Stor protest mod politivold og racistisk asylpolitik


Frederik Ohsten



5 minutter

Torsdag var der en demonstration med 25.000 deltagere i København. Protesten var en spontan reaktion imod udvisning af de irakiske flygtninge, samt en protest imod politiets vanvittige brutalitet natten til torsdag, hvor fredelige demonstranter blev overdænget med tæsk.

Torsdagens protest var årets hidtil største demonstration. Selv om antallet af strejker er kollapset siden krisen for fuld styrke ramte Danmark i slutningen af 2008, er stemningen under overfladen præget af vrede og frustration.

Racistisk regering

Den borgerlige regering i Danmark er formentlig en af de regeringer i Vesteuropa, der fører den mest racistiske politik. Hele regeringens politik over for flygtninge og indvandrere er dikteret af Dansk Folkeparti, der skyder skylden for alle samfundets problemer på ”udlændinge” generelt, og muslimer i særdeleshed. Men efter otte år med lukkede grænser er der ingen problemer, der er blevet løst – tværtimod.

182 irakiske flygtninge blev nægtet status som flygtninge, og de er blevet dømt til udvisning til et land, der er i blodigt kaos og opløsning. Blandt flygtningene er der børn, der aldrig har været i Irak, og teenagere, der ikke engang taler arabisk. Flere af flygtningene har oplevet, at deres familie er blevet slagtet af sekteriske galninge i Irak, og de frygter med god grund for deres liv, hvis de bliver sendt til Irak. Selv organisationer som FN og Amnesty International har sagt, at flygtningene ikke bør sendes til Irak. Men den borgerlige regering er ligeglad. De er mere optaget af at splitte de danske arbejdere med racistisk propaganda og fremstille sig selv som ”beskytter af lov og orden” end at beskytte flygtninge, der kæmper for at redde det nøgne liv.

Politivold
En gruppe af de irakiske flygtninge søgte tidligere på året tilflugt i Brorsonskirken på Nørrebro i København. Frivillige har hjulpet dem med alt lige fra senge til mad, legetøj og cigaretter. Natten til torsdag trængte politiet ind i kirken for at anholde en række af flygtningene. De forsvarsløse flygtninge fik sig en lektion i borgerligt demokrati, da betjentene slog løs på alt og alle med deres knipler. Mænd, kvinder og børn, unge og gamle. Alle blev de tæsket af politiet. Selv kirkens alter blev smadret.

Udenfor kirken samlede en række demonstranter sig for på fredelig vis at forhindre udvisningerne. Demonstranterne satte sig ned for at blokere gaden, men de blev mødt med en hård brutalitet. En video, der viser politiets voldelige overfald på demonstranterne kan ses her.

Torsdag blev der indkaldt til demonstration ved hjælp af sms, Facebook og lignende. Omkring 25.000 deltog i denne spontane demonstration. Det var helt klart den største demonstration, der har været i år.

Polarisering

Denne sag har yderligere polariseret det politiske landskab i Danmark. Socialdemokratiet er fuldstændig splittet på dette spørgsmål. Partiets formand, Helle Thorning-Schmidt har erklæret sin støtte til regeringen og politiet. Imidlertid har de unge socialdemokrater i DSU sagt, at de støtter de irakiske flygtninge. Flere højtstående socialdemokrater har erklæret, at de er uenige med ledelsen. Tidligere statsminister og partiformand Poul Nyrup Rasmussen, tidligere partiformand Mogens Lykketoft samt Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard har sagt, at de støtter de irakiske flygtninge, og de har kritiseret politiets overgreb. En tredje tidligere partiformand, Svend Auken, der for nyligt døde, har tidligere talt til en demonstration til støtte for flygtningenes ret til at blive i Danmark. Alt dette tyder på en stor splittelse i Socialdemokratiet – og ikke kun på dette spørgsmål.

Formanden for LO i Århus, Hans Halvorsen har tillige sagt, at politivolden minder om noget, man ser i et militærdiktatur.

SF’s formand Villy Søvndal har også markeret sin modstand imod regeringen, selv om det var på en mild facon. Det er tydeligt, at SF’s ledere ikke ønsker at få ødelagt deres ”gode forhold” til den socialdemokratiske ledelse (et forhold, der består i at smide SF’s program og principper over bord).

Eksplosioner forude
Til november vil der være kommunalvalg. Venstre har allerede erklæret, at de har givet op i kampen om de fem største byer. De har kastet håndklædet i ringen og indset, at disse byer vil gå til Socialdemokratiet sammen med et styrket SF. Ved det næste folketingsvalg vil den borgerlige regering (hvis ikke arbejderpartiernes ledere saboterer alting) blive sat på porten, og vi vil se en ny regering med Socialdemokratiet og SF. Der vil være enorme forhåbninger til, hvad en sådan regering vil udrette. Hvis ikke lederne tør indfri løfterne om bedre velfærd, tilbagerulning af de borgerliges nedskæringer osv. ved at lægge byrden på overklassen, vil disse forhåbninger blive knust nådesløst. Sandheden er, at seriøse reformer til gavn for arbejderklassen i den nuværende epoke kun kan opnås gennem seriøs og bitter kamp imod kapitalisternes magt, imod bankerne og ejerne af de store virksomheder.

Den store, spontane protest viser, at der er stor utilfredshed under overfladen i det danske samfund

Bevægelsen til forsvar for de irakiske flygtninge viser klart, at der er uro under overfladen. Mange har ganske enkelt tænkt ”Det er simpelthen for meget!” og er blevet forargede og vrede over den umenneskelige behandling af irakerne og den voldsomme politibrutalitet. Det kommer efter årevis af nedskæringer og andre borgerlige angreb.

Antallet af strejker var indtil slutningen af 2008 højt i Danmark. De danske arbejdere lå på et tidspunkt nr. 3 i OECD-landene over flest strejker – kun Canada og Island lå højere. Nu frygter arbejderne for deres job, og de har midlertidigt trukket sig tilbage, som en skildpadde der trækker hovedet ind under skjoldet, når der er fare på færde. Men det vil kun vare i en midlertidig periode. En økonomisk bedring kan få kampen på arbejdspladserne til at eksplodere. Torsdagens demonstration var en indikator på noget af den utilfredshed, der er ophobet, og som vil eksplodere i den næste periode.

Samtidig viser politiets brutale fremfærd, at staten forbereder sig på mere direkte konfrontation i næste periode. De mest seriøse af kapitalens strateger er dybt bekymrede over situationen og frygter en eksplosion i klassekampen. De skal vise sig at få mere ret, end de aner.

  • Nej til udvisning af flygtningene – send de borgerlige til Irak!

  • Nej til politivold – forsvar de demokratiske rettigheder!

  • For en arbejderregering på et socialistisk program!