D. 21/3 blev resultatet af overenskomstforhandlingerne for de ansatte i landets amter og kommuner offentliggjort. Dette skete, efter at forhandlingerne mellem parterne historisk var brudt sammen og blevet overtaget af forligsinstitutionen, der derefter ledede forhandlingerne. Forligsmanden fik parterne (arbejdsgiverne og fagforeningerne) til et indgå et kompromis, som nu skal til afstemning blandt medlemmerne.

Dårlige resultater – stem nej!

Det der fik forhandlingerne til at bryde sammen var spørgsmålet om Ny Løn. Arbejdsgiverne krævede, at 2,2% af lønpuljen skulle bruges til Ny Løn, mens fagforeningerne krævede, at det skulle fortsætte på 1,55%. Forligsinstitutionen kom med det kompromis, at der skulle gives 1,87%. Derudover indeholder forslaget to ekstra feriefridage (hvilket giver den 6. ferieuge), lidt bedre pensioner, samt en lønstigning på 5,55%. Overenskomsten løber over 3 år.

Både arbejdsgivere og fagforeninger kalder lønfremgangen for en lille forbedring eller i hvert fald en sikring af reallønnen. Det betyder, at lønnen følger med prisstigningerne. Men dette er dog langt fra sikkert! Dette forudsætter, at inflationen (væksten hvormed priserne stiger) vil fortsætte med at være historisk lav. Dette er utrolig svært at forudsige især i den økonomisk turbulente periode, med nedgang i verdensøkonomien, vi er på vej ud i. Samtidig er en eventuel sikring af reallønnen intet reelt fremskridt, de offentligt ansatte får i forvejen ekstremt lave lønninger, samtidig med at presset på dem stiger. Resultatet bør indeholde reel lønfremgang.

Ny Løn – en farce

Fagforeningerne har holdt på, at der ikke skulle gives mere til Ny Løn, fordi det ikke “fungerer”, og kommuner og amter har trukket forhandlingerne i langdrag. Nogle lokale lønforhandlinger fra sidste overenskomst (fra for 3 år siden) er endnu ikke afsluttede. For at imødegå dette har man i den nye overenskomst indført nogle “regler”, der skal sikre, at forhandlingerne sker. Men at forhandlingerne går langsomt, er ikke det grundlæggende problem – det er, at Ny Løn er usolidarisk og splitter de offentligt ansatte indbyrdes. Samtidig er det fuldstændig grotesk, at der skal bruges så meget tid fra fagforeninger, tillidsmænd og de enkelte ansatte på at finde dokumentation for kvalifikationer og individuelle forhandlinger. Tid som i stedet kunne bruges på, at de ansatte udførte deres arbejde, og at fagforeningerne kæmpede, så de offentligt ansatte fik reelle generelle lønstigninger.

Hvad nu?

De forskellige fagforeninger, der har forhandlet sammen under KTO, er dybt splittede om, hvorvidt overenskomstforslaget er godt eller skidt – og dermed også om deres medlemmer bør stemme JA eller NEJ. Alle ansatte skal stemme sammen, hvilket betyder, at hvis bare et lille flertal stemmer JA, så går overenskomsten igennem. Men det betyder også, at hvis bare et lille flertal stemmet NEJ, så går alle ansatte i kommuner og amter ud i konflikt. En eventuel konflikt kan starte fra d. 3. maj.

Poul Winckler, formand for FOA (Forbundet af Offentligt Ansatte), der har stået i spidsen for forhandlingerne, er yderst positiv, mens fx Danmarks Lærerforening anbefaler et NEJ. Sygeplejerskernes hovedbestyrelse er dybt splittede, og pædagogernes fagforening BUPL har valgt ikke at anbefale noget.

At der er så stor splittelse, viser, at mange fagforeningsledere er dybt pressede af deres medlemmer. Under disse overenskomstforhandlinger har der været store besparelser på det offentlige område, og de offentligt ansatte har oplevet øget pres gennem de sidste år. Forhandlerne for de offentligt ansatte har lagt vægt på, at medlemmerne ikke må blande disse besparelser sammen med nedskæringerne. Men det er klart, at når arbejdsgiverne forringer forholdene uden for forhandlinger uden at ville give reelle forbedringer i overenskomsterne, hænger det sammen, også i de ansattes hoveder.

Ingen vil finde sig i forværrede forhold, og slet ikke uden fx lønkompensation. At forslaget er dårligt, er der ingen tvivl om, og hvis lederne for de offentligt ansatte var parat til at gå i kamp for bedre forhold, kunne de også sagtens opnås.

Hvis det bliver et NEJ, vil arbejdsgivere og forligsinstitutionen sige, at det er klart, at de offentligt ansatte ikke kan få forbedringer på nogle områder uden at give afkald på andre. Men det afhænger alt sammen af styrkeforholdet, og dette forslag er så dårligt, at vi ikke kan gå med til afkald på de få forbedringer, der er opnået.

Alle offentligt ansatte må derfor stemme NEJ!

Og i stedet kræve:

• Reelle lønstigninger!
• Ikke flere penge til Ny Løn!
  Fastholdelse af de to ekstra feriefridage og alle andre fremskridt i det

• nuværende forslag!
• Strejkeret under alle forringelser af forholdene!
• At fagforeningerne for de offentligt ansatte går i spidsen for kampen for bedre forhold!
• Støtte fra den private sektor med generalstrejke i tilfælde af konflikt for de offentligt ansatte!

SOCIALISTISK STANDPUNKT vil selvfølgelig opdatere løbende omkring udviklingen og stemningen, samt med flere fakta og de konkrete resultater.