Folkeskolevalget beskrives som et uddannelsesforløb i demokrati, og Socialdemokratiet gav i år eleverne en perfekt lektion i karakteren af borgerligt demokrati: et hvor politikerne kan fodre os med løgne og tomme løfter for blot at føre kapitalisternes politik, når de får magten.

Da skolevalgets resultater blev offentliggjort i slutningen af januar, åndede socialdemokraterne lettede op: med 23 pct. af stemmerne, var partiet ikke længere et parti kun for pensionister. Nu var “ungdommen socialdemokratisk”, som Socialdemokratiet stolt proklamerede.

Denne sejrsrus skulle dog vise sig ikke at holde længe. Blot en uge efter resultaterne blev annonceret, røg socialdemokraterne ud i en større skandale vedrørende en video, som Mattias Tesfaye havde produceret i løbet af skolevalgkampen. 

I denne video stillede Tesfaye sig bag sit ungdomspartis valgløfte om at kæmpe for kortere skoledage:

Skolen skal gøre dig klogere. Ikke totalt smadret […] Men hvis skoledagen bliver for lang, er der ikke energi tilbage til det, der har værdi uden for skolen. Netop derfor støtter Socialdemokratiet – og DSU – kortere skoledage.

Følelsen af at blive kørt helt ned af skoledagen er en, de fleste folkeskoleelever kan genkende. Derfor er det ikke overraskende, at dette valgløfte vækkede oprigtig entusiasme blandt eleverne. Allerede ugen efter valget havde Socialdemokratiet muligheden for at bygge videre på deres sejr og indfri dette løfte, da partiet præsenterede sit nye folkeskoleudspil.

Men løftet viste sig at være lige så tomt, som resten af partiets politik. Deres udspil inkluderede ikke ét ord om kortere skoledage for de ældste klasser. Det har efterladt et stort lag af unge, der af gode grunde føler sig snydt og bedraget. 

DR interviewede i en artikel to af disse elever – Shahin og Liva – som begge føler, at de blev manipuleret til at sætte deres kryds ved Socialdemokraterne. Liva udtrykker sin frustration: 

Jeg synes, at det er manipulation, og det er ikke er i orden, at de går og lyver om det. Især til os unge, som måske godt kan virke lidt mere naive, og at de så udnytter det til at få vores stemme.

Og ligeledes gør Shahin:

Det er ham, der har magten. Så hvis han står og lover alt muligt med, at han vil forkorte skoledagene for unge, så skal han jo også gå ind for det. Han skal jo ikke bare sige det for at få stemmer til skolevalget.

Socialdemokratiet har siden forsøgt at bortforklare dette åbenlyse vælgerbedrag ved at henvise til, at det var Socialdemokratiet, der tidligere forkortede skoledagen for 0. til 3. klasse, og at de tidligere har givet kommunerne lov til at forkorte skoledagen. Så teknisk set har de allerede indført valgløftet for flere år siden! 

Denne søforklaring er det rene sludder. Shahin udstiller det rigtig godt:

Det giver jo ikke rigtig mening at lave en video, imens der er skolevalg, om noget, de tidligere har gjort, når de stiller op til et valg om, at de gerne vil gøre det nu.

Med sådan et argument, kunne partiet i år gå til valg på løfter om at udvide velfærden, og hvis så de vinder valget, blot henvise til at det faktisk var socialdemokraterne, der i sin tid implementerede velfærdsstaten, og derfor teknisk set indførte valgløftet for over 50 år siden.

Socialdemokratiet har nået et niveau af hovmod, hvis lige er svært at finde eksempler på. De ser magten som deres ret, og derfor er alle kneb til at beholde den retfærdiggjort. Men hovmod står for fald. 

Folkeskolevalget er officielt et uddannelsesforløb i demokrati for 8., 9. og 10. klasse. Uden at ønske det, har Socialdemokratiet ved dette års skolevalg givet folkeskoleeleverne den perfekte uddannelse i karakteren af borgerligt demokrati:

Et demokrati hvor borgerskabets partier lover arbejdere og unge guld og grønne skove, uden den fjerneste intention om at indfri deres løfter. Når de har magten fører de nemlig alle – rød som blå – den samme politik: kapitalisternes politik. DR-Journalisten spørger i interviewet om ikke det bare er sådan politik er, hvortil Liva udtrykker den følelse de fleste nok sidder med: 

Jo, det kan godt være, at det er sådan man gør det, men derfor synes jeg stadig ikke, at det er fair. Og jeg gider ikke at støtte op om et parti, der gør det i hvert fald.

Det, som socialdemokraterne lykkedes med ved dette skolevalg, var ikke at forhindre deres partis forfald, men at sikre at tre årgange af unge, nu har fået knust deres illusioner til det borgerlige demokrati, flere år før de overhovedet har sat deres første kryds.