Arbejdere, lærlinge og studerende må lave en fælles kampagne for at presse Socialdemokratiet til at indføre betalelige boliger til alle.
Boligproblemet i Danmark vokser. Et samfund, der ikke kan sikre alle en bolig, er et dårligt indrettet samfund. Københavns kommune har ligesom næsten alle andre kommuner indført love og regler, der skal begrænse antallet af mindre boliger. Dette gør de for at få folk med små indkomster, enlige, lærlinge, studerende, arbejdsløse og lignende til at bosætte sig i andre byer. Københavns kommune er ligesom alle andre kommuner interesseret i at have velhavende indbyggere, som betaler meget i skat og de vil gerne af med dem, som tjener lidt. Alle kommuner har i øjeblikket en meget stram økonomi. Det skyldes, at de fra staten er blevet pålagt at have minimale stigninger i deres udgifter. Dette fører til, at kommunerne mange steder indfører katastrofale nedskæringsindgreb, som nedlægger plejehjem, daginstitutioner, rengøring på skoler, vedligeholdelse af bygninger osv. Det er også den stramme økonomi, der gør, at nogle kommuner nedlægger almennyttigt boligbyggeri for at slippe af med personer, som udgør en udgift for kommunen. Men det er klart, at hvis alle kommuner nedlægger boliger, som en arbejdsløs eller studerende har råd til at betale – så bliver de studerende og de arbejdsløse boligløse. Med andre ord hersker der i dag en fuldstændig umenneskelig logik. Staten pålægger kommunerne stramme budgetter, der gør, at kommunerne fører en politik til gavn for kommunerne, men til skade for samfundet. Denne politik må stoppes.
Pres fra ungdommen
En række elevorganisationer med støtte fra politiske ungdomsorganisationer har startet en kampagne for flere ungdomsboliger. Dette er meget godt. Men det er vigtigt at slå fast, at det ikke kun er unge, der har problemer med boliger. Den økonomiske politik, staten har påført kommunerne, har gjort boligmangelen til et generelt problem for alle med en lav indkomst. Derfor bør elevorganisationerne gå sammen med fagbevægelsen om et generelt krav for flere boliger. Samtidig må de lægge pres på Socialdemokratiet for at ændre deres politik.
Borgerlig logik skyld i boligmangel
Socialdemokratiet med støtte fra resten af arbejderbevægelsen har hidtil stået i spidsen for at opføre boliger til arbejdere og unge. At ledelsen for Socialdemokratiet nu fører en anden politik, kan kun stoppes ved, at arbejdere og unge kræver en ny politik gennemført. Hvis man stoler på de borgerlige, vil man blive slemt skuffet. De borgerlige har aldrig ført en politik til gavn for unge arbejdere og studerende. Især Venstre har erklæret deres lid til “markedet.” Dette vil sætte boligpolitikken år tilbage. Entreprenører i dag bygger primært kontorer, storcentre og lignende erhvervsbyggeri, da de kan tjene flest penge på dette. Dette er kapitalismens logik. Selvom man har titusinder uden bolig, opfører man store kontordomæner og storcentre som på Fisketorvet og nu i Ørestaden. Boligløse bør derfor på intet tidspunkt samarbejde med de borgelige organisationer og partier. Den eneste løsning er at presse Socialdemokratiet til at føre en anden politik. Samtidig med at der er stor boligmangel, er der stadig stor arbejdsløshed blandt bygningsarbejderne. Det er nødvendigt, at staten i samarbejde med de almennyttige boligselskaber og fagbevægelsen udarbejder en plan for nybyggeri. Hvis byggeentreprenørerne ikke vil, må arbejderne selv overtage byggeriet under deres egen ledelse og kontrol.
Socialdemokratiet må vindes tilbage til arbejderne og ungdommen
Kapitalismen og det frie marked byder ingen fremtid for ungdommen og arbejderklassen. En “styret” kapitalisme, som Socialdemokratiet står for, er utopi. Dette kan ses på den sidste tids mange nedskæringer. Under dette opsving har Socialdemokratiets såkaldt ansvarlige politik betydet nedgang for arbejdere og unge. Deres “ansvarlighed” går ud på at betale af på den danske statsgæld. Men hvis et opsving, som vi har nu, betyder nedskæringer, for at gælden kan blive mindre, hvad så nå vi kommer i krise igen, hvilket var lige ved at ske i 1998? En krise vil betyde, at arbejdsløsheden vokser igen og dermed også statsgælden. En “ansvarlig” politik og “styret” kapitalisme betyder nedskæringer, lige meget om vi som nu har et opsving, eller når vi får en krise. Den eneste vej til at få et ordentligt samfund med boliger, arbejde og uddannelse til alle er ved at bryde med det kapitalistiske system. Arbejderklassen må overtage de største virksomheder under deres egen ledelse og kontrol for at sikre, at samfundets værdier kommer alle til gode. Dette må ungdommen og arbejderklassen kæmpe for, at Socialdemokratiet får som sit mål.
