilbage. Dobbeltmagten, der er under udvikling i Zabadani og andre steder kan kun løses på én af to måder: enten griber masserne dristigt initiativet, eller også drukner regimet bevægelsen i blod.
Kravene må være:
- En national generalstrejke må straks indkaldes. Besæt arbejdspladser, fabrikker og kontorer. Paralyser hvad der er tilbage af regimets magt.
- Det er tid til en generel væbnet opstand. Mobiliser de frie soldater. Bevæbn masserne. Appeller til de menige og lavere officerer i hæren til at desertere og slutte sig til det revolutionære folk. Det er på tide at tage Damaskus. Marcher mod Versailles.
- Nej til udenlandsk intervention. De syriske masser kan og må fuldføre jobbet selv. Fordøm de politiske ledere, der bliver ved med at så illusioner blandt folket. Masserne er mere end i stand til at vælte Assad.
- Opsæt arbejderråd i alle fabrikker og arbejdspladser.
- Demokratisk valgte råd i alle kvarterer. Forbind de revolutionære råd fra alle landsbyer, byer og arbejdspladser til en demokratisk valgt nationalforsamling bestående af repræsentanter der udtrykker folkets vilje og revolutionens interesser. Ned med det impotente og bankerotte SNR og SRGK. For en revolutionær regering baseret på arbejdere, bønder og unges komiteer.
