Socialistisk Ungdom (SJ) er ungdomsorganisationen for Østrigs Social Demokratiske Parti. I 14 år har den marxistiske tendens været aktiv i Socialistisk Ungdom, og er nu en af dens mest aktive dele.
Den marxistiske tendens Der Funke organiserede massemødet med Hugo Chavez i Wien, hvor mere end 5000 unge deltog (se Wien, 12. maj: Chavez taler til massemøde arrangeret af Hands off Venezuela), organiserede kampagnen imod koalitionsregeringen bestående af Social Demokratiet og de Konservative [Socialistisk Ungdom gik ind for en socialdemokratisk mindretalsregering, oversætteren], ligesom de har mobiliseret til flere store anti-facistiske kampagner. Uden Der Funkes arbejde, og støtte ville det ikke have været muligt at skabe et flertal til venstre i Socialistisk Ungdom i 2000.
Nu har ledelsen af Socialistisk Ungdom i Wien startet en heksejagt mod den marxistiske tendens på basis af personlige e-mails de har fået ved at bryde ind i personlige e-mailkontoer og ligeledes på basis af dokumenter fra den marxistiske tendens. Ifølge lederne af SJ i Wien beviser disse e-mails, at Der Funke er et ”hemmeligt selskab” der vil infiltrere SJ. Det er en skandale, at ledelsen af Socialistisk Ungdom i Wien bruger sådanne bureaukratiske midler i forsøget på at stoppe marxismens voksende indflydelse i SJ. Sandra Breiteneder, formanden for SJ i Wien, sagde: ”Nu er tiden inde til at ekskludere den marxistiske tendens Der Funke fra SJ Østrig!” I virkeligheden er dette angreb deres svar på den voksende politiske indflydelse, Der Funkes ideer har opnået i Socialistisk Ungdom Wien.
Den 17. april blev to aktive afdelinger af SJ, hvor Der Funke er aktive, nedlagt i Floridsdorf, et stort arbejderkvarter i Wien.
I efteråret var der et kup i SJ’s Floridsdorf afdeling, hvor den eksisterende marxistiske ledelse blev erstattet med en SJ afdeling knyttet til partiledelsen ved hjælp af inaktive medlemmer, der kun mødte op til konferencen og meldte sig ind for at vælte den eksisterende ledelse i afdelingen. Den nye afdelingsledelse er gode venner med partiledelsen og støtter koalitionsregeringen. Allerede dette kup i efteråret var et anslag mod de demokratiske traditioner i arbejderbevægelsen.
SJ Wien besluttede den 19. April, at distriktsorganisationer fremover kan opløse SJ afdelinger, hvis folk der støtter Der Funke, ”infiltrerer” afdelingen. Kammerater i disse afdelinger, der ikke er medlemmer af Der Funke, kan få lov til at fortsætte deres medlemskab, hvis de afskriver Der Funkes ideer. På et fællesmøde fremlagde aktivister fra de to ekskluderede afdelinger en resolution om at fortsætte deres arbejde med at bygge en stærk venstreorienteret Socialistisk Ungdom i deres distrikt. Fremover vil de være organiseret som ”Socialistisk Ungdom Floridsdorf (ekskluderede)”.
Det er klart, at denne eksklusion er et angreb på alle demokratiske traditioner i arbejderbevægelsen, og må fordømmes af alle ærlige aktivister nationalt og internationalt.
Hvis eksklusionen af Der Funke er succesfuld, vil det betyde et skift til højre og bureaukratisering af SJ Wien. Dette vil være begyndelsen af en ødelæggelse af SJ Østrig som en aktiv og venstreorienteret organisation.
Da han blev spurgt sagde formanden for SJ Østrig, at han er imod opløsningen af afdelinger, men det der er brug for nu er en åben deklaration og intervention fra formanden imod opløsningen af de to afdelinger.
Vi beder alle ærlige aktivister i arbejderbevægelsen om at sende protestbreve til SJ Østrig, SJ Wien og SJ Floridsdorf (ekskluderede):
E-mail:
Socialistisk Ungdom Østrig: office@sjoe.at
Socialistisk Ungdom Wien: office@sj-wien.at
Socialistisk Ungdom Floridsdorf: sj21.ausgeschlossen@gmail.com
Modelbrev mod eksklusioner (engelsk):
We condemn the dissolution of the two SJ branches by the SJ Floridsdorf. This is a severe attack on the traditions of democracy in the labour movement. We ask the SJ Austria and the SJ Vienna to condemn the dissolution of these two branches and to ensure their reintegration as regular branches of the SJ Floridsdorf.
Stop the repression against supporters of Der Funke.
Defend democracy inside the SJ.
Name, Position, Organization.
Modelbrev mod eksklusioner (dansk):
Vi fordømmer opløsningen af de to SJ afdelinger i SJ Floridsdorf. Dette er et alvorligt angreb på den demokratiske tradition i arbejderbevægelsen. Vi opfordrer SJ Østrig og SJ Wien til at fordømme opløsningen af disse to afdelinger og sørge for deres reintegration som almindelige afdelinger af SJ Floridsdorf.
Stop undertrykkelsen af Der Funke.
Forsvar demokrati i SJ.
Navn, Position, Organisation.