Socialistisk program mod den største økonomiske krise siden depressionen

coronakrise

Jonas Foldager



9 minutter

Coronapandemien har som en bulldozer smadret igennem verdensøkonomien. Nedlukninger af af en lang række lande har gigantiske konsekvenser. IMF vurderer, at denne krise, allerede efter få uger, er den største siden 30’ernes depression, og fonden forventer 6,5% nedgang i det danske BNP for hele 2020. På det værste tidspunkt under krisen i 2008-09 faldt BNP med 4,9%.

Coronakrisen kom på et tidspunkt, hvor verdensøkonomien i forvejen var på vej i krise. Sandheden er, at verdensøkonomien aldrig kom ud af krisen i 2008-09 og den danske ditto. Krisen i 08-09 undgik kun med nød og næppe at udvikle sig til en depression ved hjælp af massiv intervention og ubegrænset støtte fra verdens største centralbanker, der pumpede uanede mængder penge ud i den finansielle sektor i årene efter. Prisen var, at gigantiske bobler blev pustet op i, hvad nogle økonomer døbte “The Everything Bubble”. Det er den kombinerede vægt af coronakrisen og alle ubalancerne fra de sidste årtier, der nu falder sammen over den globale arbejderklasse. Kapitalismen spiller fallit for øjnene af os, og som altid er det arbejderklassen, der rammes, mens hundredvis af milliarder skattekroner hældes ned i erhvervslivets lommer. Ja, faktisk planlægger nationalbanken allerede nu at skulle hente finansiering for 200 mia. ekstra gennem obligationsudstedelser, skatkammerbeviser og lignende låntagning.

Men det behøver ikke at være sådan. Økonomien er menneskeskabt, ikke gudsgivet. Det kunne være anderledes! Det er arbejderklassen, ikke kapitalejerne, som skaber alle værdier i samfundet, og som holder samfundet kørende. Nedenstående initiativer er naturligvis ikke udtømmende, og mere konkrete krav må udvikles i takt med situationen. Men de giver en retning for en socialistisk krisebekæmpelse. Med en socialistisk politik, der ikke er bange for at sætte mennesker over kapitalistklassens profithensyn og bryde med deres hellige ejendomsret, kan bøtten vendes.

Bekæmp arbejdsløshed

På få uger er bruttoledigheden i Danmark steget med knapt 50.000 til 179.000 (14. april), knapt 6% af arbejdsstyrken, hvilket er flere i absolutte tal end på noget tidspunkt under den såkaldte finanskrise. Dette inkluderer ikke de titusinder af løstansatte (hvis antal også er eksploderet de sidste årtier), studerende osv., som ikke er berettigede til understøttelse. Ej heller inkluderer det officielle tal de over 270.000 arbejdspladser, som Dansk Industri (DI) forventer vil være afhængige af lønkompensationsordninger i 2020.

Med andre ord: Vi styrer mod massearbejdsløshed på en skala, vi ikke har set i mange årtier – også efter at samfundet åbnes yderligere. Det er især unge og de laveste lag af arbejderklassen, som fyres, og vi kan se frem til, at titusindvis af arbejderfamilier vil blive kastet ud i økonomisk ruin.

Arbejdsløshedens svøbe er kapitalismens største absurditet: 100.000’er af arbejdere, som kunne bidrage til at opbygge et bedre samfund, må gå for understøttelse eller slet ingen indkomst – ikke fordi samfundet ikke har brug for deres evner, men fordi der ikke kan tjenes profit på dem.

Den økonomiske krise vil for arbejderklassen have lige så alvorlige konsekvenser, som den sundhedsmæssige. Ekstreme situationer kræver ekstreme midler. Derfor kræver vi:

  • Alle arbejdsløse må sikres en understøttelse svarende til deres tidligere indkomst og minimum svarende til mindstebetalingen på de fleste overenskomster, omkring 19.000 om måneden.
  • Stop for alle statslige støtteordninger til virksomheder, som ikke først har brugt egne midler og ejernes formuer, som det gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere. Arbejderklassens skattepenge skal ikke gå til kapitalisternes profit.
  • Blot fordi en økonomisk krise rammer, betyder det ikke, at det sociale behov for produktion forsvinder. Samfundet er afhængig af de produkter og services, som de private virksomheder indtil for nyligt producerede, og som kun kunne produceres med hele samfundets hjælp; arbejderklassens arbejde, infrastruktur, uddannelse osv. Samfundsnødvendige arbejdspladser i den bredest mulige forstand, som trues af lukning eller massefyringer, må derfor øjeblikkeligt eksproprieres af staten uden kompensation og drives videre under arbejdernes kontrol.
  • Virksomheder, som ikke kan anses for samfundsnødvendige, men hvis produktionsapparat kan omstilles til samfundsnyttig produktion, bør ligeledes overtages af staten ved lukning eller massefyringer, og drives videre under arbejderkontrol.

Ekspropriering af medicinal- og medicoindustri

Den nuværende krise har med al tydelighed vist, at markedet ikke kan levere de essentielle forsyninger som værnemidler, respiratorer og medicin, når det virkelig gælder. Danmark har gigantiske medicinalvirksomheder og en stor medico-sektor med arbejdere, produktionsapparat og specialister i verdensklasse. Men som kapitalistiske foretagender opererer de ikke for at gøre folk raske og sunde, men for at tjene profit. Derfor siger vi:

  • Eksproprier medicinal- og medicoindustrien uden kompensation. Ingen skal tjene på andres sygdom.
  • Omstil en passende del af produktionen til værnemidler og det nødvendige udstyr til bekæmpelse af COVID19, således at vores sundhedsarbejdere ikke skal risikere døden unødigt, som det er tilfældet i dag, samt således at hjælp kan sendes til resten af verden.
  • Investér massivt i udvikling af en vaccine og behandling med det tættest mulige frie samarbejde mellem specialister i industrien og på universiteterne, og del viden og resultater frit med alle, på tværs af grænser.

Arbejderkontrol for sikkerhed og sundhed

Under den såkaldte lockdown har omkring halvdelen af arbejdsstyrken været nødt til stadig at møde på arbejde. Ofte under dybt kritisable forhold, som unødigt har udsat arbejderne og deres familier for fare. Det bør stoppes. Profit skal ikke sættes over mennesker. Lad ikke organisering af arbejdet være op til arbejdsgiverne, der profiterer på at springe over, hvor gærdet er lavest.

  • Det gamle arbejdsmilijøsystem tager på ingen måde højde for den nuværende situation.
  • Dan sikkerhedskomiteer med valgte repræsentanter fra de ansatte på alle arbejdspladser med fortsat produktion, som kan organisere arbejdet og kontrollere sikkerheden på pladsen, samt at profithensyn ikke sættes over menneskeliv.
  • Ingen produktion uden arbejderne har godkendt forholdene.

Finanssystemet er afgørende for styring af økonomien

Den finansielle sektor blev reddet med statslige midler under den såkaldte finanskrise, og er de seneste årtier vokset til gigantiske proportioner. Banker og realkreditinstitutionernes aktiver alene udgør således omkring 400% af det danske BNP. Siden de blev reddet af staten har finanskapitalister og spekulanter set deres, i forvejen exorbitante, formuer vokse yderligere. Altsammen kun muliggjort af offentlige hjælpepakker og garantier, finansieret af arbejderklassens skattekroner.

Finanskapitalen blev altså de facto købt af staten ved finanskrisen. Men finanskapitalisterne fik lov at bevare ejerskabet, kontrollen og overskuddene. Finanskapitalen står så at sige i gæld til samfundet. Den gæld skal inddrives nu. Det er bydende nødvendigt at overtage kontrollen med finanssektoren, som er knudepunktet i enhver moderne kapitalistisk økonomi, og arnested for spekulation og svindel. Uden kontrol over finanssektoren er staten magtesløs i forhold til at håndtere økonomien og krisen. Finanssektoren er økonomiens centralnervesystem og derfor afgørende for at igangsætte økonomien. Derfor kræver vi:

  • Eksproprier alle banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutioner uden kompensation.
  • Lad finansinsitutionerne virke som bindeled for en samlet plan for udvikling af samfundsøkonomien, under ledelse af råd bestående af ⅓ repræsentanter fra de ansatte, ⅓ fra fagforeninger og ⅓ fra staten. Finanssektoren må underlægges det strengeste opsyn for at forhindre svindel, spekulation og sabotage og for at sikre billige lån og allokering af den nødvendige kapital til de relevante dele af økonomien.

Billige lån til små virksomheder og omdannelse til arbejderkooperativer

De 300.000 små og mellemstore virksomheder med 0-250 ansatte står for omkring halvdelen af alle arbejdspladser i Danmark. De fleste af disse har ikke kapital til at stå imod en krise, og regeringen har gennemført en række hjælpepakker for disse. Ikke til de ansatte, men som “buyer of last resort”, med direkte kompensation for tabt omsætning, udskydelse af momsbetaling osv. Men dette kan ikke vare ved i det lange løb, og vil uundgåeligt medføre svindel og spekulation. Hjælpepakkerne til de små og mellemstore virksomheder, som kompenserer både løn og omsætning, bør derfor ikke videreføres. Små virksomheder, som står i finansielle vanskeligheder, bør gives rentefri lån. Hvis virksomheden stadig ikke er i stand til at betale sine ansatte, bør virksomheden omdannes til arbejderkoorperativ, drevet og kontrolleret af de ansatte, og med statslig lønkompensation op til 100%, så længe epidemien og krisen florerer.

For en klassebaseret økonomisk politik

Krisen, både den sundhedsmæssige og den økonomiske har et klart klasseskel. Når landet lukkes ned, tager overklassen på ferie i et af deres sommerhuse. Mellemlagene og de mere privilegerede lag af arbejderklassen arbejder hjemmefra foran computeren, med børnene hængende i håret. Men størstedelen af arbejderklassen – det store flertal af arbejdsstyrken – bliver enten sendt fysisk på arbejde og ud i smitten, eller bliver ganske simpelt fyret. Det er altså ikke rigtigt, når det bliver sagt, at sygdommen ikke skelner mellem sociale baggrunde. Der er én klasse som bærer alle byrderne; arbejderklassen.

Regeringens hjælpepakker har midlertidigt holdt hånden under 100.000-vis af arbejdspladser, men på en måde hvor skattemilliarder – som arbejderklassen skal betale de næste mange år – ryger i lommerne på kapitalejerne i stedet for at gå til arbejderklassen og samfundet. Det er en massiv overførsel af værdi fra det store flertal til det lille antal kapitalejere.

I dag vil ovenstående program muligvis se radikalt ud for langt de fleste arbejdere, særligt set i sin helhed. Det er vi klar over. Og det er også sandt, at intet af ovenstående hverken kan eller vil blive gennemført af det bureaukratiske maskineri, der udgør den borgerlige stat. Kun arbejderklassens aktive, kollektive deltagelse og initiativ kan gennemføre sådan en socialistisk politik.

Men tag ikke fejl. Arbejderklassens bevidsthed vil blive rystet fundamentalt i den næste tid. Intet vil blive som før, og flere og flere arbejdere og unge vil åbne sine øjne for socialistiske, klassebaserede løsninger, efterhånden som krisens alvor slår igennem. Målet med dette program er at give klare svar på de mest brændende spørgsmål, der melder sig nu og i den nærmeste periode. Svar, der ikke søger at bevare et sygt system, men peger ud over det og i retning af en egentlig socialistisk omdannelse af samfundet, gennemført af arbejderklassen selv: Etablering af et egentligt arbejderdemokrati på en økonomisk basis af en demokratisk og rationel planlægning af økonomien efter sociale behov, ikke profit – den eneste virkelige løsning på de voldsomme problemer, som samfundet står overfor.

Kapitalismen viser hver dag sin fallit, og fremtiden under dens dominans ser dyster ud. Den herskende klasse selv har indset dybden af den afgrund, der åbner sig under deres fødder, og de er klar til at tage tiltag, der for få uger siden var utænkelige, for at redde deres system og frem for alt deres ejendom. Det er på tide, at arbejderbevægelsen også kommer op i gear og opruster. Hent socialismen ind fra kulden! Inden for kapitalismens snævre rammer venter elendighed. Disse rammer skal brydes – med en skarp socialistisk politik!

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Bliv en del af RS’ facebook gruppe! klik her