Vi lever under en hidtil uset krise i kapitalismen. Uligheden er på et rekordhøjt niveau. Der er i øjeblikket flere krige end på noget tidspunkt siden 2. verdenskrig. Verdensøkonomien er fanget i stagnation, inflation og knusende gæld. Nu, med Trumps genvalg, begynder hele efterkrigstidens orden – med ubestridt amerikansk dominans – at smuldre.
Disse verdensomvæltende begivenheder dannede bagtæppet for, at 350 ledende kommunister samledes i Italien til Revolutionary Communist Internationals første kongres, sammen med 2.500 kammerater, der fulgte med online over hele verden.
Der var rapporter om 60 arrangementer verden over, hvor kammerater mødtes, for i fællesskab at følge kongressen online, men der var uden tvivl mange, mange flere.
Vi modtog billeder af kammerater, der sammen fulgte kongressen, fra Bulgarien, Colombia, Canada (med 14 arrangementer over hele landet, bl.a. i Toronto, Montreal og Calgary), Storbritannien (bl.a. Leeds, Sydlondon, Nordlondon, Østlondon, Cambridge, Manchester, Preston, Reading, Sheffield, Bristol og Bath), Irland (Belfast og Dublin), Østrig, hvor 75 kammerater deltog, Spanien (Barcelona, Baskerlandet og Cartagena), Holland, Finland (Helsinki, Tampere, Pori og Turku), Frankrig (hvor over 50 deltog i Paris, Lyon, Grenoble og Toulouse), Sverige (Umeå, Malmö, Stockholm, Värmland og Göteborg), Schweiz (over 100 deltagere i mere end seks byer), Pakistan og fra hele USA (i New York City, Seattle, Philadelphia, Chicago, St. Louis, Houston, Dallas Fort-Worth, Minneapolis og New Haven).
Tusindvis af dollars, euro og pund blev indsamlet ved disse arrangementer, som vidner om den stemning, der blev spredt fra Italien til kommunister over hele verden. Det bragte den samlede indsamling op på over 500.000 euro!
Ny verdensorden
I den helt nye verdenssituation, som ryster bevidstheden og forbereder revolutionære begivenheder, har kommunister brug for en klar indsigt i de processer, der driver udviklingerne. Vi har brug for denne klarhed for at være i stand til at tilbyde et perspektiv til det brede lag af unge og arbejdere, der søger forklaringer, og for at kunne lede vores arbejde med at opbygge en stærk revolutionær internationale på kortest mulig tid for at kunne intervenere i begivenhederne.
Derfor afsatte verdenskongressen – som ikke kun er Internationalens højeste demokratiske myndighed, men også en skole i kommunisme – to af sine fem dage til en diskussion af verdensperspektivet.
Dette års verdensomvæltende begivenheder – Trumps genvalg, det eskalerende folkemord i Gaza, Vestens uundgåelige nederlag i Ukraine, den igangværende handelskrig og mange, mange flere kriser – betyder, at vi er på vej ind i en ny epoke.
Som Jorge Martín forklarede i sin indledning, er disse symptomer i bund og grund forankret i kapitalismens organiske krise, der begyndte i 2008. Men det er ikke nok for revolutionære blot at forstå, at systemet er i en blindgyde. Det er nødvendigt at forstå hvorfor: hvorfor ser vi massive politiske omvæltninger, de gamle partiers forfald og fremkomsten af nye partier og politikere? Hvad er det, der driver den skiftende magtbalance mellem verdensmagterne, amerikansk imperialismes relative tilbagegang og den voksende rivalisering mellem de imperialistiske magter? Og hvad er konsekvenserne for klassekampen?
Kongressen var præget af en livlig diskussion af alle de centrale spørgsmål, der gik til kernen af den nye verdenssituation. Hvad er karakteren af Trump-administrationen? Hvad er udviklingen i amerikansk imperialisme? Hele verdenssituationen er betinget af det skiftende forhold mellem verdens mest magtfulde imperialistiske magt og resten af verden: i Europa, i Mellemøsten, i Latinamerika og andre steder. Og endelig, hvad er karakteren af amerikansk imperialismes nye rivaler, der er ved at træde ind på verdensscenen: Rusland, og frem for alt Kina?
Det er grundlæggende spørgsmål, som kongressen bestræbte sig på at opnå klarhed om. Det er frem for alt altid vores mål: at hæve hele Internationalens forståelse af den politiske situation ,og det kan kun opnås gennem en fuldstændig, fri og demokratisk diskussion.
Marxismen er, som enhver videnskab, ikke en erstatning for at studere de konkrete kendsgerninger i en ny situation. Snarere skal teorien bringes i spil for at forstå fakta og konstant evalueres i forhold til den konkrete situation, der udspiller sig. Og det var bestemt en diskussion, som var rig på fakta, tal og argumenter. Som kammerat Hamid Alizadeh forklarede:
”Vi kan ikke forudse, hvordan tingene vil udvikle sig. Vi ved heller ikke, hvilke fænomener det vil give anledning til. Vi må nøje studere situationen trin for trin uden at forhaste os. Vi følger processen, som den udfolder sig, og forstår, at vi ikke kan stole på døde generaliseringer og mærkater. Det eneste, vi kan stole 100 procent på, er den marxistiske metode.”
Fjerde Internationales degenerering
Nu, hvor vi har stiftet Revolutionary Communist International, som vi vil opbygge et fremtidigt verdensomspændende revolutionært masseparti omkring, er det vores opgave at udgrave vores arv fra den årtiers lange kamp, der lagde grundlaget for vores Internationale.
Kammeraterne Alan Woods og Ana Muñoz, som for første gang ikke kunne deltage i denne kongres, sendte en videohilsen til kongressen på dens åbningsdag, hvilket gav et stort indtryk. I sit budskab fortalte Alan hvilke anstrengelser, der var blevet gjort for at bevare vores arv og videregive den til den nuværende generation af unge revolutionære:
”Jeg har været med i denne bevægelse siden 1960. Meget længe. Jeg har set alle slags; gode, onde og indifferente. Og i næsten hele denne periode kæmpede jeg og mine kammerater, som Ana, Rob og Fred, mod strømmen og stod over for meget magtfulde kræfter: reformismens styrker, venstrereformisme og især stalinismen, som var en enorm, frygtindgydende forhindring…
Vi var fuldstændig isolerede, vi var en mindre enhed, der kæmpede som en lille styrke mod disse kolossale forhindringer. Det var hårdt, hårdere end noget, I nogensinde har måttet gennemgå i dag. Det var hårdt, det var særdeles hårdt. Men det var absolut nødvendigt, for vi formåede at opnå en vigtig ting. Vi formåede gennem alle disse vanskelige år at bevare det vigtigste våben, vi har, nemlig den marxistiske teori, de ægte marxistiske ideer, hvis grundlag vi står på i dag. Det er den arv, vi har. Det er den arv, vi forsvarer, og som denne kongres vil repræsentere.”
Denne arv er uvurderlig for os. I årene efter Leon Trotskijs død blev besvarelsen af hans ideer først og fremmest sikret gennem én mands indsats: Ted Grant, grundlæggeren af vores organisation.
Kongressens tredje dag var derfor dedikeret til en diskussion af Fjerde Internationales historie og den rolle, Ted Grant spillede i forsvaret og udviklingen af marxismens ideer midt i efterkrigstidens økonomiske opsving og organisationens forfald.
Som Rob Sewell forklarede i sin indledning, var Trotskijs sidste kamp viet til grundlæggelsen af Fjerde Internationale. På det tidspunkt havde både Anden (Socialistiske) og Tredje (Kommunistiske) Internationale spillet fuldstændig fallit, og var blevet kontrarevolutionære forhindringer for den socialistiske revolution.
Der var behov for en alternativ revolutionær ledelse, der var egnet til at håndtere de revolutionære opgaver, som historien stillede. Dette var, ifølge Trotsky, “… det vigtigste arbejde i mit liv – vigtigere end 1917, vigtigere end borgerkrigsperioden eller noget andet.”
Fjerde Internationale blev grundlagt i 1938. Desværre var dens ledere ikke modne til opgaven. Efter Trotskij blev myrdet af en stalinistisk snigmorder i 1940, blev Internationalen reelt halshugget.
Før Anden Verdenskrig havde Trotskij forudsagt, at krigen ville føre til en endnu mere ødelæggende periode med kapitalistisk krise og tilbagegang, miskreditering af stalinisterne og reformisterne, og en revolutionær bølge, som ville katapultere partierne i Fjerde Internationale frem i spidsen for arbejderbevægelsen.
Marxismen er dog ikke en krystalkugle. Vi kan opstille en betinget hypotese om, hvad vi mener er den mest sandsynlige udvikling, men i sidste ende må vi verificere vores perspektiver på baggrund af konkrete fakta. Efter krigen spredte stalinismen sig over halvdelen af Europa, og de kommunistiske og socialistiske partier blev styrket, og den bølge af revolutioner, der skyllede over Europa, blev forrådt, og i stedet for et brat forfald fulgte den største udvikling i kapitalismens historie, som varede indtil 1970’erne.
Fjerde Internationales ledere nægtede at se virkeligheden i øjnene. Som delegerede forklarede, kunne de i stedet for at studere den faktiske udvikling kun gentage Trotskijs perspektiv fra 1938, som var det et dogme. Det resulterede i alle mulige bizarre og forkerte ideer og i sidste ende til Fjerde Internationales undergang. Prestige spillede en stor rolle i at forhindre ledelsen i at indrømme sine fejl. Og for at retfærdiggøre tidligere fejl blev nye fejl begået.
Som en delegeret forklarede:
”Hvis man ikke kan forklare virkeligheden, hvis man ikke kan give et klart perspektiv, hvis man ikke kan vise kammeraterne deres plads i historien og i klassekampen, hvilke andre metoder er der så tilbage end prestige og intriger?”
Ted Grant afstod fra brugen af disse metoder. Han viede sit liv til at mestre metoden, ikke kun bogstavet, i værkerne af Marx, Engels, Lenin og Trotskij. Ligesom dem studerede han den reelle udvikling i samfundet og klassekampen. Derfor var han den eneste, der kunne give en videnskabelig og præcis vurdering af fænomener som stalinisme, de østeuropæiske regimer, karakteren af efterkrigsopsvinget og udviklingen af den kinesiske revolution, og meget mere.
Vi anbefaler på det kraftigste vores læsere at læse dokumentet, Fjerde Internationales degenerering og kollaps: til forsvar for vores arv, samt den læseliste, vi har udarbejdet forud for kongressen.
Det var Ted Grant alene, som overlevede marxismens virkelige ideer og metode til en ny generation. Hans skrifter er en værdifuld arv, som vi vil bevare og videreføre, begyndende med udgivelsen af tredje og fjerde bind af Teds samlede værker i det kommende år.
Som Rob forklarede, var Ted selv ikke særlig sentimental. Han talte ikke om sin fortid. “Han mente, at det var nuet, der var vigtigt, og fremtiden!”. Rob konkluderede:
“Dette handler ikke om en død mand! Dette handler om ideerne om arbejderklassens frigørelse!”
“Fjerde Internationale er død og begravet. Den blev forrådt af sine såkaldte ledere. Vi legemliggør nu de ægte ideer, marxismens ægte ideer.”
“Nu skal disse ideer omsættes til praksis – opbyg partiet på et solidt fundament!”
Opbygning af Revolutionary Communist International
Vores sidste kongres i 2023 markerede lanceringen af kampagnen »Er du kommunist?« på tværs af Internationalen. Da vi anede en radikalisering blandt et lag af unge, tog vi et dristigt skridt mod dem med en åben, kommunistisk profil. Resultatet var, at vores rækker voksede eksplosivt.
På baggrund af den succesfulde kampagne har de fleste af de nationale sektioner i vores Internationale ændret deres profil, og er i mange tilfælde blevet genskabt som revolutionære kommunistpartier. I 2024 grundlagde vi Revolutionary Communist International (RCI).
Denne proces blev indkapslet i en dokumentarfilm produceret af medlemmer af RCI, som havde premiere på kongressen. Den er ikke kun en tidskapsel fra det år – som repræsenterede en fuldstændig intern revolution i vores arbejde – men også et visuelt revolutionært manifest, der forklarer vores program, filosofi og de udviklinger i klassekampen, der i sidste ende ligger til grund for vores succes. Dokumentarfilmen vil blive offentliggjort i den nærmeste fremtid.
Som et resultat af denne vending er vi vokset fra 4.551 medlemmer i 2023 til 7.127 medlemmer, der nu er organiseret i 24 sektioner og 19 grupper.
Revolutionary Communist Internationals første kongres var en mulighed for at gøre status over vores fremskridt og drage erfaringerne fra de sidste to år. Mens 2023 var præget af hurtig vækst, har det sidste år været en mulighed for at styrke vores rækker, uddanne nye kadrer og lægge et solidt fundament for fornyet vækst.
Den britiske sektion har allerede formået at rekruttere over 200 medlemmer i løbet af de sidste tre måneder. Som mange rapporter fra sektioner som den østrigske, schweiziske og danske sektion – som også forbereder »efterårs-rekrutteringsoffensiver« – bekræfter, er nøglen at lære, lytte og tænke, for at rekruttere mennesker, der måske endnu ikke ved, at de er kommunister.
En særlig session var viet til arbejdet i vores sektion i the belly of the beast: Revolutionary Communists of America. I takt med at USA, bastionen for verdensimperialismen, går dybere ind i krise og forfald, skabes der en overflod af potentielle revolutionære: Antonio Balmer rapporterede, at sektionen i løbet af kongressen modtog en henvendelse cirka hver anden time.
Ligesom hele Internationalen består sektionen overvejende ung og ser optimistisk på fremtiden. Det, der tiltrak dem til os, og det, der forvandler dem fra uerfarne rekrutter til bolsjevikker, er det, der adskiller os som en Internationale: marxismen. Antonio Balmer forklarede tilgangen hos disse unge kommunister:
”Kammeraterne tilrettelægger deres liv omkring marxismen. De har fået et glimt af dens uimodståelige kræft. Det er det eneste, de vil tale om.”
Grundlaget for vores amerikanske sektion blev lagt gennem årtier af ihærdig og vedholdende arbejde. Det tog 15 år at vokse fra én til 100 kammerater. Nu er vi sprunget fra 320 til 820 på bare to år.
Men som en delegeret sagde: Så længe vi har kadrer, den nødvendige beslutsomhed og støtte fra Internationalen, er den vækst, vi har set i USA, mulig overalt.
Et højdepunkt for hele kongressen var afstemningen om en ny sektion i Irland, som i løbet af de sidste to år er vokset fra blot fem kammerater, der mødtes online, til en livlig organisation med 64 medlemmer, der mødes i afdelinger over hele landet. Men dette er kun begyndelsen. Som Andrea, den første fuldtidsrevolutionære i den irske organisation, sagde:
”At repræsentere RCI i Irland er en stor ære, men også et stort ansvar. Vores Internationale har plantet flaget i Irland. Men nu begynder den virkelige kamp: at opbygge en organisation, der kan gennemføre den revolution, som James Connolly startede for 109 år siden!”
De irske kammerater blev enstemmigt accepteret som den nyeste sektion af RCI.
I alle vores nationale organisationer, store som små, er vores hemmelighed, med en mexicansk kammerats ord, »klarhed i ideer, militant offervilje og beslutsomhed, samt at lære af de andre sektioners metoder og erfaringer.«
Internationalismens styrke
Internationalens praktiske betydning kom til udtryk i vores særlige session om vores kampagne for at befri de arresterede ledere af Awami Action Committee-Gilgit Baltistan. Siden Eshan Ali og 13 andre ledende aktivister fra Gilgit Baltistan blev arresteret, har Internationalen organiseret protester uden for pakistanske ambassader over hele verden, samt øget bevidstheden om kammeraternes situation, indsamlet underskrifter og solidaritetsbeskeder fra fagforeninger og fremtrædende venstreorienterede politikere og aktivister.
Vores kampagne har indtil videre opnået vigtige fremskridt. Alle undtagen to af lederne er nu frie. Men det er ikke ovre, og protesterne vil fortsætte, indtil de resterende ledere er blevet løsladt.
Alle kammeraters engagement i udviklingen af vores Internationale blev afspejlet i vores indsamling. Sektioner fra hele verden, der fulgte kongressen, indsamlede tilsammen 502.000 euro. Tilsvarende blev kammeraternes store tørst efter teori demonstreret ved et rekordstort salg af 753 bøger til selve kongressen til en værdi af 5.000 dollars. De mest populære af disse var History of British Trotskyism; en samling af skrifter af Trotskij og Ted Grant om Democracy, Bonapartism, Fascism; og China: From Permanent Revolution to Counter-Revolution, hvilket afspejler den overvældende interesse for de brændende spørgsmål i dag og for vores arv.
Det har ikke altid været sådan. Fred Weston fortalte, at da han flyttede til London, bestod det internationale center af Alan Woods og Ana Munoz, en skrivemaskine og et par skriveborde. Nu består vores internationale center af 25 fuldtidsansatte, og yderligere to er på vej. På den sidste kongres gjorde hele Internationalens ofre det muligt for os at købe et center i London. Efter mange års hårdt arbejde nærmer en række af vores sektioner sig 1.000 medlemmer, og vi er ved at blive et lille referencepunkt for revolutionære unge i en række lande.
Både nu og dengang er det eneste, der har garanteret vores udvikling, vores fokus på uddannelse i marxismens metoder. Som Hamid konkluderede:
”Det vigtigste, vi gør, er at skærpe vores våben, skærpe vores sind og uddybe vores forståelse, så vi kan møde denne nye periode ikke som fremmede i et fremmed land, men som pionerer, der betræder nyt land.
”Vi gør verden til vores, så vi kan forandre den. Og vigtigst af alt videregiver vi denne viden til den nye generation, som også søger svar.“
”Vi har været igennem meget. Vi er kommet langt, og vi har gjort enorme fremskridt. Ingen andre har været i stand til at gøre det, vi har gjort. Men vi er ikke færdige. Som Alan sagde, vil vi vende op og ned på verden. Og vi er ved at bygge en stor løftestang til det formål.“
”Vi kan ikke fjerne blikket fra denne opgave. Vi er ved at opbygge Revolutionary Communist International i alle lande og i alle byer. Og hvis vi holder fast i vores teori og vores ideer, vil intet kunne stoppe os.”
